Det kom lidt som en overraskelse for os, første gang vores datter gjorde os opmærksomme på, hvor meget hun faktisk “føler” andre. På det tidspunkt, havde hun kun en smule sprog og resten foregik med fagter. Vi havde haft besøg af en rigtig god veninde – der ca. 4 måneder tidligere, havde mistet sin ene forældre. , Under besøget legede vores datter i et andet rum, og kom blot ind og kiggede et par gange. Vores gæst græd ikke på noget tidspunkt, men var stadig påvirket af sit tab.
Da vores gæst var gået, kom vores datter ind til mig og sagde navnet på vores gæst og viste sit tegn for ”ked af det”. Det var første gang vi var sikre på, at vores datter – lige som jeg – har en tendens til at tage andre folks følelser ind.
Siden er der kommet mange andre tegn og nogle af disse påvirker vores datters og dermed vores hverdag, mere end andre.
De mindre krævende, daglige ting, er registreringer af, hvordan andre, specielt, børn har det. Hvis der er nogle, der er kede af det, får det altid en kommentar med på vejen, og det er noget hun gerne vil tale med os om, fordi det kan være overvældende. Det er min erfaring at, specielt lidt ældre børn, også går ind i de problemstillinger, der ligger bag gråden eller konflikten og gerne vil finde en løsning på problemet. I det hele taget udviser sensitive børn med dette træk, ofte stor bekymring, over andres problemstillinger og også over endnu større spørgsmål.
Det er klart at denne evne til at føle, hvad andre føler – gør, at meget få ting kan gå ubemærket hen.
Typisk vil vores datter også reagere på en ubalance i min mands og mit parforhold, stress hos een af os, og for eksempel problemstillinger eller konflikter fra arbejde eller familie, som vi går og tænker på . Oftest reagerer vores datter på det, inden vi selv gør. Ikke fordi vi ikke vil, men fordi vi simpelthen bliver klar over det, senere end hun gør.
Det er min erfaring, at hvis det senstive barn reagerer voldsomt, i nogle sammenhænge, så er det altid er en god ide at kigge indad, først. Er det noget hjemme, barnet kan reagerer på? Som forældre til et sensitivt barn, med denne egenskab, – er man hele tiden tvunget ud i, at have så meget styr på sig selv og sine egne udfordringer, som overhovedet muligt. Tager man ikke hånd om eventuelle problemstillinger, vil det sensitive barn blot reagere endnu kraftigere. Så når du holder din vrede, sorg, frustration eller hvad det nu måtte være, inde i dig selv, er der stor sandsynlighed for, at det senstive barn viser dig, hvordan du kunne/burde reagere (omend forstærket, fordi barnet har mange andre følelser at forholde sig til, end “bare” dine).
Står man som forældre i en situation med f. eks. store problemer i parforholdet og evt. forestående skilsmisse, mener jeg, at det vil det være helt naturligt, at det sensitive barn reagerer ud over det, man sædvanligvis vil forvente af et barn i den situation. Der kan være tale om meget voldsomme reaktioner, der afstedkommer at skole eller institution henviser til vurderinger hos andre fagpersoner. Det kan være meget frustrerende som forældre. Men det er vigtigt at huske, at det sensitive barn ligesom alle andre, har brug for at reagerer på hvad barnet føler. Altså ikke bare deres egne følelser men også f. eks. hele klassens, mors, fars eller søskendes følelser. (En times ro efter skole/institution er virkelig en brandgod ide!). Når man ser det sensitive barn med disse øjne, synes jeg at mange eksplosionsagtige situationer, bliver langt mere forståelige og lettere at håndtere, som forældre.
Er man forældre til et barn med denne egenskab, bør man efter min mening, ofte minde sig selv om, at tage sig af sine egne problemstillinger hurtigst muligt. Gør man ikke det, er det temmelig sikkert, at ens emotionelle affald samles op af det sensitive barn. Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis dit barn allerede har lært at regulere denne evne.
Periodevis synes jeg, at det kan være rigtig hårdt, altid at skulle håndtere sine udfordringer, så snart de dukker op. Men samtidig er det en gave, ikke at komme til at sidde fast i noget, man egentlig burde rydde op i.
Hvis det sensitive barn, har denne evne, vil det, som nævnt ovenfor, selvfølgelig samle op fra mange mennesker i løbet af dagen. Det betyder jo også at der samles op fra bedsteforældre, forældrenes venner, lærere, pædagoger, venner, klassekammerater og andre børn i institution og SFO.
Vi har jo alle sammen perioder, hvor vi af den ene eller anden grund har følelser, som måske ikke lige bliver håndteret eller hvor vi lige skal have tid til, at finde ud af, hvordan vi håndterer dem. Men det er klart, at der er grader af, hvor påvirket man er. Min anbefaling er, at man som forældre er ekstra opmærksom på, hvem barnet bruger tid med og hvor længe. Her mener jeg ikke, at barnet ikke må være sammen med nogen, der er i dårligt humør, men at man kan overveje om det for eksempel virkelig er nødvendigt, at tage barnet med på besøg hos en bekendt med depression.
Det kan være rigtig svært, at håndterer denne evne og jeg ved fra mig selv, at det også kan være periodevis, jeg reagerer på disse ting. At give redskaber videre til et barn i 2-3 års alderen, kan være svært. Men det bliver ofte lettere omkring de 3-5 år.
Der er mange måder at håndtere denne udfordring på. Dels vil det altid være en god ide med en pause til at bearbejde de følelser, der er taget ind – OG få dem ud igen! På den lange bane vil jeg anbefale, at man prøver sig frem med mentale redskaber til at mindske “indtaget” af andres følelser, simpelthen fordi, det ikke er befordrende for en almindelig ustresset dag.
For mange vil det være en mulighed, at give barnet nogle mentale redskaber til at regulere denne evne. Min erfaring er, at det ofte virker at hjælpe barnet med at skabe et billede af, at andres følelser, som barnet ikke har gavn af at føle, (lidt indføling er en udmærket evne), ikke kan komme “ind” til barnet. Det kan være fordi barnet befinder sig i et usynligt rumskib, et telt, har en særlig hat på, har agent briller på eller har en usynlig ven til at hjælpe sig med at holde følelserne “ude”. (De andre “beholder” deres følelser).
Vi prøver os frem og tilpasser løbende i forhold til alderen. Med lidt fantasi og måske hjælp fra barnet og f. eks. hovedpersonen i en ynglings bog, er det blot fantasien der sætter grænser. For mange, vil redskaber, forståelse og respekt for sensitiviteten, kunne hjælpe og dermed fungere som en reguleringsknap for denne evne.
Jeg ville ikke selv undvære denne evne, men er utrolig glad for, i en vis grad, at kunne regulere den.
Jeg håber at rigtig mange vil få glæde af dette indlæg.
Ha` en dejlig dag
Lotte.
5 kommentarer til Den emotionelle skraldespand- dit sensitive barn