Det kom lidt som en overraskelse for os, første gang vores datter gjorde os opmærksomme på, hvor meget hun faktisk “føler” andre. På det tidspunkt, havde hun kun en smule sprog og resten foregik med fagter. Vi havde haft besøg af en rigtig god veninde – der ca. 4 måneder tidligere, havde mistet sin ene forældre. , Under besøget legede vores datter i et andet rum, og kom blot ind og kiggede et par gange. Vores gæst græd ikke på noget tidspunkt, men var stadig påvirket af sit tab.
Da vores gæst var gået, kom vores datter ind til mig og sagde navnet på vores gæst og viste sit tegn for ”ked af det”. Det var første gang vi var sikre på, at vores datter – lige som jeg – har en tendens til at tage andre folks følelser ind.
Siden er der kommet mange andre tegn og nogle af disse påvirker vores datters og dermed vores hverdag, mere end andre.
De mindre krævende, daglige ting, er registreringer af, hvordan andre, specielt, børn har det. Hvis der er nogle, der er kede af det, får det altid en kommentar med på vejen, og det er noget hun gerne vil tale med os om, fordi det kan være overvældende. Det er min erfaring at, specielt lidt ældre børn, også går ind i de problemstillinger, der ligger bag gråden eller konflikten og gerne vil finde en løsning på problemet. I det hele taget udviser sensitive børn med dette træk, ofte stor bekymring, over andres problemstillinger og også over endnu større spørgsmål.
Det er klart at denne evne til at føle, hvad andre føler – gør, at meget få ting kan gå ubemærket hen.
Typisk vil vores datter også reagere på en ubalance i min mands og mit parforhold, stress hos een af os, og for eksempel problemstillinger eller konflikter fra arbejde eller familie, som vi går og tænker på . Oftest reagerer vores datter på det, inden vi selv gør. Ikke fordi vi ikke vil, men fordi vi simpelthen bliver klar over det, senere end hun gør.
Det er min erfaring, at hvis det senstive barn reagerer voldsomt, i nogle sammenhænge, så er det altid er en god ide at kigge indad, først. Er det noget hjemme, barnet kan reagerer på? Som forældre til et sensitivt barn, med denne egenskab, – er man hele tiden tvunget ud i, at have så meget styr på sig selv og sine egne udfordringer, som overhovedet muligt. Tager man ikke hånd om eventuelle problemstillinger, vil det sensitive barn blot reagere endnu kraftigere. Så når du holder din vrede, sorg, frustration eller hvad det nu måtte være, inde i dig selv, er der stor sandsynlighed for, at det senstive barn viser dig, hvordan du kunne/burde reagere (omend forstærket, fordi barnet har mange andre følelser at forholde sig til, end “bare” dine).
Står man som forældre i en situation med f. eks. store problemer i parforholdet og evt. forestående skilsmisse, mener jeg, at det vil det være helt naturligt, at det sensitive barn reagerer ud over det, man sædvanligvis vil forvente af et barn i den situation. Der kan være tale om meget voldsomme reaktioner, der afstedkommer at skole eller institution henviser til vurderinger hos andre fagpersoner. Det kan være meget frustrerende som forældre. Men det er vigtigt at huske, at det sensitive barn ligesom alle andre, har brug for at reagerer på hvad barnet føler. Altså ikke bare deres egne følelser men også f. eks. hele klassens, mors, fars eller søskendes følelser. (En times ro efter skole/institution er virkelig en brandgod ide!). Når man ser det sensitive barn med disse øjne, synes jeg at mange eksplosionsagtige situationer, bliver langt mere forståelige og lettere at håndtere, som forældre.
Er man forældre til et barn med denne egenskab, bør man efter min mening, ofte minde sig selv om, at tage sig af sine egne problemstillinger hurtigst muligt. Gør man ikke det, er det temmelig sikkert, at ens emotionelle affald samles op af det sensitive barn. Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis dit barn allerede har lært at regulere denne evne.
