”Sensitive,- the untold story”,-Anmeldelse af filmen

sensitive the untolds story 5

Alanis Morrisette, Producer Diana Harper og Elaine Aron

 

”Sensitive, – the untold story”
-Hollywoodfilmen om særligt sensitive

Du har sikkert hørt det. Der et blevet produceret en amerikansk dokumentarfilm om det at være særligt sensitiv og det er i sand Hollywood-stil.

Lidt for Hollywood – agtigt?

Elaine Aron (som er en af pionererne inden for forskning i særlig sensitivitet) var i Danmark og afholdt seminar sammen med Lise August for ikke så længe siden. Ved denne lejlighed lagde Elaine ikke skjul på at hun har et noget blandet forhold til, at der i den grad er tale om en ”Hollywood” produktion, med alt hvad det måtte indebære.
Men som hun selv sagde, så handler det også om at komme ud til en bredere gruppe. Og det synes jeg i den grad lykkedes. Og det at et kendt ansigt som sanger og sangskriver Alanis Morrisette medvirker, styrker også interessen for filmen og det synes jeg er helt ok.

Trailere ydede ikke filmen retfærdighed

Jeg havde netop pga. Elaine Arons egne kommetarer om Hollywoodstilen ventet ” det værste” og jeg blev ret overrasket fordi de meget ”Hollywood-agtige” trailere jeg havde set, slet ikke kendetegnede den generelle stil i dokumentarfilmen. Det synes jeg er rigtig fint, da jeg ikke tror det ville have gavnet interessen for særlig sensitivitet på positiv vis.

Fokus på fakta og forskning:

Filmen er meget fakta – baseret. Der er fokus på forskning og interviews med kompetente fagpersoner. Denne vinkel er ikke overraskende, men rigtig vigtigt at vægten ligger her i denne film, da missionen er at udbrede viden om det særligt sensitive træk og ikke at gøre det til noget flyvsk og udokumenteret sludder. Og fokus på forskning og interviews er præcis det vi har brug for lige nu. Fakta,- så det særligt sensitive træk kan blive bredere anderkendt.

Sensitive ”gemmer sig” alle vegne

Filmen kommer omkring mange ting fx både nogle ting omkring voksne sensitive, sensitive børn, forældre til sensitive børn, sensitive på arbejdspladsen og sensitive ledere. Jeg synes at filmen på fin vis får pinpoitet nogle meget vigtigt pointer for hvert af disse emner, selvom de naturligvis kun kan beskrives kort.

Forståelsen for personlighedstrækket

Det allervigtigste i denne film er at skabe forståelse for personlighedstrækket og jeg synes at filmen med sin kombination af fokus på forskning blandet med interviews med både forskere og helt almindelige særligt sensitive børn, voksen og unge, formår at give et rigtig godt indblik i hvad særlig sensitivt er og hvad det ikke er.

Tak til de medvirkende:

Jeg er meget taknemmelig overfor alle de mennesker som har valgt at stå til rådighed i filmen med egne erfaringer. Bl.a. medvirker Lise og Martin August, som mange kender. Rigtig mange har deltaget og det er fantastisk for det giver netop det nuancerede billede af særligt sensitivitet som er så vigtigt.

En af de unge modige piger der medvirkeder i filmen.

En af de unge modige piger der medvirkeder i filmen.

Hverken værre eller bedre

Elaine har meget fokus på særligt sensitive ikke er en eller anden elitegruppe og jeg er meget enig. Det handler ikke om at særligt sensitive er hverken værre eller bedre end andre der ikke er sensitive i samme grad. Det handler om forskellighed, om respekten for hinanden og om lære hinanden bedre at kende så vi kan samarbejde på bedste vis, så vi alle sammen kan bidrage med hver vores unikke egenskaber. Og en af de ting Elaine ”sniger ind” flere gange er samarbejdet om vores planets fremtid. Og selvom det for nogle måske kan virke lidt frelst, så er det (udover at være utroligt vigtigt!) også rigtig fint, fordi det tydeliggør det fokus mange sensitive har,- nemlig det store billede,- evne til at se de løsninger der er brug for, fremadrettet.

Mit hjerteblod:

Mit eget fokus er i høj grad de særligt sensitive børn og der er en masse godt om sensitive børn i filmen og det er jeg rigtig glad for. For det vil gøre en kæmpe forskel for mange børn, hvis de mennesker der er omring dem, forældre, familie, fagpersoner, trænere osv. kender til det særligt sensitive træk. Særligt er jeg glad for scene fra et forældremøde, hvor faderene (det kunne også have været moderen) taler om hvordan drengen skal tage sig sammen og være mindre følsom. Jeg ser relativt ofte at den ene forælder eller nogle omkring barnet har svært ved at rumme barnets følsomhed, netop derfor sætte jeg særlig stor pris på at man har valgt at tage denne scene med. Jeg håber at denne situation kan ”vække” mange forældre og fagpersoner så de kan samarbejde med børnene og komme tættere på dem, i stedet for at de uden at ville det, får gjort børnene forkerte og skubbet dem fra sig.

Næste film om sensitive børn og forældreskab er på vej!

Ja, du læste rigtigt. Den næste dokumentar er på vej. Det blev afsløret da filmen var slut. Det glæder mig usigelig meget og jeg ser frem til det ”impact” den film kan få.

Gå ud og vær dig selv

Der er ingen tvivl om at når vi kan rumme os selv, med hvad det nu måtte indebærer, så kan vi lettere ”gå ud i verden” som dem vi virkelig er. Vi kan gøre det vi er bedst til og hver især bidrage positivt i verden, enten i det store eller det små. Og det er en af de ting Elaine opfodrer dig, der er sælrigt sensitiv, til: ”Gå ud og vær dig, bliv hørt.”

sensitive the untold story

Alanis Morrisette, som selv er særligt sensitiv, medvirker i filmen og har givet to sange til filmen.

Min anbefaling.

Filmen får min varmeste anbefaling. Den gør det den skal, skaber opmærksomhed og forståelse omkring trækket. Men det er en dokumentarfilm og der er ikke så meget ”at tude over” som jeg havde forventet, men det tror jeg er en god ting.

Dvd eller streaming?

Filmen bliver distribueret på dvd i nær fremtid. Jeg ved ikke om det er noget der er lige om hjørnet eller om der går et stykke tid. Hvis du ikke har lyst til vente så kan du købe adgang til at streame filmen i en begrænset periode. Det kan du gøre via dette link: 

Jeg vil elske at høre din mening

Hvis du har set filmen er du meget velkommen til at give din kommentar i herunder.
Jeg vil elske at høre din mening.
Skøn dag til dig.
Kærligst
Lotte

www. sensitiv-familie.dk

Om Lotte Skøt Petersen

Lotte er stifter af Sensitiv-Familie.dk og rådgiver og inspirerer forældre til særligt sensitive børn med løsninger til hverdagen. Løsninger tilpasset det enkelte barn, den enkelte familie og netop deres udfordringer.
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til ”Sensitive,- the untold story”,-Anmeldelse af filmen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *