”Slap- af”- tid, handleture og ”no-goes” for sensitive børn

sensitive børn, sensitive voksne, råd om sensitivtetDa vores datters sensitivitet begyndte at blive mere tydelig, omkring 2års – alderen, og ved start i dansk institution, kom der mange nye reaktioner som har stor indflydelse på den måde, vi i dag indretter vores hverdag på.,
Reaktionen kom, som jeg husker det, ikke lige med det sammen, men alligevel relativt hurtigt efter opstarten. Så snart vi var hjemme fra institutioner, – efter hvad vi som oftest fik at vide, var ”en rigtig god dag”, så rullede konflikterne. Og ALT kunne blive til en konflikt! Det var nogen gange relativt voldsomt, men jeg tror alligevel det tog lidt tid, inden vi kunne se, at det mere var reglen end undtagelsen. Med den nye viden jeg havde fra Elaine Arons bog om sensitive børn, blev det dog hurtigt klart for os, at vores datter var overstimuleret og ikke kunne regulere sig selv og dermed ændre situationen. Vi indførte derfor ”slap – af” – tid. Hos os er det 45 – 60 minutter, lige efter institutionstid, hvor vores datter enten kan lege selv eller se en god børnefilm på dvdén. Vores datter vælger som regel det sidste og vi føler også, at det er det, der virker bedst for hende.
Vi foretager os typisk også rolige aktiviteter imens, fx lave aftensmad, læser eller ser med på filmen;-)

Hvad der virker for det enkelte barn, vil selvfølgelig afhænge af dets personlighed, grad af sensitivitet, interesser og alder. Bud kunne være: bøger, høre lydbånd, skrive, tegne, lave andre kreative ting, lave puslespil, samlesæt, lege (alene) med ynglingslegetøjet, lege (alene) i hule. For alle aktiviteter gælder selvfølgelig, at de ikke må være for stimulerende. Mht. computerspil, har vores datter endnu ikke en alder, hvor vi har nogen erfaring med det. Jeg gætter på, at det kan virke rigtig godt for nogle, specielt lidt ældre børn. De fleste forældre er i forvejen opmærksomme på typen de vælger/godkender og så tror jeg også, at det er mindst lige så vigtigt, at iagttage hvordan barnet ser ud til at reagere på det pågældende spil. Hvad der virker for det enkelte barn , vil selvfølgelig være forskelligt og man må prøve sig frem.

Hos os, er det dog værd at bemærke, at det som regel er en velkendt film, vores datter vælger. Der er således tale om film, hun kender rigtig godt og jeg gætter på, at det derfor kræver minimal hjerneaktivitet at se dem. En sjælden gang falder valget på de programmer, der er på tv. Da det er nye afsnit hver gang, er det selvfølgelig mere udviklende for hjernen, da det kræver en vis grad af aktivitet. Men i lige netop denne situation, skal vi være heldige med typen af udsendelsen, for at det har den ønskede virkning, nemlig at det virker beroligende på hendes hjerne og nervesystem. Da jeg selv er særlig sensitiv, kender jeg det i høj grad fra mig selv. Er jeg overstimuleret, kan et afsnit af ”Venner” (som jeg, indrømmet, næsten kan uden ad)være det helt rigtige for at få mig ned i gear.
I virkeligheden er der jo tale om en form for meditation for at få nervesystemet i ro og nulstille det så det også fungere passende, resten af dagen. Og jeg vil gå ud fra at enhver aktivitet, der kræver fokus og ro eller det at ”gå ind i sin egen verden” i virkeligheden kan bruges. Hvis du selv er særlig sensitiv, er der måske allerede noget du bruger som pause for dig selv, som kan være en inspiration i forhold til dit/jeres barn.

En gang imellem lader jeg/vi os rive med, af gode ideer, initiativer eller fantastisk vejr, til aktiviteter lige efter institutionstid. Men gang på gang, må vi bare konstaterer, at det virkelig hører til sjældenhederne at det fungerer. Men hvis vi derimod hjælper vores datter med at værne om ”slap-af”- tiden, så har vi som oftest dage, hvor tingene fungerer (og de andre dage skal jeg nok også skrive om, i kommende blogindlæg;-)).

Handle..Et absolut ”no-go”
En ting som at handle sammen på en hverdag er et absolut ”no-go” for os. Det fungerer ikke for nogen af os og vi vælger derfor at lade være med at tvinge det igennem. Vi prøver gerne at arrangere det sådan, at en` af os handler mens den anden henter eller observerer slap-af tid, eller også handler jeg lige efter aftensmaden. (Kan anbefales til særlig sensitive. Det er så dejligt stille og roligt i forretningen;-)).
Det kan selvfølgelig være en logistisk udfordring, men hos os giver det til gengæld en ro, som vi sætter stor pris på og vi synes det er det værd. Vi kan sagtens tage ud at handle, men i så fald vil vi typisk gøre det i en weekend og det vil ”tælle som en aktivitet”.

Alt det andet, – som vi gør og ikke gør                                   
Ligesom en almindelig handle – tur ikke fungerer, for os, på en hverdag, så er der også andre ting vi har gavn af at fravælge. For eksempel undlader vi som oftest at besøge andre på hverdage og hvis vi gør, skal det kun være en` dag i løbet af ugen. Det er der imod meget lettere for os at have besøg. Men det vil stadig være noget vi begrænser til en-to gange på en hverdag, i løbet af ugen.
Med hensyn til aktiviteter i weekender, så er det for os sådan, at vi maksimalt har 3 ”aktiviteter” på en weekend – dag, men det afhænger selvfølgelig af hvor stimulerende de er og hvor lang tid de tager. Vi vil typisk undgå at have 3 aktiviteter begge weekenddage.
Er man typen, der foretrækker en dag med besøg hos hhv. vennepar og familie, efterfulgt af en tur i svømmehallen eller biografen og så ”grill-kom-sammen” om aftenen, så vil de fleste nok hurtigt konstatere at det vil være for meget for det sensitive barn. I vores familie er der også modsatrettede ønsker til hvad en dag skal indeholde. Heldigvis behøver vi jo ikke alle sammen, at være sammen hele tiden og vores erfaring er, at det kan være en god ide, at lave ting i hold, efter mentalitet og præferencer. Når vi gør det på denne måde, fungerer det godt for os alle sammen og der er meget mere ro på.
For nogle lyder det måske begrænsende og det handler selvfølgelig om at finde de løsninger, der er rigtige i netop ens egen familie.

For os tager det tid at lære vores datters sensitivitet at kende, men efterhånden som vi gør fremskidt, bliver hverdagen også langt mere rolig og det er lettere for os, at støtte vores datter i at forstå sin egen sensitivitet og gøre den til en force frem for en forhindring.

 

8 Comments on ”Slap- af”- tid, handleture og ”no-goes” for sensitive børn

  1. Pernille blix
    22. juni 2014 at 20:23 (4 år ago)

    Kan igen igen nikke genkendende til alt du beskriver. Her undlader vi dog helt besøg eller besøgende på hverdage. Det er No Go. Og en fast landeplads foran tv’et efter børnehave er fast inventar. Hvis vi vælger en dag i solskin at gå ud i haven direkte, er den næsten garanteret i mega konflikter mellem søskende og grædefærdiges unger. Her handler vi heller ikke på hverdage. Og her max en social aktivitet i weekender. Både for børnenes og mig som sensitiv forælder;) jeg kan dog indimellem godt føle mig begrænset i socialt samvær, på den måde at jeg måske godt kunne tænke mig at tage over at besøge nogen, men mine børn ville ikke kunne rumme det, og prisen ville blive betalt efterfølgende. Ved ikke om du kender det? Man at få ungerne passet?? En dag hos deres bedsteforældre for at slappe af, er næsten af lige med overstimulering, som den næste dag skal bruges på at rette op på…

    Svar
    • Lotte Skøt Petersen
      12. august 2014 at 11:26 (4 år ago)

      Kære Pernille
      Kender det absolut, både fra mig selv og gennem min rådgivning.

      Pasning kan for mange være en stor udfordring og nogle gange kan det virkelig kræve en stor indsats fra både børn, forældre og fx. bedsteforældre at få det til at fungerer.
      Så jo, jeg kender det absolut.
      Tusinde tak for dit input. Dejligt du har lyst til at dele.

      Kærlig hilsen
      Lotte

      Svar
  2. Bente Hauge
    23. november 2013 at 19:47 (5 år ago)

    Fantastisk blog!!!! Dejligt at kunne følge en familie, med samme udfordringer som os. Jeg er mor til en datter på tre, og vi er begge meget sensitive. Jeg synes jeg bliver bedre og bedre til at navigere i det, men nogen gange er det som om jeg ikke får håndteret konflikterne som jeg havde ønsket, da det er som om min datter og jeg nogen gange overstimulerer hinanden med alle vores følelser. Kender du til det samme? Og har du nogen gode råd til, hvordan man som mor bevarer balancen og holder hovedet koldt, når man selv let bliver overstimuleret?
    Mvh Bente

    Svar
    • lotte
      23. november 2013 at 19:48 (5 år ago)

      Hej Bente
      Tusinde tak for din positive respons! Og dejligt at bloggen kan bruges.
      Det du beskriver lyder meget velkendt. Du kan tro, jeg kender det;-)
      Lige som dig, er det noget jeg har brugt meget tid på at arbejde med. Jeg har dog to ideer til kommende blogindlæg, som jeg tror, kommer til at besvare dit spørgmål. Jeg vil meget gerne dele de erfaringer, men samler det lige i et eller to blogindlæg, da det er relevant for mange og fordi der er en del at skrive om;-) Uanset om det bliver et eller to indlæg, regner jeg med at det kommer på bloggen i meget nær fremtid.
      Tusinde tak for indput og spørgsmål.
      Kærlig hilsen
      Lotte

      Svar
  3. Bente Hauge
    23. november 2013 at 19:46 (5 år ago)

    Glæder mig RIGTIG meget til at læse dit indlæg!!!!

    Svar
  4. Mor til ekstrovert/nyhedssøgende
    23. november 2013 at 19:41 (5 år ago)

    Kære Lotte
    Hvor er det dejligt, at læse din nye blog. Fantastisk initiativ og sikke et overskud du har.
    Jeg har en dreng på 7 år og vores historie er alt andet end lyserød. Han var altid syg og hadede at gå i børnehave. Det har vist sig, at vores dreng er intolerant overfor stortset alt. Ved hjælp af en ernæringsterapeut er vi dog ved at vende det billede. Det har dog kostet os 4 år hos børnelæge, selvbetalte prøve sendt til USA og diverse diskutioner med læger, der mente, at det var normalt at være syg hver anden dag i hele hans 4-årige liv samt at 5-årige skal sove 2 timer til middag både lørdag og søndag for at klare ugen.
    Hvad angår børnehaven så var det et mareridt, som vi ikke kunne vågne fra. Han kom konstant op at slås. Ville ikke lytte, Ville ikke tie, Ville ikke deltage i fælles aktiviteter. De bad en talepædagog teste, om han kunne forstå en ordre bestående af 3 trin: Gå på toilet, vask dine hænder og gå ud for at lege. Det viste sig, at han udemærket kunne forstå og udføre en sådan ordre – han blev bare altid forstyrret/distraheret. Så blev vi sendt på opdragelseskursus af PPR, som mente, at det bestemt var os som forældre, der ikke kunne sætte grænser for vores dreng.
    Da han endeligt skulle begynde i Dussen (6 måneder før 0. klasse) glædede vi os. Der ville komme nye voksne og vores dreng ville kunne starte på en frisk. Jeg tog en lang snak med den ansvarlige pædagog og endelig gik det bedre for ham.
    Sidste år startede han så i 0. klasse og vi var sikre på, at det nok skulle gå godt. Men der tog vi søreme fejl. Han begyndte igen at slås, han ville ikke høre efter og han ville igen ikke afsted om morgenen. Da vi nåede november gav læreren op og foreslog, at han gik et år om. Da vores dreng er en lille klog dreng (lige nu regner han sin søsters regnestykker fra 2. klasse uden at vi har lært ham noget) insisterede vi på, at PPR måtte lave en udredning, så vi kunne komme til bunds i problemerne. Det viser sig, at vores dreng er ekstrovert og nyhedssøgende. Derudover har han sanseintegrationsvanskeligheder. Klar, parat, start. Så gik starten til endnu en kamp. Jeg ringer til PPR mindst 3 gange om måneden for at rykke. Jeg har selv måttet finde ud af, at ergoterapi kan afhjælpe sanseintegrationsvanskelighederne. Jeg rykker stadig. Jeg har selv måttet søge om tabtarbejdsfortjeneste, for at give min dejlige dreng mulighed for at starte stille op i 0. klasse igen. Det er virkeligt op af bakke.
    Da det ikke går specielt godt, vil jeg meget gerne høre om dine erfaringer med det ekstroverte/nyhedssøgende.
    P.s. Hans søster er også særligt sensitiv, men er invert/nyhedsøgende.

    Svar
    • lotte
      23. november 2013 at 19:42 (5 år ago)

      Kære mor til nyhedssøgende
      Mange tak for din historie. Dejligt du deler. Det lyder som om, det har været, og er en rigtig hård periode for jer alle sammen.
      Jeg beklager den lange svar tid! Men det har været en periode med nogle udfordringer for os også.
      Med al det du beskriver, kan jeg godt forstå, at du ikke synes at det går specielt godt.
      Jeg synes det ville være godt, for din søn, dig og resten af familien, at I får vendt situatioenen hurtigst muligt. Hvis du skriver til mig på lottepetersen@live.com har jeg nogle forslag til dig.
      Når jeg læser din kommentar, som afspejler en nuanceret historie, føler jeg ikke, det vil være en god ide, at komme med input udelukkende baseret på skrifltig kommunikation og i et offenltig forum.
      Siden din henvedelse har jeg brugt noget tid på at lede efter information om nyhedssøgende børn, introverte som ekstroverte. Det er tilsyneladende ret begræsnet, hvad der findes af materiale. Jeg har været i kontakt med Lise August og hun fortæller, at de kommer til at afholde et seminar om disse børn. Hvis du skriver dig op til Sensitiv Balances nyhedsbrev, vil du automatisk få besked, når det afholdes. Du kan skrive dig op her:
      http://www.sensitiv.dk/ (venstre kolonne nederst).
      Mht. mine egne erfaringer i relation til jeres situtition, mener jeg som sagt ikke, det vil være hensigtmæssigt blot at skrive nogle enkelte ting her. Håber at høre fra dig.
      Kærlige tanker til jer
      Lotte

      Svar
  5. Sidsel
    23. november 2013 at 19:30 (5 år ago)

    Sikke en fantastisk blok!
    Rart ikke at føle sig alene. Vi har en skøn pige på snart 3 år, som er ekstrovert sensitiv. Hun har et kæmpe temperament og bliver til tider udadreagerende ved for mange stimulanser og utryghed. Hun bliver ofte så ophidset at hun kaster op eller får næseblod. Vi har altid anerkendt hende i alle hendes følelser. Hun har det rigtig svært i børnehaven, som ellers er lille med 30-35 børn fordelt på 2 stuer (i forhold til nutidens kæmpe institutioner). Men hun kan ikke finde ro nogen steder, ønsker ikke at lege med nogen og er begyndt at reagere meget voldsomt overfor de andre børn. Jeg er ikke i tvivl om at hun føler sig utryg. Specielt overfor de større børn. Inden bh-start havde hun slet ikke den fysiske udadreagerende adfærd. Vi blev tidligt bekendt med at hun var særligt sensitiv. Som baby skreg hun mange mange timer i døgnet, det tog 5 mdr at kører hende ind i dagpleje. Hun har altid haft brug for genkendelighed og forudsigelighed i hverdagen. Igår eskalerede det i børnehaven, hun bed en pige i fingeren så det blødte og rev hende efterfølgende i ansigtet, fordi hun ville lege med hende og ikke forstod vores datters afvisning. Jeg har idag bedt børnehaven om et møde, hvor vi forhåbentlig kan finde ud af hvordan vi alle sammen hjælper hende bedst muligt. De er helt obs på hvad hun er for en pige, men de kæmper jo også med dårlige normeringer osv. Men noget må der vel kunne gøres? Herhjemme slår hun aldrig, hun blir hurtigt påvirket hvis andre har ondt eller er kede af det. Vi har altid skærmet hende fra nyheder og tegnefilm hvor nogen slår sig osv ( barbapapa som blev stukket af en bi, red hende som en mare i flere dage). Vi oplever fra tid til anden at hun ikke vil ha vi røre hende, f.eks ved nus og kærtegn. Og ind imellem vil hun heller ikke trøstes, men søger ulykkeligt væk fra os. Det er så hårdt ikke at må gi hende trøst. Vi respektere det, og sætter os ved hende uden at sige noget. Venter til hun er “klar” og giver hende da knus og trøst. Jeg føler mig så frustrerede nu og da. De fleste dage er jeg overbevist om at vi gør det “rigtige” med hende, men nogen gange overvældes jeg af en frygt for at vi “taber hende”.
    Det er især dejligt at læse, at du heller ikke har overskud til “børnenes livretter”, for det har jeg heller ikke. Alt krudt blir brugt på at nedtone, afslappe og styrer udenom unødige konflikter. Forsøge at få omgivelserne til at acceptere, at hvis hun ikke har lyst til at svare eller gi et farvelkram, så skal hun heller ikke.
    Er så glad for jeg fandt din blok! -jeg vil blive en ivrig læser
    Du skriver rigtig mange gode genkendelige ting.
    Tak for jeg kunne komme ud med mit barns historie.
    Knus sidsel

    Svar

Leave a Reply

Pin It on Pinterest

Ved at anvende dette site, accepterer du brugen af cookies - Læs mere om cookies OK

Information om cookies

Hvad er en cookie?

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil websites gemmer på din computer, for at de kan genkende computeren næste gang du besøger websitet. En cookie er passiv fil og kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

Cookies benyttes ikke til at lagre personlig data. I tilfælde hvor systemet har behov for at lagre personlig data, bliver det lagret på serveren, og kan derfor ikke tilgås af andre websider.

Fravalg af cookies

Hvis du ikke ønkser, at websites skal kunne benytte cookies, kan du bede din browser om at blokere for dem. Hvis du beder din browser blokere for cookies, vil du ikke blive registreret når du besøger denne eller andre websites. Du skal dog være opmærksom på, at mange funktioner på et website er afhængige af cookies. Blokerer du dem kan du derfor risikere, at websites holder op med at fungere efter hensigten.

Spørgsmål

Har du spørgsmål omkring sitets brug af cookies, er du velkommen til at tage kontakt med sitets ejer. Kontaktinformationer finder du på websitet.

Hvilke cookies bruges på dette site?

Funktioner på sitet

For at visse dele og funktioner på sitet kan fungere, benyttes cookies - f.eks. til at gemme indstillinger, valg eller lignende.

Statistik

For at vide hvor mange der besøger siden og for at kunne forbedre brugeroplevelsen, benyttes cookies for at følge besøgendes adfærd. Al data indsamles anonymt af 3. part.

Fravælg cookies

Fravælg cookies

Hvordan du fravælger cookies afhænger af, hvilken browser du benytter. Her finder du fremgangsmåden til de mest almindelige browsere: