Time out,- men til hvem?

“Time out” er et begreb en del forældre har hørt om.
Mange får associationer til programmet http://www.dreamstime.com/stock-photo-little-girl-time-out-trouble-looking-image24626380“Nanny”, der kørte på TV 3 på et tidspunkt.
I dette indlæg vil jeg ikke gå nærmere ind i hvorvidt, det er en god ide at bruge “time out” til dit barn, men jeg vil nævne det som en mulighed for dig. Ja, dig!

Hvorfor, tænker du måske? Eller måske tænker du “Ja, selvfølgelig”.
Men lad os først blive enige om hvad vi taler om.

Hvad er en timeout

“Time out” begrebet er – (ud over sportsverdenen) knyttet til en redskab, man kan benytte til at opdrage sit barn med. Med metoden viser man barnet, hvilken adfærd der belønnes (ønskes). Det gøres ved at henvise barnet til en tænkepause, ofte, på sit eget værelse, når barnet har en ikke ønsket adfærd. Barnet kan komme tilbage i fællesskabet, når barnet er klar til at udvise, hvad der anses som værende passende adfærd.
Som du måske fornemmer på min beskrivelse, er det ikke noget jeg praktiserer, – for børn.

Har du også oplevet det her?

Når jeg her lægger op til en voksen “time out”, så skyldes det i høj grad egen erfaring. Jeg har nemlig rigtig mange gange oplevet, at jeg nåede et punkt, hvor jeg havde lyst til at tage den ene unge og slå med den anden med eller sætte dem i hver sin krog, – men det handlede faktisk altid om mig! Handlede om at jeg mistede kontrollen, fordi jeg ikke have redskaberne, viden nok eller overskuddet til at håndtere situationen på en hensigtsmæssig måde. Og så er det i virkeligheden slet ikke barnet, der skal have en time out.

Hvem skal så have den time-out?

Når jeg har stået i disse situationer, hvor jeg løb tør for redskaber til at håndtere mine børn, så fik mine børn nogle gange en “time out”. Men det var i virkeligheden mig der skulle have haft den. Det var mig der ikke tænkte konstruktivt og det var mig der tilspidsede situationen.
Måske er det noget du kan nikke genkendende til? Måske ikke.

For mig er det derfor helt oplagt, at jeg som forælder tager en “time out”, – Ikke mit barn.
Og lur mig, – mon ikke mit barn lærer noget af det? Mon ikke mit barn vil tage ved lære af det jeg gør?

Du behøver ikke være enig, – slet ikke. Og det behøver ikke at være sådan, at det altid er dig det handler om. Men nogle gange kunne det jo være tilfældet og det er egentlig bare det jeg godt kunne tænke mig, at give videre i dette indlæg.

Er det i virkeligheden dig det handler om?

Så hvis du har lyst, kan du jo overveje, næste gang du står i en situation, hvor du mener dit barn skal have en time-out. “Er det rimeligt?” “Er det i virkeligheden mig det handler om?”time out
Hvis man skal oversætte en time-out til noget, man kan bruge som voksen kunne det være en tænkepause, hvor man kan få ro nok i hovedet til at tænke konstruktivt. En pause som tages et andet sted, rent fysisk, end der hvor behovet for “time outén” opstod.

Så hvis det faktisk er dig, der har brug for en pause, så tag den “time-out”. Sørg for at du, sådan rent sikkerhedsmæssigt, kan forlade rummet eller situationen et øjeblik, – og gør det.

Få ro nok i dine tanker til at kunne gå tilbage og opfør dig hensigtsmæssigt. Vær klar til at være den der nedtrapper og ikke optrapper situationen.

Vær ærlig overfor dig selv – Vær detektiv

Og hvis du kan mærke at du mangler redskaber, så vær ærlig overfor dig selv.
Lokaliser hvilket eller hvilke områder du mangler redskaber til.
Handler det generelt om opdragelse? Er det altid de samme situationer der giver konflikter? Handler det fx jalousi? Eller grænsesætning?
Måske vil du opdage at det tit er de samme situationer, der udløser udfordringer hjemme hos jer? Måske ikke.
Hvis relevant, så vær detektiv for en stund og find ud af, hvad det handler om hjemme hos jer i disse “jeg-har-virkelig-lyst-til-at-nogen-skal-have-en –time-out-nu”- situationer.
Lav evt. en liste over hvad det handler om og begynd at finde steder, hvor du kan finde redskaber til netop dine/jeres udfordringer.

God fornøjelse
Lotte

2 Comments on Time out,- men til hvem?

  1. Pernille Neess Blix
    3. oktober 2014 at 8:16 (6 år ago)

    Åh YES… Det er lige præcis det vi, især sensitive, forældre netop har brug for. Og faktisk i mine øjne rigtig rigtig vigtigt at vi gør. Giver udtryk for hvornår VI er fyldt op og har brug for ro i hovedet… Jeg praktisere det utrolig meget herhjemme.. Jeg bruger det både til mig selv men også børnene…. Mine børn bliver hurtigt overstimulerede i samværet med hinanden og i legen.. Jeg bruger ikke ordet time out, men “Hej skat, jeg kan lige mærke at du har brug for at være alene 5 minutter, så du kan lege videre igen bagefter”. Hun er ved nu at fornemme selv, at det giver en ro indeni, så hun ikke når derud og slår eller råber ad lillebror, fordi hun bliver fyldt hurtigt op.
    Og når jeg selv gør det, så kan jeg indimellem finde på at tage ørepropper i ørene og ligge mig på sofaen i 5-10 min. Og det viser jo også mange gode signaler til sine børn, at man skal tage vare på sig selv og at det er okay. Et redskab de får med til at håndtere deres børn og de situationer de fremadrettet kommer ud i.
    De kopierer jo os, og sortere så i det når de bliver voksne. Og jeg er sikker på at de vælger at “skærme” sig selv, i stedet for at råbe, skrige og trække hårdt i armen.
    Så ja, vi skal for Guds skyld kigge på os selv. Først.

    Svar
    • Lotte Skøt Petersen
      21. oktober 2014 at 8:56 (6 år ago)

      Tak for din skønne kommetar, Pernille. Jeg er helt enig. De lærer af hvad vi gør, ikke hvad vi siger. Og netop pausen til os selv, frem for at tage fat i armen er så vigtigt. Hvis man kommer ud i situatione med at tage fat i armen på barnet kan man bruge det som en bremseklods, der husker een på, at nu er det på høje tid med en voksen-pause.
      Skøn dag til dig, Pernille:
      Lotte

      Svar

Leave a Reply

Pin It on Pinterest

Ved at anvende dette site, accepterer du brugen af cookies - Læs mere om cookies OK

Information om cookies

Hvad er en cookie?

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil websites gemmer på din computer, for at de kan genkende computeren næste gang du besøger websitet. En cookie er passiv fil og kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

Cookies benyttes ikke til at lagre personlig data. I tilfælde hvor systemet har behov for at lagre personlig data, bliver det lagret på serveren, og kan derfor ikke tilgås af andre websider.

Fravalg af cookies

Hvis du ikke ønkser, at websites skal kunne benytte cookies, kan du bede din browser om at blokere for dem. Hvis du beder din browser blokere for cookies, vil du ikke blive registreret når du besøger denne eller andre websites. Du skal dog være opmærksom på, at mange funktioner på et website er afhængige af cookies. Blokerer du dem kan du derfor risikere, at websites holder op med at fungere efter hensigten.

Spørgsmål

Har du spørgsmål omkring sitets brug af cookies, er du velkommen til at tage kontakt med sitets ejer. Kontaktinformationer finder du på websitet.

Hvilke cookies bruges på dette site?

Funktioner på sitet

For at visse dele og funktioner på sitet kan fungere, benyttes cookies - f.eks. til at gemme indstillinger, valg eller lignende.

Statistik

For at vide hvor mange der besøger siden og for at kunne forbedre brugeroplevelsen, benyttes cookies for at følge besøgendes adfærd. Al data indsamles anonymt af 3. part.

Fravælg cookies

Fravælg cookies

Hvordan du fravælger cookies afhænger af, hvilken browser du benytter. Her finder du fremgangsmåden til de mest almindelige browsere: