” Når faster Grete vil kramme, -igen!”
Suk! Du kender det måske. Du står der med dit barn, – OG faster Grete. Den ene vil kramme, – den anden vil ikke. Og her mener jeg altså ikke, på den forkælede måde, hvor der tydeligvis er gået noget ”Rasmus modsat” i situationen. Nej, her tænker jeg på de situationer, hvor dit barn, faktisk ikke er så pjattet med at kramme andre end lige de allernærmeste. De situationer hvor det er sådan dit barn har det lige nu. Dit barn synes ikke det er rart. Og dit barn overskrider sin egen grænse, hvis det skal kramme en, det ikke har lyst til.
I min verden er det ok., hvis mit barn ikke har lyst til kramme.
Jeg ved jo ikke om det er ok i din verden, men det er sådan set heller ikke min pointe her. Min pointe er, at nogen gange bliver vi splittede. Splittede mellem at tage vare på vores barn og sørge for ikke at ”træde nogle over tæerne” i processen.
Hvorfor kommer vi i de situationer?
Men hvad handler det om? Hvordan kan det være, at du som forælder måske gang på gang kan finde dig selv i de situationer? For det her med at kramme er jo bare et eksempel. Det kan også være andre ting. Måske er I til en fest og du mener måske ikke dit barn behøver at give hånd til 48 mennesker. Men du kan se på værtsparrets mimik, at de ser anderledes (an-)strengt på situationen. Og der er jo masser af den slags situationer, du potentielt kan lande i, når du er forælder.
Men det er ikke noget alle forældre oplever. Og det er der en grund til. Jeg oplever, at det i mange gange handler om kombinationen: Tvivl + behovet for at gøre andre tilfredse.
Tvivlen
Og tvivlen, den kender de fleste af os. For de fleste forældre er tvivl en tilbagevendende gæst. Børn er forskellige og de bliver også hele tiden ældre og udvikler sig. Det vi troede gjaldt i går, gælder slet ikke dagen efter. Så selvfølge kan du som forælder blive i tvivl, om du nu griber det rigtigt an. Det er klart. Sådan er det for de fleste forældre, -der er bevidste i deres forældreskab.
Men der er også en anden tvivl. Og det er den tvivl nogle forældre, til fx meget følsomme børn kan opleve. En tvivl om hvorvidt de nu griber deres barn rigtigt an.
For det kan være rigtig svært, hvis dit barn er anderledes en gennemsnittet. Og måske især hvis du oven i købet er førstegangsforælder. Dit barn opfører sig måske anderledes end mange af de andre børn I kender. De ting der virker for andre forældre, virker måske ikke rigtigt hjemme hos jer. Og så kan det altså være svært. -Og det bliver lettere, at blive i tvivl, hvis du kun kan måle dit barn med naboens barn, som tydeligvis er helt anderledes. Og det er den tvivl, jeg relativt ofte møder, når forældre kontakter mig om rådgivning i forhold til deres meget følsomme barn.
Når vi gerne vil gøre alle glade
Og tvivlen kombineret med et større eller mindre behov for at gøre andre tilfredse, kan altså gøre, at du kan komme i tvivl i fx ”kramme-situationen”. For tvivlen, oplever jeg, opstår netop, hvis vi fx imødekommer vores barns behov, men samtidig oplever at vi ikke kan opfylde alle andres samtidig. Og det er da helt rigtigt. Det kan vi ikke. Vi kan ikke gøre alle tilfredse.
Og for nogle af os, kan det være svært. Svært fordi vi gerne vil sørge for at alle har det godt. Men sagen er, at det her med at alle skal have det godt, let bliver på bekostning af nogle personlige grænser. Og samtidig er det jo så heller ikke længere ”os selv” vi bringer ind i samværet med andre, fordi vi mister os selv, når vi siger ja til andre, men nej til os selv. Så det bliver i virkeligheden en noget uærlig operation, at gøre andre tilfredse.
Hvis du selv er meget følsom, kan du måske også opleve det her i endnu højere grad. For nogle meget sensitive mennesker, har nemlig rigtigt let ved at mærke hvordan andre har det. Og når vi har det, kan vi fx også let mærke når andre er utilfredse eller irriterede og det føles ikke altid rart. Og så ligger det altså lige til højrebenet, at sørge for at andre er veltilpasse og har det godt. For når andre har det godt, så er det, det vi kan mærke. Og det måske ofte føles mere rart.
Derudover, kan det også være at du er blevet opdraget med at tage hensyn til andre. Og måske endda at tage store hensyn. Og det kan også være nok så svært at ”lægge fra sig”, uanset hvor let det måtte lyde.
Det bliver også dit barns problem
Men sagen er også, at i netop de her situationer, giver eventuelle tvivl og pleaser-tendens jo ikke bare dig problemer, men måske også dit barn.
For din opgave er selvfølgelig primært at tage hånd om dit barn. Ikke faster Grete. Det er hun gammel nok til selv at klare.
Men det kan bare nogen gange være svært, når tvivlen og behovet for at gøre andre tilfredse kommer og ”blander sig”.
Men her kan du hjælpe dig selv og dermed også dit barn.
For mit indtryk er, at de fleste forældre meget ofte faktisk inderst inde fint ved, hvordan de på en sund og god måde hjælper deres barn, med at finde gode måder, at tage hånd om både barnets egne og andres personlige grænser.
Men den her fornemmelse bringes ud af kurs, pga. at tvivlen og vanen med at tage hensyn.
Det du kan gøre er derfor, at du, så at sige, kan forberede dig hjemmefra.
Det her kan du gøre
Du kan simpelthen begynde at gøre dig helt klart, hvilke regler der gælder hjemme hos jer.
For rigtig ofte er det de samme situationer, vi oplever igen og igen. Og vi bliver lige frustrerede hver gang, vi står der og gynger fra side til side, fordi vi ikke kan gøre alle glade, når vi gør det vi inderst inde, faktisk synes er rigtigt.
Men det er rigtig vigtigt, at du gør, det du synes er rigtige, for dig og dit barn. Derfor er den her øvelse, faktisk også en af de øvelser jeg har på modul 4 på online grundkurset ”Slip tvivlen og bliv mere sikker som forælder”. For du ved langt de fleste gange nemlig fint, hvad der er rigtigt for dit barn. Og det skal du holde fast i.
Helt lavpraktisk
Helt lavpraktisk kan du begynde at være mere opmærksom, når du oplever de her situationer som er lig kramme-situationen. Hvordan håndterede du det? Hvad vil du gerne gøre, hvis du står i en lignende situation igen?
Det giver dig også mulighed for, virkelig at tænke over hvad du synes. Og på den baggrund kan du begynde at blive mere bevidst om, hvilke regler der gælder hjemme hos jer, eller for dine børn.
Fx at dit barn ikke behøver kramme, hvis barnet ikke har lyst. Eller at dit barn ikke skal give hånd til 42 mennesker, når barnet er 6 år. Eller hvad det nu er.
På den måde kan du blive meget bevidst om, hvad der gælder for dine børn. Hvad du synes.
Og det kan være en utrolig stor hjælp, hvis du finder dig selv i en lignende situation igen.
Det er ikke sikkert det bliver ”a walk in the park”. Men du vil for det første sandsynligvis have én helt anden opmærksomhed på hvad der sker. ”Hov, nu har jeg lige sagt og gjort det jeg mente, – men det føles svært for mig, fordi faster Grete tydeligvis ikke er enig med mig. Ok. Det føles måske ikke så rart, men det er det der sker lige nu og jeg klarer det. Og det er rigtigt for mit barn og jeg.”
For det andet, så gør det, at du på forhånd har taget stilling, det, ofte også en hel del lettere.
Du skal ikke til at overveje, hvad du nu lige synes om det her. Du har allerede tænkt det grundigt igennem og ved faktisk præcis hvad du synes. Det er en stor hjælp, når du skal øve dig i at stå fast på dit og på den måde hjælpe dit barn til at finde en god balance imellem at holde sin egen grænse og tage hensyn til andre.
Skal børn da aldrig overskride deres egen grænser?
Nu kan det godt være du så undrer lidt på, om jeg så dermed mener, at børn aldrig skal overskride deres egene grænser. Jeg mener fint at det nogle gange kan være passende at overskride egne grænser, – og dermed også lære børn det samme. Men spørgsmålet er hvilke grænser.
Her er det vigtigt at kigge på dit barn. Hvornår synes du det faktisk er rigtigt vigtigt at dit barns grænse bliver respekteret, og hvornår synes du det er fint at arbejde lidt med grænsen for hvad dit barn har lyst til?
Det er fint og sundt at overveje.
Og ligesom det er vigtigt ikke at stå benhårdt på, at dit barn skal ignorere egne grænser og arbejde ud fra dine, så er det jo samtidig lige så vigtigt netop at have opmærksomhed på, hvornår det kan være fint, at skubbe grænserne lidt, på den gode og sunde måde.
Det var alt for mig i denne omgang.
Jeg håber du kan bruge det.
Kærligst
Lotte
