Afsted til Odense

Jeg var til foredrag med “hele Danmarks familievejleder” Lola Jensen her først i September.
Jeg tog turen fra Hillerød til Odense for at høre hvad Lola havde på hjerte om emnet “Særligt sensitive børn”.
Og hvorfor gjorde jeg det? Fordi Lola, i den grad, er med til at sætte dagsordenen i familier rundt om i Danmark, bl.a. når hun toner frem på skærmen i Go Morgen Danmark.

Jeg, og mange andre, har særlig  respekt for denne bestemte, men kærlige kvinde og derfor var det nok også ekstra vigtigt for mig at vide, hvad Lolas holdning er til særligt sensitive børn.

Og allerede her kan jeg mærke, at jeg er blevet ret påvirket af foredraget, for jeg kan næsten høre Lolas stemme i mit øre” De er NORMALE!”. Og ja, det er fint. Ikke desto mindre levner dagens samfund ikke plads til “den slags normale børn og derfor kalder vi det “noget”. Sådan at du og jeg med vores børn, der ikke er “normale nok” kan mødes, finde viden og blive klogere på vores unger.
Men allerede her rammer jeg faktisk een af Lolas kæpheste. “Vi” (som i “vi forældre”) søger alt for meget information på nettet. Så meget at det næsten tager fornuften fra os iht. Lola.

Og på en måde må jeg give Lola ret. Men samtidig må jeg også konstatere at et stort antal forældre, har et stort behov for at forstå deres barn/børn og de kan ofte ikke få den sparring og viden de har brug for “ude i den virkelig verden”. Derfor googles der på livet løs, for det er sådan vi søger information i dag. Og det synes jeg, giver mening. For jeg ved at det for nogle, kan betyde at de finder den information de har brug for. – Den information der gør, at de får noget ro omkring dem selv og deres barn. Information der giver ro i familien.
Findes der bullshit der ude, – på nettet? Ja, naturligvis. Og jeg kan da kun være helt enig i, at vi skal bevare den sunde fornuft.

Hvad mener Lola: Findes de, – de særligt sensitive børn?

Det korte svar er “Ja”. Der er ingen tvivl om at Lola foretrækker at bruge udtrykket “følsomme” børn frem for “særligt sensitive” børn.  Det skyldes uden tvivl Lolas meget fine, synes jeg, ønske om at normalisere denne følsomhed eller sensitivitet. Og som Lolas siger, så har de været der hele tiden, de følsomme børn (apropos mit indlæg: Særligt sensitive – Hvor kom de fra.  ).

Lola kommer med et godt eksempel: Hvis sådan en følsom dreng i børnehaven legede meget for sig selv (det kunne fx være i min barndom) var han bare “rolig” og “let at have med at gøre”. I dag “slås der hårdt ned” på den slags. Han ville komme til psykolog, fordi han ikke var begyndt at udvikle relationer og fordi han i øvrigt virkede sær. Det er naturligvis sat på spidsen. Det er der ingen tvivl om. Ikke desto mindre må jeg indrømme, at havde overvejet et indlæg om netop det, – for jeg er helt enig i, at der er sket et holdningsskift.

Da jeg var barn var jeg bare en nørd. Jeg tør ikke tænke på hvad jeg “havde været” hvis jeg havde gået i daginstitution i dag.

Antallet af følsomme børn

Lola lagde ikke skjul på, at det nok vil være forventeligt at se endnu flere følsomme/særligt senstive børn, fremadrettet. Og her kom det til at handle rigtig meget om overophedede frontallapper.
Frontallapperne er den del af hjernen, som styrer og kontrollerer vores tænkning og adfærd. Lolas pointe var, at pga. alle de indtryk og informationer vores børn bombarderes med i dag, så overophedes børnenes frontallapper og det reagerer de naturligvis på.
Vi har altså en masse helt normale følsomme børn, der i bund og grund bare siger “stop, nu kan jeg ikke mere”. Derfor vil vi måske se flere særligt sensitive fremadrettet. Jeg kan ikke være mere enig (og bliver selvfølgelig nødt til at henvise til mit indlæg “Sensitive – er der kommet flere?”).

6 grundlæggende råd:

Lola kom med mange råd. Og måske sidder du næsten og hopper på din stol, for at få at vide hvad de var.

Nu vil jeg ikke beskrive Lola som specielt kortfattet. Tvært imod, var hun næsten ikke til at få  stoppet med at tale, da hun først var kommet i gang. Men jeg vil alligevel prøve at kortfatte nogle vigtige pointer herunder.

1) Tag ikke tingene så højtideligt. Man behøver ikke “gå i spilt” over alt hvad barnet gør, -start med at trække vejret.

2) Server verden i små bidder – og begræns antallet af tilbud (også små kærlige sedler i madkassen! De giver uro på den ene eller anden måde).

3) Vær let at “læse”. Send klare signaler til dit barn. Det sparer dit barn for at bruge uforholdsmæssig mange ressourcer på at aflæse, hvordan du har det.

8) Formuler dig kort og enkelt

3) Stop al den service!

4) Sørg for faste rammer og gode rutiner hver dag. (Og ja,- madpakken må gerne være den samme hver dag).

6) Tillad maks. 1 times forbrug af gadgets om dagen

Og sidst men absolut ikke mindst, vel nærmest en hovedpointe:

Vær ikke nervøs.
Tag styringen.
Vis din styrke og din ro.
Tro på at tingene løser sig.

De kærlige verbale ørefigner:

Hold nu mund, mor!

Inden jeg tog af sted til Odense, for at høre Lola holde foredrag, skrev jeg på facebook, at jeg nok næsten ville blive lidt skuffet, hvis der ikke kom bare et par kærlige ørefigner gennem luften.
Og jeg blev da heller ikke skuffet. Der kom mange.
Og mange års erfaring har lært Lola at den slags må servers med humor, hvorfor foredraget nærmet blev et stand up show. Det tror jeg var ganske nødvendigt. Var de samme pointer blevet serveret uden humor, havde flere sikkert forladt salen. Flere af de kærlige, verbale ørefigner blev serveret i form af parodier på forældre, pædagoger eller dagplejemødre.
Nogle af de ørefigner, som jeg synes var rigtig vigtige, får du her:

• Tal ikke barnet ned. Lad være med at stå ved siden af dit barn og sige at han eller hun ikke kan “et eller andet” pga. sin sensitivitet.
• Lad være at presse barnet til “dumme” ting. (som fx at skulle sige tak for gaven. De lærer det nok.) (Check min gratis video om dette, hvis du har lyst. Du får den, når du skriver dig op til nyhedsbrevet. Det er video 2).
• Hold mund, Mor! Mødre, specielt, snakker for meget. Et kommentar Lola bl.a. kom med var, at længden af forældres forklaringer til deres børn, er ligefrem proportional med boligprisenerne i det område de bor i.
  Jeg havde netop, for et par dage siden, siddet sammen med min mand og talt om nogle ting, vi skulle huske i forhold til vores måde at være på, overfor vores børn. Jeg havde lavet en liste (for det virker for mig). På den liste havde jeg lavet et punkt til mig selv, hvor der stod “Hold mund”. Jeg kommer nemlig med lange forklaringer.  Fx kan vores ældste datter, når jeg ikke kan holde mund, finde på at sige “Ih, mor, kan vi ikke bare være stille!”. Og jo, det kan vi så godt.
• Hold nu op med at være så selvoptagede!  Det siger Lola ikke direkte. Men hun taler om forældre der nærmest ikke har tid til deres børn, fordi de fx. træner til et marathon. Man fanger naturligvis irritationen over en forældregeneration, der har så travlt med dem selv og deres samtalekøkkener, at de nærmest ikke har tid til de børn, – det var så vigtigt de fik, til deres perfekte liv. Det handler, ligesom mange af de øvrige pointer i foredraget, ikke specifikt om forældre til særligt sensitive børn. Og jeg tænker, at vi nok må erkende at ja, vi er nok en voldsomt selvoptaget forældregeneration. Point taken, Lola.

Hvad tog jeg med hjem?

Sådan helt grundlæggende, – hvad tog jeg så med hjem fra dette foredrag?
Jeg synes der kom mange gode remindere til, hvad der kan være vigtigt at huske, når man er forælder i dag. For det har nok aldrig været så forvirrende at være forælder som det er i dag. Vi skal gøre alting rigtigt og der er en masse information om hvad, der så er “rigtigt”. Så meget, at man faktisk ikke kan nå at læse det hele. Allerede der, er der jo grundlag for at føle sig som en forældre-fiasko.

Mange af de råd Lola kommer med, passer rigtig fint med de faldgruber mange forældre i dag kommer til at falde i, inkl. mig selv. Og pointerne bliver serveret med en god portion humor og derfor tager jeg dem til mig.

Noget andet der var meget vigtigt for mig, var at høre om Lola ville sige, at særligt sensitivitet er noget forældre har fundet på. Og jeg var indrømmet lidt lettet over, at der slet ikke blev sat spørgsmålstegn ved, at denne følsomhed er til stede hos rigtig mange børn.

Hvad tog jeg ikke med hjem?

Lola startede med at sige, at hun ikke er ekspert i særligt sensitive børn. Og det må nødvendigvis skinne igennem sådan et foredrag. For der kom helt sikkert en masse gode pointer omkring, hvordan man kan indrette hverdagen så den fungerer for et særligt sensitivt eller følsomt barn. Men det var pointer som rigtig mange blandt publikum allerede kendte.
For ja, det er meget vigtigt at planlægge en hverdag, der ikke “stresser” ens barn. Men rigtig mange forældre som allerede har fulgt disse råd står, stadig tilbage med helt specifikke udfordringer, som ikke løses med fasthed i stemmen eller gængse opdragelsesregler.

Jeg tror man som forældre generelt kan komme langt, med mange af Lolas råd. Men jeg bliver også nødt til at sige, at jeg tror mange forældre til særligt sensitive /følsomme børn vil opleve at de alligevel ikke kommer helt i mål. Nogen gange kræves der noget andet og mere.

The bigger picture.

Og det kan godt være at Lola ikke er ekspert i følsomme eller særligt sensitive børn. Men hun er noget andet. Hun er tolk. Lola oversætter “prutte lort” til voksen – sprog, så vi forstå hvad vores unger prøver at fortælle os. Og det er vigtigt. Og hvad der er endnu mere vigtigt, er at “Hele Danmark” lytter til Lola. (Hvilket Lola tydeligvis har blandede følelser ifht.).
Men for mig handler det ikke om, hvorvidt Lola kan komme med specifikke løsninger til forældre med særligt senstive børn eller ej.  Det handler i langt højere grad om at en som Lola siger [pullquote width=”300″ float=”left”]”Hey, stop! Der er ikke noget galt med de her unger.  Det er ikke dem der skal indrette sig efter vores hverdag, det er omvendt.  De skal have mere ro og forudsigelighed både ude og hjemme”. [/pullquote] Hey, stop! Der er ikke noget galt med de her unger.  Det er ikke dem der skal indrette sig efter vores hverdag, det er omvendt.  De skal have mere ro og forudsigelighed både ude og hjemme”.
For Lolas ord vejer tungt i rigtig mange danske hjem. Og rigtig mange forældre vil føle en større ro med et følsomt barn, hvis Lola siger “Bare slap af, det er helt normalt at nogle børn er ekstra følsomme. Det er ok”.

Jeg vil slutte af med det som Lola sluttede sit gode foredrag af med ” God vind med jeres normale børn og held og lykke med at omstille omgivelserne”

Tak for et skønt foredrag herfra
Lotte