Anmeldelse af bog fra Susanne Møberg, – om særligt sensitive børn

To nye bøger på gaden

Susanne Møberg ny bog sensitive børn

I dag er Susanne Møbergs to nye bøger “på gaden”.  Begge bøger handler om særligt sensitive, – den ene om særligt sensitive børn og den anden om særligt sensitive voksne.
Den bog jeg vil have fokus på her, er bogen om særligt sensitive børn.

En anderledes bog

Intentionen er klar, -Susanne ønsker at være med til at informerer om det særligt sensitive træk, – det er hendes hjertesag, som hun selv skriver.

Det der adskiller denne bog væsentligt fra de eksisterende bøger på markedet er dens længde.
Bogen er kun på 57 sider og det er helt bedvidst. Formålet med bogen er nemlig at give en enkel og let tilgængelig beskrivelse af det særligt sensitive træk og at give konkrete råd og redskaber til at skabe de bedste betingelser for det særligt sensitive barn i dagligdagen.

Jeg synes det er en rigtig god ide med en kort og let tilgængelig bog, fordi den sandsynligvis kan gøre, at nogle mennekser der måske ellers ikke ville have læst om det særligt sensitive træk, faktisk gør det, -fordi det bliver overskueligt.  Og sådan en bog har vi brug for!

Baggrund

Susanne har en baggrund som pædagog og coach. Der ud over er Susanne mindfulnessinstruktør og forfatter til over 10 bøger. Specielt Susannes erfaring som coach gennem mange år er tydeligt, for mig, mange steder i bogen. Der er ingen tvivl om, at Susanne har stor erfaring med særligt sensitive.

En “udfordring” er, at en så kort bog ikke kan indeholder så mange nuancer af det særligt sensitive personlighedtræk. Men da dette  ikke er formålet med bogen, så kan det reelt set, vel næppe kaldes en udfordring. Til gengæld kommer bogen ud til en gruppe der måske ellers ikke havde læst om personlighedstrækket.

Indhold og opbygning

Bogens opbygning er meget relevant og det er nogle gode, vigtige emner og pointer Susanne har valgt at have fokus på.
Bogen indeholder især i den første halvdel meget præcis og vigtigt viden som vil kunne gøre mange klogere på det særligt sensitive træk. Som i mange af Susannes tidligere bøger evner hun med få ord at servere relevante og inspirerende pointer.

Jeg forestiller mig specielt at mange vil have glæde af listerne med kilder til overstimulering, tegn på overstimulering og ideer til at forebygge overstimuleringen.

Målgruppen

Bogen er henvendt til forældre, bedsteforældre og fagpersoner. Når sidstnævte gruppe er en bevidst del af målgruppen, synes jeg det er ærgeligt at “råd til fagpersoner” kun er en enkelt side bagerst i bogen. Der er dog ingen tvivl om, at den viden der er i bogen i øvrigt, er vigtig basisviden for fagpersoner, for at de kan “lære det særligt sensitive barn at kende”.

Susanne og jeg repæsentere forskellige generationer. Det betyder at der er nogle ting vi ser forskelligt på, – og vi er ikke eninge om alt. Det er kun godt. Det ser jeg ikke som en ulempe. Susannes erfaring gør at hun kan give mange guldkorn man kan lade sig inspirere af som forælder til et særligt sensitivt barn. Samtidig er det dog også tydeligt for mig, at den usikkerhed som mange forældre til særligt sensitive børn oplever i dag, i denne bog, primært ses udefra.

Bogen giver absolut et godt billede af hvad det er for udfordringer, der kan være forbundet med det særligt sensitive træk hos børn.
Jeg synes Susanne med sin letilgængelige, informative og inspirerende bog har fjernet en vigtig undskyldning for, at man ikke sætter sig ind i “særligt sensitivitet”. Nu kan man ikke længere sige at det tager for lang tid at sætte sig ind i personlighedstrækket, – at det er uoverskueligt. -Det er det ikke mere.

Jeg anbefaler

Jeg vil anbefale bogen til bedsteforældre, til forældre der ellers ikke ville have læst om personlighedtrækket og til fagpersoner der vil “tage hul på” emnet.
For de forældre der allerede ved en del om emnet, er det svært at sige om bogen vil gøre en forskel. Det er dog min erfaring, at det at høre/læse noget formuleret på en bestemt måde, eller sat i perspektiv på en ny måde, kan gøre, at noget der ellers ikke har givet mening for en, pludselig gør. Og det kan meget vel gøre bogen et læs værd.

Det er mit håb at viden om det særligt sensitive træk vil nå endu bredere ud, nu hvor denne bog er på markedet.

God læselyst.
Lotte

Begge bøger, – “Særligt sensitve-børn” og “særligt sensitive-voksne” udkommer i dag. Bogen om særligt sensitive voksne kan eksemplevis bruges til at blive klogere på sig selv, familiemedlemmer, venner eller kollegaer der er særligt sensitive. Du kan se priser på bøgerne her:
Priser på Susannes bog om sensitive børn.
Priser på Susannes bog om sensitive voksne.

Om Lotte Skøt Petersen

Lotte er stifter af Sensitiv-Familie.dk og rådgiver og inspirerer forældre til særligt sensitive børn med løsninger til hverdagen. Løsninger tilpasset det enkelte barn, den enkelte familie og netop deres udfordringer.
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Blog og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *