Succes med svømning for særligt sensitive børn

dreamstime_xs_14717731

Som en sensitiv fisk i vandet?

“En svømmehal perfekt for særligt sensitive”, – det var hvad jeg for nylig læste på facebook. Kunne det virkelig passe? En “sensitiv svømmehal?” Som du nok har gættet, besluttede jeg mig for at undersøge det nærmere..
Jeg kunne se at den pågældende svømmehal lå på Fyn, så det var ikke relevant for os selv. Men tænk! Tænk hvis det var rigtigt. Tænk hvor mange der kunne få glæde af det. Og tænkt hvis andre kunne blive inspirerende! Hvor ville det være skønt!

Jeg kontaktede Bullerup svømmebad i Agedrup på Fyn. Og til min store glæde var det helt korrekt, at de bl.a. er opmærksomme på de behov særligt sensitive børn kan have.
Jeg håber at det kan inspirere andre svømmehaller, der ikke har tilsvarende opmærksomhed på emnet, til at se nærmere på deres nuværende tilbud. Måske kunne det være spændende OG populært at tilføje nye tilbud, svarende til dem Bullerup svømmebad har.

Jeg mener det er meget vigtigt at lære at svømme. Mange andre sportsgrene kan sagtens vente til barnet bliver lidt ældre, men svømning skal helst ikke vente for længe, da det kan være livsvigtig kunnen i nogle situationer. (Og så skal man selvfølgelig ikke glemme, den fornøjelse man kan have af trygheden ved vand). Hvis man ikke kan svømme, så mener jeg, at det er trist og farligt.

MEN! Selvom jeg mener, at det er SÅ vigtigt at vores børn lærer at svømme, så ved jeg også præcis hvordan det er, at stå med et barn, som selvom det er 3. eller 4. gang til svømning, stadig oplever at det er en kæmpe overvindelse bare at komme ind i rummet hvor svømmebadet er.  Det kan være rigtig svært at holde ved! Uanset søde instruktører. Rigtige mange forældre vælger at barnet må stoppe igen, fordi der ikke er mulighed for den ro, tid og forståelse, som det ofte kræver, når det drejer sig om særlig sensitive og svømmehaller.

Men hvad er det så de kan i Bullerup svømmebad? Hvad gør de anderledes end gennemsnittet af svømmehaller?
For det første er der altid en meget svag belysning inde i selve hallen (kun lidt højere styrke, end hvad der normalt er i wellnessafdelinger), hvilket kan gøre oplevelsen af at være i svømmehallen meget mere behagelig for rigtig mange særligt sensitive både børn og voksne.
Og så er der selve holdene. For ca. 2 år siden blev der oprettet et lukket babyhold (baby 1 lukket). På dette hold, der er særligt velegnet for eksempelvis særligt sensitive og/eller præmature babyer, er der meget fokus på at svømmehallen og al hvad der dertil hører, kan være en overvældende oplevelse. Man er derfor ekstra opmærksom på, at gøre tingene i det tempo, børnene er klar til. Fx. starter nogle babyer med bare at komme ind i selve rummet, hvor svømmebadet er. Det kan i sig selv være en overvældende oplevelse med varmt og fugtigt miljø, nye lyde, lugten af klor osv. I sådanne tilfælde opfordres forældrene til at sidde på trappen, med deres baby og så rykke et trin ned af gangen, når babyen synes det kunne være interessant.
Over tid vendes børnene til at synge, blive svinget lidt, flyde og dykke, så de kan rykke videre til de andre hold.
Min første tanke var: Virkelig? Alle de sensitive børn? Flyde? Dykke? Men som Anne Marie  Jensen fra Bullerup svømmebad sagde, da jeg spurgte specifikt til det “Hvis børnene først kommer i vandet, kan jeg få dem hele vejen”.

Noget jeg havde spekuleret på, var om der var andre hold-muligheder for fx de særligt sensitive børn efter “baby1 lukket”-holdet? Er der andre hold børnene kan rykke op til, eller stopper mulighederne der?
Der er faktisk et ”stillehold” om søndagen, under det der hedder svømmeskolen. (Vær opmærksom på lang venteliste).
Dette hold er fra 5 år og op efter og der er maksimalt 6 børn på holdet. Som på baby 1 lukket, er der her fokus på den enkeltes behov i forhold til hvilket tempo tingene foregår i, og der er selvfølgelig også her, dygtige og tålmodige instruktører. Forældrene er ikke med i bassinet på disse hold. Er der behov for, at der er en forælder inde i selve hallen, kan der laves aftale om det.
Bullerup svømmebad har desuden et motorisk hold for dem der har et behov, der ikke kan opfyldes på et af de øvrige hold. Der kan være tale om børn med motoriske eller sensoriske udfordringer. Der er ingen aldersfastsættelse på holdet. Kontakt Bullerup svømmebad for mere information om dette hold.

Jeg har oplevet svømmeinstruktører med hjerte og tålmodighed før, men jeg har ikke oplevet eller hørt om så specifikke tiltag som i Bullerup svømmebad før. Og jeg håber, at der dukker flere tilsvarende tiltag op andre steder i landet.
Som der står under beskrivelsen af begynderhold for voksne ” Vi har trygge rammer, lunt vand, små hold og tålmodige og dygtige instruktører. Det er det, der skal til for at lære at svømme”. Og jeg må indrømme at jeg får lyst til at køre til Fyn. Det lyder SÅ skønt.

Det der egentlig “slog” mig mest i min snak med Anne Marie fra Bullerup svømmebad var, at det, der hele tiden skinnede igennem i vores samtale var et grundlæggede ønske om, at tage udgangspunkt i den enkelte og skabe et godt og dejligt forhold til vandet og dets muligheder. Den slags efterlader mig lidt ekstra lykkelig inden i.

Jeg håber andre bliver inspireret og glæder mig over, at der må være en god portion særligt sensitive børn i og omkring Agerup, for hvem mødet med svømmehallen er en dejlig og positivt oplevelse. Må det blive sådan for endnu flere, bl.a. særligt sensitive, børn.
Plask, over and out.

Lotte

PRAKTISK:
Vil du gerne vide mere om de tilbud Bullerup svømmebad har, kan du læse mere på http://www.bullerupsvommebad.dk/

Man kan skrive sig på venteliste her: http://www.bullerupsvommebad.dk/profil/venteliste/

Har du spørgsmål , fx om hviekt hold der er relevant, er du velkommen til at kontakte Bullerup svømmebad på 66 10 89 44.

Og skulle du være særligt sensitiv voksen og været interesseret i at prøve Bullerup svømmebad, så er du også velkommen til at ringe til dem og høre om hvad der er af muligheder. Vær opmærksom på at der kun er holdundervisning (lyder skønt og roligt i mine ører).

 

Leave a Reply

Pin It on Pinterest

Ved at anvende dette site, accepterer du brugen af cookies - Læs mere om cookies OK

Information om cookies

Hvad er en cookie?

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil websites gemmer på din computer, for at de kan genkende computeren næste gang du besøger websitet. En cookie er passiv fil og kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

Cookies benyttes ikke til at lagre personlig data. I tilfælde hvor systemet har behov for at lagre personlig data, bliver det lagret på serveren, og kan derfor ikke tilgås af andre websider.

Fravalg af cookies

Hvis du ikke ønkser, at websites skal kunne benytte cookies, kan du bede din browser om at blokere for dem. Hvis du beder din browser blokere for cookies, vil du ikke blive registreret når du besøger denne eller andre websites. Du skal dog være opmærksom på, at mange funktioner på et website er afhængige af cookies. Blokerer du dem kan du derfor risikere, at websites holder op med at fungere efter hensigten.

Spørgsmål

Har du spørgsmål omkring sitets brug af cookies, er du velkommen til at tage kontakt med sitets ejer. Kontaktinformationer finder du på websitet.

Hvilke cookies bruges på dette site?

Funktioner på sitet

For at visse dele og funktioner på sitet kan fungere, benyttes cookies - f.eks. til at gemme indstillinger, valg eller lignende.

Statistik

For at vide hvor mange der besøger siden og for at kunne forbedre brugeroplevelsen, benyttes cookies for at følge besøgendes adfærd. Al data indsamles anonymt af 3. part.

Fravælg cookies

Fravælg cookies

Hvordan du fravælger cookies afhænger af, hvilken browser du benytter. Her finder du fremgangsmåden til de mest almindelige browsere: