Føler du dig ramt, når snakken falder på curlingforældre…

Føler du dig ramt, når snakken falder på curlingforældre

Føler du dig ramt, når snakken falder på curlingforældre…

I efterhånden mange år har begrebet ”curlingforældre” floreret i den danske presse. Periodevis popper det op og nogle gange er debatten mere heftig end andre gange.

Fyr bare løs på (curling-)forældre

Generelt har jeg hele tiden haft det svært med at der tilsyneladende er frit slag i forhold til at blande sig i andre folks opdragelse af deres børn. Specielt fordi jeg oplever det som nytteløst.
De forældre der ofte er” ofre” i debatten, bliver ikke bedre forældre af at komme i skammekrogen i medierne, og så forstår jeg ikke hvad det skal til for.

Jeg kan da godt føle mig ramt, når talen falder på curlingforældre

Helt personligt kan jeg godt kunne mærke, jeg nogle gange har følt mig ramt, når talen falder på ”curlingforældre”.
Flere spørgsmål kan melde sig hos mig. De fleste falder i kategorierne ”Hjælp, endnu en ting jeg ikke gør perfekt” og ”Puh, er jeg en dårlig forælder?”. For sådan kan jeg da også få det.
Og det er mit indtryk jeg absolut ikke er den eneste der kan blive revet med af perfekthedskonkurrencen og ”gør jeg det nu godt nok”- bølgen.

Og derfor synes jeg de her debatter er så træls

Fordi man, hvis man kan føle sig usikker som forælder, virkelig bliver sat på prøve når forældre bashing er hverdagskost i mange medier.

For helt ærlig:
Jeg ville lyve hvis jeg sagde at mediernes indflydelse i perioder ikke har gjort mig lidt usikker.
Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke stadigvæk, nogle gange, føler et pres for at være en perfekt forælder.
Og den der usikkerhed man kan gå rundt med som forælder i dag, – den der usikkerhed er det så vigtigt at få taget hånd om. Og den bliver sjældent mindre af de her debatter. Tvært imod.

Og en ting som jeg i hvert fald har lært er, at man ikke hjælper nogen ved at gøre dem usikre.
Man hjælper dem tvært imod ved at gøre dem mere sikre på sig selv. Og det har helt fra den spæde start også været min mission når forældre kontakter mig. At hjælpe dem til at blive mere sikre på sig selv og deres evner som forældre.

Så jeg vil egentlig bare gerne sige at
-Jeg forstår godt hvis du også kan føle dig ramt, når talen falder på curlingforældre.
– Hvis du får tanken ”Er det mon mig?” og ”Kunne jeg gøre det bedre?” – Uanset om det er relevant for dig eller ej.

Jeg kan også være en curlingforælder

Og jeg ved jo ikke om du kan være en curlingforælder. Men jeg kan da svare for mig selv.
Og jeg kan lige så godt være helt ærlig. Jeg kan da godt komme i tanke om situationer hvor jeg helt sikkert har været curlingagtig. Men samtidig vil jeg også være helt ærlig og sige, at det ikke er der jeg har min største udfordring.
Nogle gange kan jeg blive lidt curling – agtig, men som regel får jeg stoppet mig selv. Andre gange gør jeg ikke og så er det jo sådan det er.

Familie-LABORATORIET!

For efterhånden nogle år siden stiftede Jesper Juul familielaboratoriet. Og jeg tror sørme ikke det var et navn han greb ud af den blå luft.
For det handler om, at det der med at være en familie, – at være forældre, – det er ligesom at være i et laboratorie. Man laver forsøg og retter ind efter resultatet. Sådan er det at være forældre. Det er en livslang proces med hvor man prøver sig frem.

Og det er ok at være usikker som forælder

Og det er ok at være usikker som forælder. Og jeg synes faktisk også at det er ok at finde ud af, at der kan være nogle ting der ”forstyrrer” en, i forhold til at styrke sig selv i rollen som forælder. Og at det er ok at vælge de ting fra!

I det grundkursus jeg har lavet til forældre til meget følsomme børn, har jeg bl.a. fokus på hvad det er, forældre er ”oppe imod” i dag. – Hvad medierne fx kan gøre ved en som forælder og hvad man så kan gøre ved det.
For det kan fylde meget og det kan i den grad ramme den forælder-usikkerhed, som også nogle forældre til meget følsomme børn kender.

Og hvis du spørger mig om jeg tror at alle forældre til meget sensitive børn er curling forældre, så er mit svar helt klar nej. Men jeg tror faktisk, at nogle forældre kan have én tendens til lidt curling og jeg har selvfølgelig også en teori om hvorfor, som jeg deler i online grundkurset ”Slip tvivlen og bliv mere sikker som forælder”.

Hvis du oplever at du føler dig meget usikker som forælder og hvis du oplever at det er nogle du ”bøvler” med. Så overvej evt. at få noget hjælp. Noget hjælp til at tro lidt mere på dig selv.
Det kan fx være hos en familierådgiver eller en terapeut.
Jeg vil anbefale at du finder en person som DU stoler på, og som du tænker ”har noget” du gerne vil lære. Og hold dig til den eller de som hjælper dig til at være den forældre du allerede er, men måske bare lige skal finde frem.

Kærligst
Lotte
Stifter af sensitiv-familie.dk

Om Lotte Skøt Petersen

Lotte er stifter af Sensitiv-Familie.dk og rådgiver og inspirerer forældre til særligt sensitive børn med løsninger til hverdagen. Løsninger tilpasset det enkelte barn, den enkelte familie og netop deres udfordringer.
Dette indlæg blev udgivet i Blog, Den særligt sensitive forælder og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *