Signalstærke børn er en mindre gruppe af de særligt sensitive børn, som er temperamentsfulde og udadreagerende.
Jeg får løbende henvendelser fra forældre med signalstærke børn og da de signalstærke børn jo er en mindre gruppe af de særligt sensitive børn, synes jeg det er meget relevant at komme ind på det at være signalstærk, her på bloggen .
Jeg har derfor spugt Anja Sigvard Nielsen som er forfatter til bogen “Signalstærke børn” og som har hjemmesiden: http://www.signalstærkebørn.dk/
om hun ville skrive et blogindlæg om forskellen på “bare” at være særligt sensitiv og så være signalstærk. Det sagde Anja ja til og du kan læse Anjas fine blogindlæg her. .Jeg tænker indlægget kan være en stor hjælp for mange familier, som måske enndu ikke er bekendt med betegnelsen “Signalstærk”.
En stor tak til Anja, for indlægget.
Særligt sensitive børn tales der rigtig meget om for tiden og det er da også et vigtigt emne som forhåbentlig fører til at børnene mødes mere på deres præmisser, og ikke ud fra generaliseringer.
Men desværre hersker der også inden for de sensitive børn generaliseringer, idet børnene ofte beskrives som tilbageholdende og forsigtige. Det er børn der sjældent har lyst til at råbe højt for at få deres forslag igennem og som hellere står lidt i periferien frem for at være midtpunkt. Rent biologisk er dette ganske logisk for de sensitive børns hjerner er bygget en smule anderledes end de fleste børns. Det betyder at deres ’bremse’ er væsentlig kraftigere end andres. Sammenholdt med det sensitive betyder det at de får utroligt mange sanseoplevelser – ofte flere end de kan magte – og deres reaktion er at bremse op og lukke ned. Det er egentlig en stor fordel at kunne gøre sådan, for det er en fremragende måde at beskytte sig mod at få ’for meget’ og dermed bryde sammen eller få det fysisk dårligt.
Men sensitive børn er forskellige og ifølge Aron er langt de fleste da også som ovenfor beskrevet, men nogle skiller sig ud. Hvor 20% af en årgang er typisk særligt sensitive er 1-2% særligt sensitive og udadvendte. Der er forsket ganske lidt i disse børn, alligevel gå de under mange navne: Nyhedssøgende, High Need, spirited children, viljestærke, temperamentsfulde eller signalstærke. Jeg kalder dem signalstærke fordi det er sådan jeg opfatter dem – De modtager stærke signaler fra omverdenen, og de giver stærke signaler.
De signalstærke børn har ligesom alle andre sensitive børn en hjerne som modtager utrolig mange sanseinformationer, men i stedet for at bremse op når de får for meget, så bliver de urolige og hyperaktive. Det er børn som elsker sansestimuli og derfor glædeligt opsøger dem, men samtidig har de intet redskab til at lukke af. Derfor bliver deres reaktioner ofte særdeles voldsomme og forældre til disse børn kan fortælle om mange fortvivlelsesanfald, massive søvn- eller spiseproblemer, problemer med at sidde stille og vente på tur i skolen eller børnehaven, vanskeligheder i forhold til kammerater fordi de andre opfatter børnene som dominerende eller voldsomme. Det er børn som kan gå fra eksalterisk glæde til hysterisk vrede på et splitsekund.
Signalstærke børn har som regel intet imod at være i centrum og de har slet ikke problemer med at blive hørt og set, men de havner ofte i en ond cirkel hvor de misforstås og opfattes som uopdragne. Det er sjældent at andre opfatter dem som særligt sensitive fordi man generelt tænker på disse som værende indadvendte. Det betyder megen skæld-ud og mange forsøg på at sætte strengere regler op. Desværre har dette ofte den modsatte effekt for børnene bedes egentlig om noget de ikke formår: Deres sensitivitet giver dem masse sanseindtryk hvilket fører til kropslig/verbal uro – Skæld ud og irettesættelser giver børnene en følelse af at de ikke er ’gode nok’, og som særligt sensitiv betyder det stor indre sorg, som igen kommer til udtryk gennem endnu mere uro.
Lige som de fleste andre sensitive børn så er signalstærke børn ofte også gode til at ’holde sammen på sig selv’ mens de er ude. Det kan betyde at det kun er forældrene derhjemme som oplever de helt store reaktioner. Næsten alle sensitive børn reagerer når de kommer hjem i trygge rammer, men et signalstærkt barn reagerer meget voldsomt, og er generelt mere overstimuleret end de fleste sensitive – netop fordi de ikke formår at skærme sig.
Signalstærke børn har lige som alle andre børn brug for at blive set og mødt som dem de er – ikke som dem de bør være. Børnene skal støttes i at lære at holde pauser og mærke sig selv inden uroen bliver for voldsom. De har brug for at få voksenstyrede muligheder frem for begrænsninger. De har brug for rolige voksne som formår at holde hovedet koldt når barnets verden bryder sammen. Det sidste er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men øvelse gør mester – også hos os voksne.
Du kan læse mere om signalstærke børn på http://www.signalstærk.dk
Pia
10. maj 2016 at 11:55 (5 måneder ago)Har selv en signalstærk dreng og har kæmpet og kæmper stadig for at få voksne omkring ham til at forstå at han er sensitiv. De forstår det ikke, fordi han udadtil virker så stærk. At vide at mit barn er sensitivt/signalstærk (god betegnelse iøvrigt) betyder ikke ansvarsfraskrivelse men det modsatte!! Det giver mig værktøjer til at hjælpe min dreng bedre. Han er i dag utrolig dygtig til at tale om, hvad der rør sig indeni og til at sige fra og trække sig tilbage, når han har brug for afskærmning. At jeg anerkender mit barn som signalstærkt har kun været en hjælp for os😀 Men synes det er en evig kamp at få andre voksne omkring ham til at forstå hans reaktionsmønstre. Det er hårdt at se når de gør min dreng ondt, fordi de ikke forstår 😢 Godt indlæg – håber budskabet om sensitive børn med tiden trænger ind i institutionerne. Der hvor jeg ser størst udfordringer er omkring trænere i forbindelse med fritidsinteresser. Pædagoger og lærer er mere lydhøre.
Lotte Skøt Petersen
12. maj 2016 at 9:32 (5 måneder ago)Kære Pia
Tak fordi du har lyst til at dele dine tanker omkring sensitiv /signalstærk.
Jeg oplever ligesom du, at når man kender til sensitivitet og det at være signalstærk, så giver det netop muligheden for at handle og gøre noget.
Din søn lyder skøn. Og hvor dejligt at høre hvor han er i dag i forhold til at sige til og fra. Det lyder også til at det er noget du har en stor andel i.
Jeg tror du har helt ret i at der stadig er et stort arbejde i at udbrede viden, så andre voksne forstår.
jeg hører både om trænere som har særlig øje for disse børn og nogle som ikke har,-men jeg synes det er en meget vigtigt pointe at der også kommer viden ud til dem!
Tak for din deling.
Ønsker dig en dejlig dag.
Kærligst
Lotte
Jane
8. marts 2016 at 18:57 (7 måneder ago)Desværre giver den slags diagnoser nogle forældre en form for “ansvarsfraskrivelse”, så de kan sige til hinanden, “jamen så er det jo ikke vores skyld”, hvorefter de overlader til andre autoriteter at opdrage deres børn.
Lotte Skøt Petersen
9. marts 2016 at 10:23 (7 måneder ago)Kære Jane
Jeg har hørt andre sige det samme, men har aldrig selv oplevet at møde forældre der passer beskrivelsen. Jeg tænker at det er langt fra gennemsnittet. Men jeg tror altid der vil være nogle forældre, som har brug ansvarfraskrivelse. Og de kan sandsynligvis bruge særlig sensitivitet, signalstærk eller noget helt tredje eller ottende, hvis de er på “udkig” efter ansvarfraskrivelse. Da jeg ikke oplever det som et problem i forhold til de forældre der kontakter mig , har jeg valgt ikke at holde fokus på det.
Med venlig hilsen
Lotte
Lisbet
29. januar 2016 at 2:00 (9 måneder ago)Wauw!!! Jeg er helt forundret. En spot on beskrivelse af vores dreng, som er virkelig udadvendt og netop suger ALT til sig, men ikke formår at lukke af. Rart at få sat ord på helheden. Jeg er ikke meget for at “putte vores dreng i en kasse”, men det er første gang en beskrivelse rammer så godt. Det giver forståelse og en form for tryghed for mig som forælder.
Lotte Skøt Petersen
1. februar 2016 at 8:59 (8 måneder ago)Kære Lisbet
Hvor dejligt du kan bruge indlægget!
Jeg er enig i at “kasser” kun skal bruges, når det giver mening. Og det synes jeg det gør, når det bidrager med forståelse og tryghed.
Jeg er sikker på du kan finde meget mere brugbar viden på Anjas hjemmeside, som jeg linker til nederst i indlægget.
Tak fordi du deler.
Kærlig hilsen
Lotte
Malene jensen
24. marts 2014 at 19:05 (3 år ago)Og hvad så nar alt skal diskuteres også diverse muligheder, vi har et sådan barn, og han giver ikke op men skal diskutere alt også når der ikke er lagt op til diskussion.