Periodevis synes jeg, at det kan være rigtig hårdt, altid at skulle håndtere sine udfordringer, så snart de dukker op. Men samtidig er det en gave, ikke at komme til at sidde fast i noget, man egentlig burde rydde op i.
Hvis det sensitive barn, har denne evne, vil det, som nævnt ovenfor, selvfølgelig samle op fra mange mennesker i løbet af dagen. Det betyder jo også at der samles op fra bedsteforældre, forældrenes venner, lærere, pædagoger, venner, klassekammerater og andre børn i institution og SFO.
Vi har jo alle sammen perioder, hvor vi af den ene eller anden grund har følelser, som måske ikke lige bliver håndteret eller hvor vi lige skal have tid til, at finde ud af, hvordan vi håndterer dem. Men det er klart, at der er grader af, hvor påvirket man er. Min anbefaling er, at man som forældre er ekstra opmærksom på, hvem barnet bruger tid med og hvor længe. Her mener jeg ikke, at barnet ikke må være sammen med nogen, der er i dårligt humør, men at man kan overveje om det for eksempel virkelig er nødvendigt, at tage barnet med på besøg hos en bekendt med depression.
Det kan være rigtig svært, at håndterer denne evne og jeg ved fra mig selv, at det også kan være periodevis, jeg reagerer på disse ting. At give redskaber videre til et barn i 2-3 års alderen, kan være svært. Men det bliver ofte lettere omkring de 3-5 år.
Der er mange måder at håndtere denne udfordring på. Dels vil det altid være en god ide med en pause til at bearbejde de følelser, der er taget ind – OG få dem ud igen! På den lange bane vil jeg anbefale, at man prøver sig frem med mentale redskaber til at mindske “indtaget” af andres følelser, simpelthen fordi, det ikke er befordrende for en almindelig ustresset dag.
For mange vil det være en mulighed, at give barnet nogle mentale redskaber til at regulere denne evne. Min erfaring er, at det ofte virker at hjælpe barnet med at skabe et billede af, at andres følelser, som barnet ikke har gavn af at føle, (lidt indføling er en udmærket evne), ikke kan komme “ind” til barnet. Det kan være fordi barnet befinder sig i et usynligt rumskib, et telt, har en særlig hat på, har agent briller på eller har en usynlig ven til at hjælpe sig med at holde følelserne “ude”. (De andre “beholder” deres følelser).
Vi prøver os frem og tilpasser løbende i forhold til alderen. Med lidt fantasi og måske hjælp fra barnet og f. eks. hovedpersonen i en ynglings bog, er det blot fantasien der sætter grænser. For mange, vil redskaber, forståelse og respekt for sensitiviteten, kunne hjælpe og dermed fungere som en reguleringsknap for denne evne.
Jeg ville ikke selv undvære denne evne, men er utrolig glad for, i en vis grad, at kunne regulere den.
Jeg håber at rigtig mange vil få glæde af dette indlæg.
Ha` en dejlig dag
Lotte.
Lotte er stifter af Sensitiv-Familie.dk og rådgiver og inspirerer forældre til særligt sensitive børn med løsninger til hverdagen. Løsninger tilpasset det enkelte barn, den enkelte familie og netop deres udfordringer. 
Signe
23. november 2013 at 20:01 (3 år ago)Kære Mette og Lotte
Tak for jeres spændende indlæg. Jeg har lyst til at dele lidt erfaring med jer.
Jeg er sensitiv og har en dreng på 5 som også er sensitiv. Jeg kendte dog ikke til betegnelsen før han var 3 år og i børnehaven. Jeg kan genkende det mette skriver med en meget lang reaktionstid på at starte i vuggestue. I fire måneder var han bange om aftenen og kunne udtrykke det med ord, selvom han kun var 18- 20 måneder. Han vågnede hver dag kl 5 og brugte al sin vågne tid morgen og eftermiddag på at se film. Jeg fornemmede at det var hans måde at få ro på så vi lod ham gøre det og efter 4-5 måneder begyndte han at trives. Jeg ved at vuggestuen lod ham vænne sig til institutionen i hans tempo. Han stod med ryggen til stuen og legede med den samme bil i lang tid og jeg tror kun han var med til den ugentlige fællessang med de andre stuer et par gang i al den tid han var i vuggestuen. Men han var glad og havde mange gode kammerater og var var en vildbasse på sin egen måde. Jeg kan se nu at store forandringer i hans verden, som da vi flyttede til en ny lejlighed og da han startede børnehave, det påvirker ham enormt meget og vi går og forbereder os på en hård periode for ham når han skal i fritidshjem og et par måneder senere i skole. Men jeg trøster mig med at han med alderen er blevet meget mere robust. indtil han kom i børnehave ville han ikke på legeplads hvis der var andre børn og alle vores initiativer med babysvømning, rytmik, gymnastik osv. har været en fiasko. Jeg har forstået nu, at han, ligesom jeg selv, bare skal ha masser af ro og fred, men det har været svært at sætte ambitionsniveauet ned.
I forhold til det Lotte beskriver om den emotionelle skraldespand, så kender jeg selv til dette og har selv som voksen, utroligt svært ved at håndtere det. Jeg bliver ofte meget drænet af socialt samvær og jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre nogle bud på hvordan man som voksen kan arbejde med ikke at være så påvirkelig overfor alle slags indtryk. Jeg er også meget taknemmelig for denne evne, men jeg føler ofte at det bliver mit ansvar hvis andre er vrede, utilfredse eller egoistiske. Hvis jeg er ude blandt folk jeg ikke kender, så bruger jeg enormt meget energi på at fornemme hvem de er og hvordan jeg skal passe ind. det kan virkelig være anstrengende, især fordi jeg ofte slet ikke opdager at jeg gør det. Så er jeg bare helt udmattet bagefter og blir ked af det og bebrejder mig selv. Ikke ret konstruktivt vel
Kærlig hilsen
Signe
lotte
23. november 2013 at 20:01 (3 år ago)Kære Signe
Mange tak for din kommentar. Som jeg også har måtte skrive til en anden her på bloggen , som skrev ca. samtidig med dig, så beklager jeg den lange svar tid, men vi har haft lidt udfordringer den sidste tid.
Der ud over ville jeg også gerne researche lidt, inden jeg svarede dig;-)
Dejligt at du deler historien om din søn. Det lyder til at både I og institutionen har været rigtig gode til at håndtere situationen. Det er dejligt at høre. Og generelt, må jeg sige, at jeg også bliver rigtig glad, når forældre opdager at deres børn er særlig sensitive. Ikke fordi alle børn skal være særlig sensitive, men fordi det betyder, at forældre og øvrige omsorgspersoner endelig kan støtte barnet, på den måde der gavner barnet og dets fremtid bedst mulig. Derfor er det også så vigtigt, at få viden om sensitive børn udbredt, -så flest muligt bliver støttet bedst muligt, så tidligt som muligt.
Jeg håber, at det kommer til at gå godt, med start i skole og instituion. I som forældre ved bedst, hvordan I støtter jeres søn i disse nye situationer. I har set hans reaktioner før og som du selv skriver er han også blevet mere robust nu. Hvis du har lyst, må du meget gerne dele “her inde”, hvordan I vælger at tackle det og hvordan det går.
Mht. ambitionsniveau, så tror jeg vi er mange, det der kan relatere til, at det kan være svært at “skrue ned” både på sit barns vegne, men for nogle af os, også for os selv. Dels vil mange af os gerne deltage i sociale relationer og det kan også være svært at skulle være “anderledes” og sige fra. Udfordringen har for os, også været at hele familine gerne skulle få opfyldt deres behov, hvad enten det er for ro eller samværd. Vi gør typisk det, at vi “deler os op” efter behov. Så fx. vil der være nogle arrangementer, hvor far og datter tager afsted, fordi de begge gerne vil ud og være sociale og mor bliver hjemme og nyder at være alene.
Som sensitiv forældre, tror jeg det er rigtig vigtigt, at prøve at finde redskaber til os selv. Dels for at hjælpe os selv, men også fordi vores erfaringer kan være til gavn for vores børn. Jeg mener også, at det er rigtig vigtigt at børnene kan se, at det kan betale sig at respektere sin sensitivit, stå ved den og også være taknemmelig for den, som du selv skriver.
Jeg kan sagtens relatere til de udfordringer, du beskriver. Det er umiddelbart min erfaring, at der er nogle “trin”, man ofte bevæger sig igennem. Først en viden om sensitivitet, der giver en erkendelse af, at man sandsynligvis er særlig sensitiv. Dernæst er det nødvendigt med en accept, for at kunne begynde at hensyn til sig selv, ud fra sin nye viden og udforske sin sensitivtet. Og så tror jeg i høj grad det derefter, handler om at arbejde med sit selværd, så man tør stå ved sig selv og dermed sin sensitivtet. Sidstnævnte kan være en stor udfording og tage tid. Der fra er det vist en stadig læreprocess at integrere sin viden i hverdagen og “huske sig selv”.
Jeg har været på bibliotektet og nettet og fundet nogle bøger, som jeg synes kan være brugbare. Ud fra det du skriver, tror jeg de to første kan være aktuelle for dig.
Susanne Møberg har b.l.a. skrevet 3 bøger jeg gerne vil omtale her. Susanne er selv særlig sensitiv. (Jeg har ikke kunne nå at læse alle bøgerne fra ende til anden, men vil gerne skrive mere om dem, på et senere tidspunkt).
“Er du også særlig sensitiv? Forstå din sensitivtet og slip dit potentiale løs” af Susanne Møberg
Bogen er skrevet i et sprog, der gør man har lyst til at læse den. Det er en lille og let tilgængelig bog som man både kan læse fra ende til anden eller bruge som opslagsbog. Specielt den sidste del af bogen indeholder mange øvelser og virker meget brugbar og rigtig god, når sensitiviteten stadig er noget “nyt” for een og man har brug for at lære sin egen sensitivitet at kende.
“Mod til selvværd- især for særligt sensitive mennesker” af Susanne Møberg
Når man har lært sin egen sensitivit at kende , tror jeg dette er en rigtig god bog at tage fat på. Mange af os sensitive har en udfordring i forhold til selværd og denne bog virker yderts brugbar i denne sammenhæng. Selvom denne bog også er en “lille” og relativ let tilgændelig, kommer den omkring mange vigtige emner og der er igen en del øvelser. Da det er en relativ lile bog, skrives der ikke nødvendigvis så meget om alle emner,men bogen fungerer rigtig godt alligevel.
“Mindfulness for særlig sensitve mennersker” af Susanne Møberg
Denne bog er en guide, specielt til særlig sensitive mennekser, til at praktisere mindfulness. Mindfulness kan bl.a. afhjælpe stress og give mere glæde, overskud og selvværd i hverdagen. Der følger en cd med bogen, der gør det lettere at komme i gang med at afprøve teknikken.Bogen er ligesom de to førstnævnte skrevet i et godt sprog, let tilgængelig og i et lækkert layout.
Se priser for de 3 bøger her:
http://www.bogpriser.dk/forfatter-susanne-m%F8berg/
-eller check på bibliotek.dk hvor materialet findes: http://bibliotek.dk/
Elaine Aron har skrevet bogen “Særligt sensitive mennekser”. Jeg har endu ikke læst den, men var meget glad for hendes bog om sensitive børn.
http://www.saxo.com/dk/saerligt-sensitive-mennesker_elaine-n-aron_haeftet_9788721032142?searchText=elaine aron
Er man til det spirituelle kan Sofie Rose anbefales. Sofie har omfattende hypnose-, healer- og clairvoyanceuddannelse. Sofie udbyder med jævne mellemrum meditationsforløb, som er gode i forhold til at opnå for eksempel ro og selværd. Sofie er ligesom Susanne Møberg, også selv særlig sensitiv http://spirituellegeplads.dk/engleassistance/
Jeg håber det kan bruges til at blive mere konstuktiv;-)
Jeg glæder mig i hvert fald til selv, at få læst Susannes bøger helt færdig og se hvor meget jeg kan bruge i min hverdag.
Kærlige tanker
Lotte
Mette
23. november 2013 at 19:59 (3 år ago)Kære Lotte.
Først og fremmest; 1000 tak fordi du deler dine erfaringer her. Jeg har en datter på 16 måneder som jeg er overbevist om er særligt sensitiv. Hun har gået i vuggestue i 3 1/2 måned og siden hun startede der, har hun ændret sig.. Vi får somregel afvide at hun har haft en god dag i institutionen. men herhjemme brager den derudaf med voldsomme reaktioner, gråd og hyl. Banken hovedet i gulvet og hun bider osse sig selv. Idet hele taget ka. Man mærke på hende at hun har det virkeligt svært. Hun er en meget bevidst pige, hun snakker allerede meget, og var inden vuggestue start en harmonisk pige. Som nu trives bedst i rolige omgivelser. Men NU kan gå helt i selvsving over at spilde vand på sin bluse, fornemmelsen af det kolde han tippe hende helt ud over kanten. Eller hvis mærket i hendes natdragt nederst i benet vender ud ad, kan hun slet ikke slappe af. Gør det igen er væk som det plejer. Hun har det virkeligt svært ved andre børn og hun er altid meget afventende og opmærksom hvis de kommer for tæt på. Og egentligt vil hun helst have at de holder dig væk. Ka og en million andre ting. Som jeg bare ikke oplever ved andre børn k hendes alder. Nu hvor jeg har læst din lille liste om evt tegn på sensitivitet så er jeg helt 100 på at det er det vores datter er! Og jeg tror jeg vil flytte hende i dagpleje så hurtigt som muligt. Nå, jeg har jo lige fundet de vise sten og har et enormt behov for at komme af med en masse af mine frustrationer. Men jeg vilje jo egentligt bare sige mange tak fordi du deler
Mange hilsner fra Mette
lotte
23. november 2013 at 19:59 (3 år ago)Kære Mette
Mange tak for din historie og fordi DU også deler.
Det gør mig meget glad, at bloggen har været til hjælp for dig og dermed din datter.
Flere af de scenarier du beskriver, kan jeg genkende. ”Banken” hovedet i gulvet og bide sig selv, har jeg ikke oplevet og det kan jo virke, som en voldsom reaktion. Men samtidig må jeg også sige, at vi p. g. a. udstationering var i den situation, at vi kunne udskyde den oplevelse, en typisk dansk institution, er. Havde det ikke været muligt, kunne vi måske have været i samme situation, som du og I, er i nu. Det er rigtig svært at sige. Der er mange måder at være sensitiv på, og det kan være svært at vide, hvilken frustration hos jeres datter, der giver hvilke reaktioner. Men der er ikke unormalt at mindre børn, i frustration slår eller bider sig selv. Se evt dette svar på netsundhedsplejerske.dk: http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laes&kat=DIVERSE&id=9292
Jeg kan godt forstå, at du tænker, at det vil være hensigtsmæssigt – i jeres situation – at flytte jeres datter til en dagpleje. Om det er det rigtige kan jeg ikke sige, men jeg synes, det er vigtig, at du følger din mavefornemmelse og sunde fornuft og træffer et valg ud fra det. Jeg tror at en dagpleje, kan være en god ide for mange typer af sensitive børn, men samtidig synes jeg også, at man skal huske at dagplejemødre selvfølgelig er meget forskellige, lige som alle os andre. Umiddelbart vil jeg forslå at du gør dig klart, om der er nogle specielle ting, du forventer af den type dagplejemor, du foretrækker dit barn skal være hos. Måske vil det være godt, at vide hvordan dagplejemoderen tackler det, hvis din datter fx. slår hovedet ned i gulvet eller hvordan hun vil tackle nogle af de andre situationer, du beskriver. Og her tænker jeg både på, hvordan dagplejemoderen, rent fysik håndtere det og også, hvordan hun taler til din datter i situationen. Begge dele er jo meget vigtige for din datter, også på sigt.
Det er min oplevelse, at man ikke nødvendigvis behøver at vide noget om sensitive børn, for at være god til håndtere dem. Eksempelvis kan mennesker med indføling og pædagogiske redskaber eller en meget mild/blid personlighed også være rigtig gode omsorgspersoner. Hvis du har lyst, og hvis det er muligt, så prøv at tage ud til nogle dagplejemødre. Tal med dem, stil spørgsmål og se hvordan de håndterer børnene. Vi havde stor glæde af, at tage vores datter med, og se på hendes reaktion også.
Jeg vil i forbindelse med dette svar nævne, at vores datter går i en integreret institution. Institutionen er stor, men der er kompetent ledelse og kompetente medarbejdere. Jeg synes, at det er vigtig at nævne i denne forbindelse, fordi der måske er flere, der læser dette svar og fordi vuggestue ikke nødvendigvis er løsningen for alle sensitive børn. Og det, der er rigtig for ens barn, kan findes mange steder. Sensitive børn er lige så forskellige som andre børn.
Jeg kan ikke lade være med at tænke om, du har mulighed for at give din datter et break fra vuggestuen, hvor du selv passer hende. Både for at give din datter et pusterum, men også for at du har en mulighed for at dobbeltchecke, om det er vuggestuen, der fremkalder reaktionen.
Held og lykke med det hele, Mette.
Jeg håber du snart finder den løsning, der fungerer for din datter, så hun igen kan blive den harmoniske pige du kender.
Kærlige tanker til jer
Lotte
Signe
23. november 2013 at 19:57 (3 år ago)Kære Lotte
Tusind tak for din tilbagemelding og din research. Jeg har læst elaine arons bog som du nævner og en af hendes kollegaers bog om sensitive drenge. Hendes bog var jeg meget glad for men begge bøger bærer præg af at være skrevet til et amerikansk marked med en anderledes kultur end vores – især i forhold til drenge og sensitivitet.
Jeg glæder mig til at få læst noget at det du anbefaler.
Jeg tror selv jeg stadig befinder mig i en accept-fase, men jeg er heldigvis også begyndt at tage mere hensyn til min sensitivitet også selvom det betyder at jeg må skuffe andre, ved at sige nej til arrangementer.
Jeg vil meget gerne dele vores erfaringer med skolestart og fritidshjemsstart, når vi kommer til sommer. Ind til videre har jeg haft en god snak med vores institutions leder. Hun fortalte mig at Marcus er meget populær og styrer legen meget fordi han forstår de enkelte børns personlighed og ønsker og ved hvordan han skal tale med dem, så de får lyst til at lege med. Hun mener at Marcus brugte en meget lange periode i starten på at observere børnehavens spilleregler og de enkelte børn og voksnes “spilleregler”. Nu bruger han den viden til at navigere i børnehaven på en kreativ og social måde. På den baggrund mente hun det var vigtigt at vi tænkte på at Marcus skal have udfordringer og ikke udelukkende fokusere på trygge rammer for ham.
Jeg er meget glad for hendes input. Både fordi det er en side af marcus vi ikke ser og især fordi at hun, i mine øjne, beskriver potentialet i hans sensitivitet meget præcist.
Tak for dine gode ord. Der er masser at tænke over.
Signe