“Det er gået SÅ fint”- om at hente et barn, der er nano – sekunder fra “nedsmeltning” pga. overstimulering

sensitive børn, sensitivt barn, hsp, nedsmeltninger, overstimulering, redskaber til sensitive børn, redskber til forældre til sensitive børn, råd sensitive børn“Nedsmeltning” pga. overstimulering.

Du kender det måske. Du ankommer til institutionen/skolen for at hente dit sensitive barn og bliver mødt med et “Det er gået SÅ fint”. Ved siden af pædagogen ser du dit sensitive barn sidde, – et barn der, set med dine øjne, er faretruende tæt på en “nedsmeltning” pga. overstimulering..
Jeg kender situationen fra vores egen familie, men hører den også igen og igen fra mange af jer. Det er noget, rigtig mange forældre til særligt sensitive børn kan nikke genkendende til.

Lad mig med det samme sige, at dette blogindlæg ikke er en kritik af pædagoger og/eller lærere.
Indlægget er blot en afspejling af det faktum, at forældre til særligt senstive børn, bliver eksperter i at aflæse, hvor deres sensitive barn er, ift. en nedsmeltning, pga. overstimulering. Og med de ressourcer pædagoger og lærere har til deres rådighed i dag, ift. antallet af børn, synes jeg ikke at vi som forældre kan forvente at pædagoger og lærere kan det samme.
Og så er det nu en gang sådan, at langt de fleste børn heldigvis føler sig mest trygge hjemme, og uanset hvordan skole/institution er, så er det ikke “hjemme” for barnet.

I den ovenfor nævnte situation er pædagogen som sådan ikke galt på den. Det er som regel virkelig gået fint, – set udefra.  MEN problemet er bare, at rigtig mange senstive børn vænner sig til at have en facade. Det gør de, for at klare dagen uden at bryde sammen, fx i gråd eller vrede.
Grundene til at det sensitive barn, kan have brug for at græde eller blive vred i løbet af en helt almindelig dag, kan være mange. Eksempler kunne være:  en uforudset begivenhed, en oplevelse der var for voldsom fx. med andre børn, følelser der er “for store”,  situationer hvor barnet bliver presset  for meget i.f.t. sin komfortzone og for mange skift (fx. mellem mad, samling, tur, legeplads, perler, vild leg, tøj på, hjem …osv. ).
Mange af os voksne kender det nok også, i nogen grad, fra os selv. Det er ikke rart at blive meget ked af det eller meget vred foran andre. De fleste af os, vil nok foretrække, hvis vi bliver kede af det på arbejde, – at smutte ud på toilettet og få tudet færdig derude. Eller at gå en tur, hvis vi bliver meget vrede.

For mange sensitive børn, er det også vigtigt at holde facaden, for giver barnet først efter for sine følelser, kan det være svært at få kontrol over dem igen og så kan barnets dag blive meget svær.
De fleste senstive børn har erfaringsmæssigt lært sig, at andre børn ikke reagerer så meget eller så kraftigt, som de selv gør. Og da de, lige som alle andre, har et naturligt ønske om at passe ind, tilpasser de sig. Også selvom det betyder, de ikke kan være sig selv.
Typisk “falder” denne facade, når barnet igen føler sig tryg og på hjemmebane og ved, at det kan få lov at reagere og være sig selv. Det kan være, blot ved synet af mor eller far,  når man kommer ud fra skolens eller institutionens matrikel eller når man kommer indenfor døren der hjemme.
Derfor oplever rigtig mange forældre, at de henter et barn i børnehave eller institution, som for andre, virker til at have det fint, men som “går i flitsbue” eller bryder helt sammen, når mor eller far kommer for at hente det. Det senstive barn kan ikke længere holde sine følelser “nede”, og følelserne vælter frem på mere eller mindre hensigtsmæssige måder.
Som forælder kan det være rigtig svært at stå med et barn der bryder sammen, når man kommer for at hente det, fordi mange samtidig føler eller forestiller sig, at pædagoger eller lærere kigger meget undende og i nogle tilfælde måske lidt dømmende til. Det kan virkelig sparke til følelsen af at være en “møg-mor” eller “møg-far”.

Jeg synes ikke at det er forventeligt, at pædagoger og lærer kan have denne ”aflæsningsevne” i forhold til overstimulering, som forældrene har optrænet. Men i min optik, er det virkelig vigtigt, at vi som forældre, ved hvad det rent faktisk er, der sker, hvorfor det sker og hvordan vi bedst støtter barnet, når en overstimulering er på vej.

For er det nyt for èn, at ens barn er sensitivt, kan man godt være noget forundret over at ens barn ser ud til at reagere meget anderledes end de andre børn, når de bliver hentet. Så hvis du kender den nævnte reaktion fra dit barn og hvis du har følt dig alene, så kan jeg love dig for, AT DET ER DU IKKE! Det er noget som de fleste forældre til særligt senstive børn oplever, relativt ofte.

Det kan være rigtigt hårdt, at opleve sit barn have disse “nedsmeltninger”, og det kan også være svært at have overskud til, fordi det tit sker på tidspunkter, hvor man måske også selv er træt efter en lang dag. Og des mere træt man er, des mere urationel bliver man også tit. Nogle gange kan barnets nedsmeltning nærmest føles som et personligt angreb på en. Så er det vigtigt at huske, hvorfor det sker, nemlig pga. af en overstimulering af nervesystemet. Er du selv den sensitive forældre, kender du måske oven i købet “nedsmeltninger” fra dig selv.

Det er vigtigt at huske, at sensitive børn sagtens kan få disse nedsmeltninger, i en rummelig og god institution eller skole. Det kan fx. være, at der har været lige lovlig mange aktiviteter på hjemmefronten og så kan en almindelig dag i skole eller institution få bægeret til at flyde over, for det sensitive barn. Det kan også være, at de ting, der har “trigget” barnet i løbet af dagen, er ting, der er svære at ændre på.  Det kan også være at en af de andre børn, har haft en dårlig morgen og de følelser samler det sensitive barn så op.(Læs evt. blogindlægget om den emotionelle skraldespand her:  http://sensitiv-familie.dk/den-emotionelle-skraldespand/).
I mange tilfælde, er det heldigvis sådan, at der er noget, man kan gøre, for at barnet kan undgå en overstimulering eller i hvert fald en voldsom overstimulering.
Her er nogle eksempler: Det kan være at barnet har brug for, at blive forberedt på, hvad der skal ske i løbet af dagen. At barnet ikke deltager i gruppearbejde eller måske kun er i en “minigruppe” på 2 personer. Måske har barnet brug for en pause eller at få lov til at melde fra til nogle sociale aktiviteter fx. at sidde i rundkreds til samling. Nogle særligt sensitive børn har også gavn af, at blive taget ud af de situationer der typisk bliver stressede og så få lov at gøre det på andre tidspunkter,  hvor der er færre børn og dermed mindre stress på. Det kan også være, at der er behov for færre fritidsaktiviteter og mere ro på hjemmefronten.
Hvis I tit oplever overstimulering, og endnu ikke kender årsagen, kan det være en god ide at begynde detektivarbejdet og undersøge hvilke faktorer netop jeres barn reagerer på.

Det er meget forskelligt hvad der virker for det enkelte barn, i den enkelte situation. Man kan påvirke barnet meget via sin egen ro, stilhed og nærvær og det at være forudseende i forhold til netop det mønster, man ved barnet typisk udviser i disse situationer. For de fleste handler det om øvelse og “trial and error” (prøve sig frem og gøre det der virker). Det er dog ikke unormalt, at man må have en vifte af håndteringsmuligheder i sin “nedsmeltningsbog”, for det der virker den ene dag, virker ikke nødvendigvis den næste, hvilket kan være rigtig frustrerende som forælder.

Det allervigtigste, når dit barn har en “nedsmeltning” er, at være opmærksom på, at barnet ikke længere er modtageligt for irettesættelser, skæld ud og informationer generelt. Vær så rolig som du kan. Kom kun med korte beskeder, og kun hvis det er nødvendigt. Hvis barnet er et sted, hvor der er mange andre, så tag barnet “ud” af situationen. Tilbyd trøst. (men ikke for mange gange, for tæt på hinanden). Tilbyd fysisk trøst fx i form af kram, hvis barnet foretrækker det. Hold barnet tæt ind til dig, hvis det virker for jer. Hvis barnet ikke ønsker fysisk kontakt, så forhold dig roligt i en afstand der virker god for barnet, men så barnet kan se dig og ved at du er der, hvis det har brug for dig. For nogle kan det være godt at tale beroligende til barnet. Andre børn har bare brug for helt ro.

Jeg har personligt øvet mig rigtig meget i at rumme disse, i perioder, daglige nedsmeltninger og jeg synes at det kan være hårdt. For mig kræver det en god kontakt med min egen sensitivitet og min egen ro. Det har periodevis betydet en hel del meditation for mit vedkommende! De fleste nedsmeltninger klares efterhånden rigtig godt, af både vores sensitive datter og os forældre, simpelthen pga. træning i at håndtere dem. Men nogle gange smutter det selvfølgelig for mig. Jeg er ikke super-mennekse. En gang imellem er jeg bare for træt til, hele tiden at være 10 skridt foran. Nogen gange er jeg selv overstimuleret og min lunte er kort og så må jeg sige bare sige pyt, og få afsat tid til at jeg selv kan lade op.

Julen er lige om hjørnet nu og den kan være en stor udfordring, især når man er særligt sensitiv. Alting er anderledes. Nye indtryk, nye rutiner, underlige arrangementer og masser af familie. Det kan være svært for alle, senstive eller ej.
Jeg håber at jeres jul ikke bliver præget af for mange “nedsmeltninger”, men i stedet af ro, glæde og julehygge.

Kærlige tanker og glædelig jul
Lotte

p.s. Jeg er klar over at mange har juletravlt nu, men skulle du have lyst til at dele dine egne erfaringer herunder (også gerne efter jul;-)) er du meget velkommen til at skrive en kommentar under indlægget. Måske har du nogle tricks eller gode erfaringer andre kan bruge.

13 Comments on “Det er gået SÅ fint”- om at hente et barn, der er nano – sekunder fra “nedsmeltning” pga. overstimulering

  1. Nadja
    11. august 2014 at 20:50 (3 år ago)

    Tak..
    Har hver mandag siden ferien hentet et barn, der var vred, ked og voldsomt utilfreds – som vi så nærmer os weekenden bliver det langsomt bedre for hver dag, og weekenden forløber gerne uden de store nedsmeltninger.

    Men så kommer mandag morgen jo igen, og min datter stejler over at skulle i vuggestue og vil bare være hjemme, og jeg ved at når jeg henter hende, så starter endnu en uge med nedsmeltninger ( sådan har det været i 3 uger nu og den 4. er så lige startet idag)..

    Ved godt det handler om at det bliver for meget for hende at vænne tilbage til vs igen efter en rolig weekend, men det begynder efterhånden at tære en smule på mig. Læste dit indlæg om robot-mor inden den her og der kan jeg så meget genkende mig selv. Lige nu går det lidt for tit i hårdknude herhjemme, specielt fordi jeg forsøger at lukke af for al den uro, hvilket jo blot gør det hele meget værre.
    Men jeg vi, prøve at være mere nærværende i håb om at det kan ændre situationen.

    En anden ting ved weekende, der gør alting lettere er at min datter får lov til at sove en ordentlig middagslur (3-4 timer), men i vs får hun oftest kun 1,5 time, ikke fordi de vækker hende, men hun vågner når de andre børn vågner, og er hun først stået op, så putter de hende jo ikke igen, hvilket jeg godt kan finde på, da hun helst skal have minimum 2,5 time for at kunne rumme forskellige indtryk. Har snakket med dem om det, men det er jo svært at finde tid til at give hende den ro, hun har behov for, for at kunne sove videre igen..

    Hun er godt nok 2 år, men hun har bare brug for en ordentlig middagslur for at kunne fungere, og får hun den, så sover hun også langt bedre om natten. Nå det var et lille sidespring..

    Men tak for et indlæg, der lige fik rettet mig lidt ind igen – da jeg var begyndt at tænke, at det nok bare var mig, der var noget galt med og at jeg var en skod mor.

    Burde jo så egentlig have genkendt tegnene, da det var det samme med mig, da jeg var barn og kom hjem fra weekend fra min far. Hatten af for min mor, det har ikke altid være sjovt 😉

    Svar
    • Lotte Skøt Petersen
      12. august 2014 at 11:51 (3 år ago)

      Tusinde tak for din kommentar.
      Det lyder meget, meget bekendt. Genrelt kan overgangen fra ferie til institution eller skole være en udforing for en del særligt sensitive børn. Det resultere i præcis, som du jo netop skriver, i rigtig mange reaktioner fx nedsmeltinger i form af voldsomme vredesudbrud.
      Jeg kan sagtens forstå at det kan tære på dig. Og jeg er meget glad for, hvis du med dette indlæg og “Ud med robotmor” har fået vished om, at du ikke er en skodmor. For naturlgivis er du ikke det. Men jeg kender det godt. Man kan godt have “skod-mor” dage 😉
      Mht. det med luren , så er det også et tilbagevenden emne i min rådgivning. En del særligt sensitive børn har præcis som din datter et rigtig stort behov for ro. Og det kan være en udfordring at få det til at fungerer i praksis i både institution og skole.
      Hvis du bliver ved med at opleve udfordringer, enten i forhold til nedsmeltninger eller ifht til behovet for lur i vuggestuen er du velkommen til kontakte mig på info@sensitiv-familie.dk.

      Og ja, hatten af for vores mødre 😉 Enig!

      Tusinde tak for din meget brugbare kommentar. Jeg er sikker på, at mange der læser med på bloggen kan genkende hvad du skriver og have stor glæde af din kommentar.

      I ønskes al det bedste herfra
      Lotte

      Svar
  2. Pernille blix
    18. juni 2014 at 8:08 (3 år ago)

    Du beskriver AALT så rigtigt. Lige præcis denne her situation synes jeg nik er en af de sværeste. Ikke kun at skulle rumme barnet, men tvivlen og uforståelsen fra andre mennesker. At de ikke ser det barn jeg ser derhjemme. At folk ikke tror på det osv. At vi nu som familie har sadlet fuldstændigt om, og valgt meget fra i hverdagen, for overhovedet at kunne leve. Har læst gentagende indlæg her, og det kunne lige så godt ha været mine egne ord og refleksioner. Det blev lige pludselig min yndlings blog;) udover min egen;)

    Svar
    • Lotte Skøt Petersen
      18. juni 2014 at 8:39 (3 år ago)

      Hej Pernille
      Tak for din kommentar. Skønt at indlæggene vækker genklang. Det er jeg glad for at høre.
      Vil du ikke lægge et link til din blog. Jeg har netop været fordi siden. Det var bare kort (denne gang. Jeg vender tilbage;-)) Men jeg synes det ser rigtig godt og spændende ud. Dejligt med den ærlighed du lægger for dagen. Jeg er sikker på at mange andre vil kunne have glæde af din blog, så del gerne et link til siden her i kommetarfeltet.
      Håber du får en skøn dag.
      Kærlig hilsen
      Lotte

      Svar
  3. Katja
    30. december 2013 at 19:53 (4 år ago)

    Ja sådan har min datter faktisk altid været…hun er nu 8 år og vi har kun vidst det her i 8 måneder. Faktisk fandt vi ud af det pga min søn på nu 3,5 år. Han blev kaldt ’sart’ i vuggestuen og det synes vi absolut ikke, han er. Men efter lidt detektivarbejde kom vi frem til det her karaktertræk- som hele familien så har, i forskellig udstrækning, også mormor og morfar! Min søn er blevet taget godt imod i børnehaven og de er meget opmærksomme på ham. Men afhentningen her i december har rent ud sagt været et mareridt næsten hver dag…og vi ved jo godt hvorfor, men ja det er meget hårdt. Ville gerne høre mere om det med ‘nedsmeltning’ efter overnatning hos bedsteforældre, for lige netop her til aften har vi været ‘udsat’ for en slem en af slagsen hos den store på 8. Pyh, man vil jo gerne hun kan overnatte der engang imellem og de hygger sig også meget sammen, men det er hårdt med den reaktion når hun kommer hjem igen! Vil helt sikkert følge med her. Godt nytår. Mvh Katja

    Svar
    • lotte
      2. januar 2014 at 9:59 (4 år ago)

      Kære Katja
      Tak for din kommetar. Dejligt at I har fundet frem til karaktertrækket. Det betyder meget at kende årsagen. Det er også godt at høre at I har sådan en positiv oplevelse i børnehaven. Og det med december, ja det kender mange af os.
      Jeg vil meget gerne prøve at skrive et indlæg om bedsteforældre og overnatinger og nedsmeltninger. Jeg går altid og samler materiale og når jeg synes, at jeg har stof nok til et indlæg, skal jeg nok skrive et.
      Som jeg forstår din kommentar sover hun allerede hos sine bedsteforældre en gang imellem. Hvis du har lyst må du meget gerne uddybe lidt, evt sende mig en mail på info@sensitiv-familie.dk. Det gør det lidt lettere for mig at forme blogindlæg, så det passer jeres behov.
      Jeg tænker fx. Hvor tit sover hun hos dem? Hvornår startede i med det? Hvornår kommer nedsmeltningen? Hvor lang tid tager den?

      Godt nytår til jer også.
      Kærlig hilsen
      Lotte

      Svar
  4. Malene Christophersen
    28. december 2013 at 8:42 (4 år ago)

    Jeg har selv været et sentitivt barn og det har heller ikke været nemt som voksen hvor ned smæltningerne stadig har været et åg for min mor. De har typisk foregået via tlf. Det har været fint for jeg har aldrig brudt mig om fysisk kontakt. Der har også været ganske få kollegaer som har oplevet mig gå i spåner. Typisk har der været en episode som har sat det igang på min arbejdsplads og jeg har ikke kunnet stoppe, og har måttet flygte ned på toilettet, og det har min kollega set. Med alderen bliver det lettere og lettere. Jeg og min familie, min arbejdsplads kender mine begrænsninger og når jeg holder mig til mine konfort zoner og rutiner fungerer jeg som et normalt produktivt individ, som tar og bidrager til min del af samfundet. Min yngste datter har også lidt meget som sensitive og især på vej hjem fra børnehaven gik hun ofte helt i sort. Jeg tror hun har vendt sine meget mere udaf med vrede men er blevet meget mere i balance efter hun kom ud af teenageårene og har større indflydelse på sit liv. Hun ved også at jeg ikke kan se voldsomme film og at jeg har svært ved ved at være sammen med fremmede mennesker. Når jeg ikke er på arbejde er jeg helst bare hjemme, for det er der jeg føler mig mest tryg. Min mor har altid været i tæt kontakt med både mig og mine børn og hjulpet med både praktiske og økonomiske udfordringer sta

    Svar
    • lotte
      2. januar 2014 at 10:07 (4 år ago)

      Kære Malene
      Mange tak for din kommetar og historie. Det tror jeg mange af os kan nikke genkendede til. Dejligt du kender dig selv så godt og er god til at accpetere dine egne grænser og også at indrette dig efter dem. Og du har helt ret, mht. din datter, – det har tit stor betydning, at man selv får mere medbestemmelse i sit liv, føler at man har mere kontrol og har fundet ud af, hvem man er og hvordan man er “sig selv” og at det er helt ok.
      Og dejligt at høre at du har fundet en god støtte i din mor,-på flere måder. Det betyder meget, specielt som særlig sensitiv.
      Du og din familie ønskes et glædeligt nytår.
      Kærlige tanker
      Lotte

      Svar
  5. Astrid
    23. december 2013 at 19:34 (4 år ago)

    Åh ja, det er meget velkendt. Vi oplever det også især, når vores datter er blevet passet ved bedsteforældrene, som måber over hendes reaktion. ‘Det er jo gået så fint’ 🙂

    Svar
    • lotte
      23. december 2013 at 22:05 (4 år ago)

      Tak fordi du deler din erfaring, Astrid. Jeg er helt sikker på at rigtig mange kan nikke genkendende til netop det du skriver. Måske ligger der et seperat blogindlæg og venter på at blive skrevet her. Det må jeg lige se på;-)

      Svar
  6. Anita Skov
    23. december 2013 at 8:37 (4 år ago)

    Kære Lotte,
    Rigtig glædelig jul til dig og din familie, og tusinde tak for et skønt indlæg.
    Fantastisk beskrevet – kender kun alt for godt disse “nedsmeltninger” fra vores datter.
    Og ja – helt enig, dette er ingen kritik af pædagoger og/eller lærere – heller ikke når jeg på min siden prøver at fortælle og til tider “råbe” op om disse børn med særlige behov/sensitive børn.
    Mange kender bare ikke til baggrunden for deres reaktioner, og derfor kan disse “nedsmeltninger” opleves som problemskabende adfærd for nogle.
    Og egentligt er der ikke noget galt i dette – der er blot tale om overstimulering – der skal tilpasses den enkelte person / det enkelte barn.
    Men dette er der bare ofte ikke plads til i hverdagen – og derfor skal der mere viden ud om dette. Og så skal sundhedspersonalet på kommunerne også have mere kendskab til sensitive børn.
    Man behøver ikke en diagnose for at få den rette hjælp – hvilket mange tror.
    Det er et af de “issues” jeg prøver at gøre opmærksom på.

    Mange julehilsner
    Anita Skov
    http://www.facebook.dk/sensitivtbarn

    Svar
    • lotte
      23. december 2013 at 22:14 (4 år ago)

      Kære Anita
      Også en skøn jul til dig og din familie. Skønt indlægget kan bruges. Jeg må give dig ret. Der mangler ikke kun ressourcer men , en del steder også viden. For nogle kan det føles som uvilje, men tit er det et spørgsmål om manglende viden.
      Det er nogle gode ting du gør opmærksom på og jeg har set at du har mange gode opslag på siden.
      Julehilsener retur
      Lotte

      Svar
      • Elin
        4. marts 2015 at 21:37 (3 år ago)

        Jeg tror at pædagogere godt kender til disse medsmeltninger hos børn. De prøver bare at få dig til at have det godt. Mange af dem har jo også selv børn.
        Og der har altid været børn der var mere indelukkede end andre, det ved pædagoger godt

        Svar

Leave a Reply

Pin It on Pinterest

Ved at anvende dette site, accepterer du brugen af cookies - Læs mere om cookies OK

Information om cookies

Hvad er en cookie?

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil websites gemmer på din computer, for at de kan genkende computeren næste gang du besøger websitet. En cookie er passiv fil og kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

Cookies benyttes ikke til at lagre personlig data. I tilfælde hvor systemet har behov for at lagre personlig data, bliver det lagret på serveren, og kan derfor ikke tilgås af andre websider.

Fravalg af cookies

Hvis du ikke ønkser, at websites skal kunne benytte cookies, kan du bede din browser om at blokere for dem. Hvis du beder din browser blokere for cookies, vil du ikke blive registreret når du besøger denne eller andre websites. Du skal dog være opmærksom på, at mange funktioner på et website er afhængige af cookies. Blokerer du dem kan du derfor risikere, at websites holder op med at fungere efter hensigten.

Spørgsmål

Har du spørgsmål omkring sitets brug af cookies, er du velkommen til at tage kontakt med sitets ejer. Kontaktinformationer finder du på websitet.

Hvilke cookies bruges på dette site?

Funktioner på sitet

For at visse dele og funktioner på sitet kan fungere, benyttes cookies - f.eks. til at gemme indstillinger, valg eller lignende.

Statistik

For at vide hvor mange der besøger siden og for at kunne forbedre brugeroplevelsen, benyttes cookies for at følge besøgendes adfærd. Al data indsamles anonymt af 3. part.

Fravælg cookies

Fravælg cookies

Hvordan du fravælger cookies afhænger af, hvilken browser du benytter. Her finder du fremgangsmåden til de mest almindelige browsere: