Sådan får I en børnevenlig og hyggelig juleaften

En børnevenlig og hyggelig jul
er noget de fleste børnefamilier foretrækker. Men det er bare ikke altid det lykkes, at holde en jul som hele familien kan nyde.

I indlægget her får du en masse inspiration til, hvordan du kan gøre
juleaften og juleaftensdag mere børnevenlig og hyggelig. Du er meget velkommen til at dele din egne erfaringer og eventuelt gode råd i kommentarfeltet, så andre også kan få glæde af dem.

En aften fyldt til randen af aktiviteter og forventninger

Den største udfordring i forhold til juleaften, er i mine øjne, at dagen og aftenen er fyldt til randen af både aktiviteter og forventninger. Mange af os har en tendens til at blive tidsoptimister, når det handler om denne aften. Vi planlægger simpelthen med udgangspunkt i, at juleaftensdag og aften indeholder væsentlig flere timer end året øvrige dage.

Der ud over er forventningerne ofte også så skyhøje hos både børn og voksne, at de ikke kan imødekommes og det er heller ikke noget, der gavner julestemningen.
Herunder får du min top 10 liste med inspiration til juleaftens dag og aften.
God fornøjelse.

1) Få styr på forventningerne

Der er 3 ”forventnings-sæt”, det kan være en god ide, at være opmærksom på en aften som juleaften.
Dels er der dit barn eller børns forventninger. Så er der dine forventninger og hvis I er gæster, – værtens forventninger. Men hvorfor og hvordan er de hver især vigtige?

Benyt lejligheden til at lære dit barn at mestre et livsvilkår

Det er ikke altid, vi får det vi ønsker os, og det kan selvfølgelig være svært at håndtere for børn. Det gælder selvfølgelig også, når gaverne pakkes ud juleaften. Her har du en god mulighed for, at hjælpe dit barn med mestre et livsvilkår: Nemlig at vores forventninger ikke altid bliver mødt. Vi får ikke altid det vi ønsker os.

Og her mener jeg vel at mærke ikke, at vi juleaften efter gaveudpakningen skal begynde at belære vores barn om taknemmelighed og det at nogle børn ingen gaver får. Hvis vi vil lære vores barn noget i den retning, så er det selvfølgelig en større opgave, som i langt højere grad handler om hvordan vi selv gebærder os resten af årets 364 dage.

Det du i stedet kan gøre, forud for juleaften, er at tale med dit barn om, at barnet måske ikke får lige det, det har ønsket sig. I kan tale om hvordan det mon føles ikke at få hvad man har ønsket sig og hvad man kan gøre, hvis det føles svært. Måske har du også prøvet det og kan fortælle om det? På den måde er dit barn, lidt forberedt på, hvordan det kan føles juleaften, hvis det får et par gaver, der absolut ikke stod på ønskesedlen. Og den læring kan dit barn tage med sig videre i andre sammenhænge, hvor livet ikke lige serverer det forventede.

Det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke bliver et projekt, at her skal dit barn lære noget. Men det er fint som forælder generelt at have øje for, hvad du lærer dit barn, igennem den måde du griber forskellige
situationer an på.

For nogle børn er selve juleaften dog så stor en udfordring, at det vil være helt galt at betragte juleaften, som en mulighed for putte denne læring ind. Så vil det for eksempel være vigtigt, at du i stedet lærer dit barn at passe på sig selv. Det er noget af det vigtigste, vi kan lære vores børn. For hvis man er et følsomt gemyt, så er det rigtig vigtigt at lære at passe godt på sig selv, for at klare sig i en verden, hvor indtrykkene er flere end de har været nogensinde før.

Gør dig selv og resten af familien en tjeneste:
Vær superforælder en anden dag

Som forældre kan vi have nogle farlige høje forventninger til juleaften. Og de er faktisk ikke de ”farligste”.  De forventninger, som jeg oplever kan være mest ødelæggende, er de forventninger, vi har til vores børn, specielt når vi fejrer jul med familien. Det er som om det kan løbe lidt af med os og så ender det med at blive en opvisning i at være ”superforælder”.

Hvis du lige som jeg kan ryge i den fælde, så kan det blive vældig ”op af bakke”, ikke mindst for dit barn, som det går ud over. For dit barn skal lige pludselig leve op til en hel masse, det slet ikke skal resten af året. Det er naturlig nok overvældende, ligesom det er et helt urealistisk projekt.

Superforældre findes ikke. Alle forældre er helt almindelig dødelige og vi har alle sammen unger, der ikke altid opfører sig lige som vi drømmer om. Sådan er det også juleaften. Det er vigtigt, at vi sænker ambitionerne, for det er hårdt for både forældre og børn, når barren bliver sat for højt.

Og det er selvfølgelig sådan, at hvis vi gerne vil have at vores børn opfører sig eksemplarisk juleaften, så er det resten af årets 364 dage, vi skal lære dem det, – ikke juleaften.  Lær dit barn god bordskik en anden dag.
Juleaftensdag og juleaften er et godt tidspunkt at sænke ambitionerne. Det giver en mere rolig jul for både dig selv som forælder og også for resten af familien.

Lad værten være vært, -og dig selv være forælder

Det lyder jo ret enkelt, men det er det ikke altid. En god regel er at værten sætter rammen og så må du sætte reglerne for dine børn i det.

Der hvor jeg oplever, det for eksempel kan være svært for nogle forældre er, hvis der er sat nogle rammer, som er svære for deres barn at ”holde sig indenfor”. For hvad gør man så? Hvornår er det ok, at du siger fra på dit barn vegne og hvornår er det knapt så passende?
Det er et stort spørgsmål, der handler rigtig meget om, hvor sikker du føler dig i, at du faktisk er den der kender dit barn bedst. Det er rigtig vigtigt og det er også af samme grund hele humlen i mit store online grundkursus.
Hvis det er en problematik, du kan genkende, så check eventuelt kurset her.

Helt kort kan jeg sige, at det vigtige i de her situationer selvfølgelig er, at du ikke tvivler på at det er dig, der har fat i den lange ende, når det handler om, hvad der virker for dit barn. At du tør stå ved det. Det betyder også, at du som forælder siger fra på dit barns vegne, når der er brug for det. Respekter samtidig de rammer værten har sat op, på den måde som du bedst kan. Så kan værten få lov at være vært og du kan være forælder.

2) Hav i mente..

Det er vigtigt, at have i mente, i hvor høj grad dit barns sanser kan blive bombarderet juleaften. Alle de ting, som julen også er, men som de fleste måske ikke tænker over, er med til at fylde dit barn op med indtryk.

Børn og voksne der er meget følsomme, tager flere indtryk ind og bearbejder dem dybere.
Det betyder at en aften som juleaften, kræver noget særligt af et mere følsomt barn. Der er nemlig mange ting, der er anderledes end ellers og det er typisk noget et følsomt barn bruger ekstra energi på.
For eksempel er der stemningen, som opbygget over lang tid. Der er julelys, et spændende træ, ventetid, gaver, der er måske en julemand, julemusik, gæster, anderledes mad og en masse lidt fremmede dufte.  Alt i alt en masse indtryk, der er spændende for dit barn, men som samtidig kan betyde at, dit barn er på ”overarbejde”.

Når du ved at dit barns sansesystem er på ”overarbejde”, kan det nogle gange være lettere, at se på dit barn, når det hele bliver lidt for meget. Ligesom du måske også er lidt mere tålmodig, når du ved hvad eventuelle følelsesudbrud i virkeligheden handler om.

3) Hav en plan og del den med dine børn

Det kan være rigtig rart for børn, at de ved, hvad der skal ske hvornår, når de er så spændte, som de er juleaften. Ellers kan det blive til helt utrolig mange ”hvornår skal vi pakke gaver ud?” fra dit barns side og tilsvarende mange ”lige om lidt” fra din side. Det er trættende for begge parter og slet ikke nødvendigt.

Vær derfor specifik. Hvis I holder jul hjemme, så lav en plan over, hvornår I gør hvad. For eksempel hvad tid I skal spise? Hvornår er der Disneys juleshow? Hvornår danser I om juletræet osv. Skriv det gerne ned og hæng det op. Brug tegninger eller piktogrammer, hvis det passer bedst ind hjemme hos jer.

Nogle familier gør det, at de danser om træet før maden. Andre spiser tidligt og undgår dermed også at dansen om træet ender med at blive alt for sen. Det er vigtigt, at huske, at dagen er en stor mundfuld for børnene. Hvis de oven i det, skal vente det meste af dagen på at spændingen omkring gaverne udløses, så beder man som forælder næsten selv om, at barnet får en eller anden form for reaktion på det.

Vi har i år valgt at spise tidligt og danse om juletræ inden desserten. Og så er planen også at børnene pakker ud efter juletræs-dansen og vi andre kan pakke gaver op i ro og mag efter desserten over kaffen/teen.

4) Glem tidsoptimismen og måske kirken…

Nogle gange lader vi os, som før nævnt, rive med af vores indre tidsoptimist og det sker især på en dag og aften som juleaften.  Når vi gør det, så er det selvfølgelig ikke for at spænde ben for os selv.  Det er dybest set fordi, der bare er så helt utrolig mange ting, vi gerne vil fylde dagen med, så den bliver så skøn som mulig. Men sagen er som bekendt, at der ikke er flere timer på denne dag end årets øvrige dage. Derfor kan det være en god ide, lige at holde din indre tidsoptimist lidt fast og i stedet prøve at gøre dagen så enkel og overskuelig som muligt. En dag bliver sjældent mere hyggelig af, at man skal fare fra Herodes til Pilatus.

Du kan derfor lige så godt være realistisk fra start. Hvad er det vigtigt I når?
Og her kommer der for en del også spørgsmålet om kirkebesøg juleaften ind i billedet.
Måske er du en af dem der synes, at kirkebesøg hører sig til juleaften eller måske er kirkebesøg ikke en del af julen for dig.

Personligt var jeg ofte med i kirke juleaften som barn. For mig var det en del af hele jule-oplevelsen og selvom det kunne være koldt og lidt kedeligt, holdt jeg meget af det. Jeg vil meget gerne give den oplevelse videre til mine børn, men er samtidig også meget bevidst om, hvor meget mere fart, der er på hverdagen i dag, end der var, da jeg var kid. Derfor oplever jeg det som ret essentielt, som en slags modpol, at have fokus på roen juleaften og det betyder (desværre) også, at der nogle gange, må skrues lidt ned for antallet af aktiviteter. Og det kan jo være årets kirkebesøg, der må ske en anden dag.

Og her mener jeg faktisk en anden dag. I hvert fald mens børnene er små. I år valgte vi fx at tage i kirke først i december i stedet og se krybbespil som mini-konfirmanderne havde lavet. Og selvom der var mange begejstrede forældre, var der plads til alle, der var ro på og der blev sunget julesalmer og børnene havde en god oplevelse. Der ud over er der mange kirker der hele året gør i pasta-gudstjenester, som også kan være en mulighed for, at prøve at være i kirke og snuse til hele konceptet.

5) Når dit barns spændthed tager styringen

Måske har du oplevet at dit barn, let får feber eller kvalme op til juleaften eller når noget andet spændende er i vente. (Det kan for eksempel også være i forbindelse med fødselsdag, ferie eller en lejrtur).

For nogle børn er det mere reglen end undtagelsen, at de bliver så spændte at kroppen reagerer fx med kvalme. Det er ikke unormalt og når du ved, at det er sådan for dit barn, kan du også lettere være forberedt på det og tage det i ”strakt arm”. Det vigtigste i de situationer er tit ”bare”, at få dit barn til at slappe af. Om det, for dit barn, bedst sker ved at tale sammen om det der fylder, blive nusset eller få læst en historie, ved du selvfølgelig bedst.

6) Når julemanden er skræmmende

Måske er i en familie, hvor der altid er en der klæder sig ud som julemand, måske har I aldrig haft en julemand. Onkel Hans i julemandskostume, er i den grad et emne, der virkelig kan skille vandene og derfor vil jeg gerne give et lille indspark til emnet her.

Personligt synes jeg, at der er vel mange indtryk juleaften og jeg synes ikke der er nogen grund til at forvirre børnene med en julemand oven i.  Samtidig er jeg også helt med på, at det for nogle er en stor del af deres oplevelse af en ”rigtig” juleaften.

Det, der er vigtigt at være opmærksom på, er at yngre børn kan have svært ved at fastholde den virkelighed, at de faktisk godt ved, at det er onkel Hans, der er klædt ud som julemand. De kan meget let blive ”taget med” af deres indre oplevelse og pludselig er det julemaden der står i stuen og det kan hurtigt blive en alt for stor oplevelse, som kan være lidt skræmmende. I bund og grund står der jo en fremmed mand med hvidt skæg midt i stuen. Det kan godt være svært at forholde sig til.

Hvis du godt kan lide, at der er en julemand og hvis du har et barn der faktisk bliver bange, så sørg for at Onkel hans tager skægget af, når det sker, så dit barn kan ånde lettet op og nyde resten af aftenen i ro og mag.

Vi har her hjemme hos os aftalt, at børnene i år kan hoppe i deres nissetøj og så deler de gaver ud. Det er noget de glæder sig til, det forvirrer ikke nogen og så slipper den yngste for oplevelsen af, at julemanden bliver ”for meget” og skræmmende.

7) Hvordan bliver det med gaverne en god oplevelse?

Specielt for de yngste børn, kan det være svært at gå og se på alle de pakker juletræet flyder rundt oven på.
Det er helt forståeligt – og en god ide at være opmærksom på. En god og enkel løsning kan være, at vente med at lægge gaverne under træet til lige før, I skal danse om juletræet. Det gør det ofte meget lettere, for børnene. Så er der langt større chance for, at de kan slappe af og koncentrerer sig om noget andet, fx at lege eller se Disneys juleshow.

Mange vælger også at dele gaverne ud over dagen. På mig virker det som en udmærket måde, at gribe det an på. Jeg har selv flere gange siddet med en oplevelse af, at gaveudpakningen går alt for stærk og at børnene slet ikke, når at glæde sig over deres gaver. Det synes jeg er rigtig ærgerligt og derfor er vi begyndt at gøre det, at børnene får en gave om formiddagen. På den måde er der mere ro omkring gave-udpakningen og tid til at nyde den enkelte gave og lege med den i ventetiden. Der ud over danser vi om juletræet forholdsvis tidligt og derfor føles ventetiden ikke helt så lang.

8) Forebyg en overophedning af dit barns nervesystem

Som jeg var inde på i punkt 2, så kan juleaften være en stor mundfuld for rigtig mange børn. Alle de spændende indtryk, gør simpelthen at dit barns sanseapparat og nervesystem, kommer på overarbejde.

Det kan være en god ide at have øje får, hvad der skal til, for at dit barn, kan få sit nervesystem i ro. Det kan for eksempel være at komme udenfor at lege eller gå en lille tur. Det kan være at komme lidt væk fra der, hvor der sker mest, til et sted hvor der er mere ro. For eksempel sidde i et roligt hjørne og tegne lidt eller høre lidt af en lydbog.
Som jeg også bruger en del krudt på, i det store online Grundkursus, så er det meget forskelligt, hvad børn henholdsvis bliver ladet op af og hvad der gør, at de tærer på deres indre batteri.  Du ved bedst, hvad der skal til for at dit barn genfinder sin ro. Men helt overordnet nyder  langt de fleste børn godt af pauser og/eller frisk luft på en dag med mange indtryk.

9) Hvis nedsmeltningen kommer

Rigtig mange forældre oplever, at ”det hele” på et eller anden tidspunkt bliver vel meget for deres barn. Og når barnet er ”fyldt op”, så reagerer barnet på det, som det bedst kan. Nemlig med det, mange forældre
refererer til som en ”nedsmeltning”.  Men det menes som oftest at barnet har
en følelsesmæssig reaktion, som det bliver “taget” med af. Barnet kan typisk ikke bare ”styre sig”.
Det betyder selvfølgelig også, at det ikke nytter noget at skælde dit barn ud og fortælle, at nu skal det bare opføre sig ordentligt. Prøv så vidt muligt at bevare din ro, kig på dit barn og prøv at gennemskue hvad det handler om. Har dit barn brug for at sidde og slappe lidt af, skal det ud og ”krudte af” eller skal I sammen skrælle appelsiner? Mulighederne er mange og du har ganske sikkert en fornemmelse af, hvad der får det til at ”køre af sporet” for dit barn. Og den viden kan du som regel også bruge, til at hjælpe dit barn med at komme tilbage ”på sporet” igen.

Det er vigtigt at huske, at når dit barn er i sin nedsmeltning, så er det vigtige at få dit barns nervesystem i ro. Det er roen i nervesystemet, der er din ”dør” til igen at have god kontakt med dit barn.

10) Det måske allervigtigste

Det er så let at glemme det måske allervigtigste, nemlig dig selv. Jeg er med på, at det kan lyde som lidt af et egotrip, men det er faktisk det modsatte. Det er nemlig rigtig vigtigt, at du får passet på dig selv, så du har ledige ressourcer til at passe på dit barn. At du har ledige ressourcer til at være forælder og være en del af det, at få skabt én hyggelig aften.

Måske er du selv lidt følsom, introvert eller måske er du presset i forhold til at holde jul med familien. Uanset hvad, er der måske nogle ting, du ved du kan gøre, for at passe på dig selv en aften som juleaften. Det kan være du har brug for nogle pauser i løbet af dagen, måske skal du ikke vaske op sammen med faster Karen, måske skal du ud og gå en tur og have lidt tid uden for mange indtryk. Uanset hvad, så passer du på dit barn, når du passer på dig selv. Det er værd at huske, for os alle sammen.

Jeg håber at du er blevet inspireret til jeres juleaften, så den kan blive både børnevenlig og hyggelig.

Glædelig jul til dig og din familie
Lotte

Og husk endelig at dele dine erfaringer i kommentarfeltet herunder, hvis du har lyst.