Når dit barn ikke bliver forstået
Det kan være rigtigt svært, at føle, at ens barn ikke bliver set og forstået. At ens barn bliver gjort forkert. I min kontakt med forældre, møder jeg desværre også forældre, der sidder med den oplevelse.
Forældrene oplever at have et barn der ikke trives og de sidder nogle gange også med en følelse af at være dårlige forældre.
Ingen af delene er i mine øjne hjælpsomt.
Men hvad er det der sker?
Men hvad er det der sker? Er børnene forkerte og er forældrene dårlige forældre?
Svaret fra langt de fleste vil være ”Nej, selvfølgelig ikke”, -og ”Måske ”. Og det svar siger egentlig ret meget. Vi ved nemlig alle sammen godt, at børn ikke kan være forkerte. Et barn er aldrig forkert.
Og vi ved også godt at forældre har stor indflydelse på deres børn og at forældre laver fejl. har sidstnævnte dog ingen sammenhæng med at være en dårlig forælder).
Det er dog desværre langt fra sådan, at børn aldrig bliver gjort forkerte. Det gør de nemlig, både af fagpersoner og af os forældre. Fælles for både fagpersoner og forældre er naturligvis, at det ikke er et bevidst valg, når barnet bliver gjort forkert.
Men det sker altså nogen gange.
Når vi som forældre får gjort vores barn forkert
Ingen af os forældre ønsker at gøre vores barn forkert, men forskellige faktorer kan gøre at vi kommer til at gøre netop det. Det kan fx være fordi vores barn opfører sig eller er på en måde, som vi ikke bryder sig om, og at vi faktisk gerne vil have, at barnet opfører sig, – og anderledes.
Det lyder jo ikke så kønt, når man siger det højt. Men sådan kan man, som forælder, altså godt have det, i nogle situationer.
Og så sker det måske. Vi får gjort vores barn forkert. Lige der. Og barnet står tilbage med en følelse af at være forkert og det kan påvirke dets selvfølelse.
Derfor er det rigtig vigtigt, at vi som forældre er opmærksomme på det her. At vi ikke at får gjort vores børn forkerte, når de er på en anden måde, end vi foretrækker, -lige der i situationen. -At vi fx ikke skubber vores barn fra os, når det optræder meget følsomt. Men at vi kan favne vores barn, også når det er følsomt.
[pullquote width=”300″ float=”left”]Derfor er det rigtig vigtigt, at vi som forældre er opmærksomme på det her.-At vi ikke skubber vores barn fra os, når det optræder meget følsomt. Men at vi kan favne vores barn,også når det er følsomt.[/pullquote]
Netop det tager jeg fat på, i 3. modul på grundkurset ”Slip tvivlen og bliv mere sikker som forælder”. Det er vigtigt vi som forældre er opmærksomme på, at det ikke kun er fagpersoner, der kan falde i den gryde. Det kan vi som forældre også.
Men vi kan også gøre noget ved det og det er langt de fleste forældre heldigvis klar til.
Når en fagperson får gjort dit barn forkert
Som jeg lagde ud med at nævne, så sker det også for fagpersoner, at de får gjort børn ”forkerte”. Fagpersoner omkring barnet ved rent fagligt naturligvis godt, at børn ikke er forkerte. Men fagpersoner er jo mennesker helt på linje med forældre og kan altså også falde i ”du er forkert”-gryden.
Når barnet er ”for” anderledes
Nogle gange adskiller det særligt sensitive barn i sin adfærd sig væsentligt fra de andre børn. Det kan i nogle tilfælde være vigtigt at være undersøgende omkring. Hvad handler det om? Trives barnet og udvikler det sig som det skal?
Det er godt at vi har dygtige fagpersoner, der kan bruges deres faglige viden og erfaring til at få afklaret, hvad der kan være på spil i de situationer. Men der kan opstå et problem, hvis den måde barnet er på, bliver opfattet som ”forkert”. For det kan barnet opfange og overføre på sig selv. ”Jeg er forkert”. Og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt.
”Han er bare sådan, fordi forældre ikke ________(indsæt selv)”
Nogle gange kan der også ske det, at synet på forældrene påvirker relationen til barnet negativt.
Det er selvfølgelig sådan at forældre laver fejl. Og nogle af de fejl har naturligvis en større pris end andre. Det ved fagfolk rigtig meget om, for det ser de tydeligt i deres arbejde.
Og det er godt der er opmærksomhed på det, når det bruges konstruktivt. Men når de fejl bliver styrende for forståelsen af barnet, er det sjældent i barnets favør.
Det er absolut menneskeligt, at synet på forældrene kan komme til at påvirke relationen til barnet. Men det er lige så lidt hensigtsmæssigt, som nogle af de fejl forældre begår.
Men hvorfor er det her så vigtigt?
Det er vigtigt fordi: Når vi støtter barnet i, at det er ”godt nok” præcis som det er, så sker der noget helt utroligt. Når børn får lov at være som de er og kan få lov til at udvikle fra netop derfra, og ikke oplever at de er forkerte og skal laves om, – så sker der noget magisk.
Når følelsen af at være forkert kan erstattes af følelsen af at være ”god nok”, så bliver det der før var utopi, ofte muligt.
Det lyder helt banalt, men det gør en verden til forskel.
Hvordan taler du bedst med fagfolk omkring dit barn?
Relationen mellem forældre og fagfolk er vigtigt, men den er også skrøbelig.
Nogle forældre til meget følsomme børn oplever knas i kommunikationen med fagfolk omkring barnet og bliver usikre.
Det kan betyde at mange spørgsmål melder sig. ”Hvordan taler jeg bedst med fx pædagoger eller lærere om mit barns følsomhed? Hvad skal jeg kalde det? Kan jeg sige særlig sensitiv eller er det en dårlig ide? ”Hvad gør jeg, når fx pædagogerne blander sig i min måde at opdrage på?”.
Alt sammen rigtigt gode spørgsmål og spørgsmål som jeg tit får. Netop derfor har jeg taget dette emne op i grundkurset, ligesom jeg gennemgår nogle af de faldgruber jeg oplever, at vi som forældre kan falde i, i relationen til fagfolk omkring vores barn.
For vi laver fejl. Det gør alle forældre.
Men at favne dit barn i dets følsomhed er ikke en af dem.
Lotte
2 kommentarer til Når dit barn ikke bliver forstået