Af gæsteblogger Lone Ross
Læge og Ph.D
Grublerier ved sengetid
Mange særligt sensitive børn tænker dybt over tingene og kan ved sengetid nemt ende i grublerier over dagens hændelser. Grublerier om, hvad der egentlig foregik, hvorfor den ene og den anden reagerede, som de gjorde. Ofte ledsaget af tvivl om, hvorvidt deres egne handlinger nu var helt i orden. Pludselig er tvivlen blevet til skyld – måske en skyld, der inkluderer handling eller tanker, der ligger dage, måneder eller år tilbage i tiden. Disse grublerier over fortiden kan skabe usikkerhed om fremtiden, om at skulle i skole næste dag, om hvordan det hele skal gå – måske i resten af livet!.
Det kan være svært som forælder at hjælpe sit barn med alle disse bekymringer. Når vi går med på tankerne og begynder at argumentere, risikerer vi nemt at give tankerne værdi og få dem til at fylde endnu mere. Hvis vi omvendt slår tankerne hen, vil barnet i stedet føle sig afvist og ikke forstået og kommer måske til at føle sig endnu mere forkert. Hvad kan man stille op?
Hvorfor mindfulness til sensitive børn?
Jeg er mor til et par særligt sensitive børn og kan jo genkende trækket fra mig selv. Jeg har med mine egne børn haft stor glæde af at kunne berolige dem ved hjælp af en kort øvelse i mindfulness meditation. Jeg blev så begejstret for virkningen, at jeg besluttede at tilbyde instruktion til andre børn og unge. Jeg er uddannet læge og har i 18 år forsket i psykologiske og sociale faktorer i forhold til sundhed. Desuden praktiserer jeg selv mindfulness meditation og har uddannet mig til instruktør i mindfulness. I en tid, hvor både børn og voksne bliver bombarderet med indtryk i stadig stigende tempo, ser jeg et stort potentiale i mindfulness, hvor vi giver os selv og vores overstimulerede sanseapparat en regenererende pause.
Mens vi voksne i højere grad kan vælge, hvad vi udsættes for hvornår, og om vi vil lave mindfulness øvelser for at få større ro og nærvær, vælger børnene ikke selv at blive udsat for mindfulness hjemme eller andre steder, hvor voksne tænker, at det kunne være godt for dem. Hvordan griber vi det an, så det ikke føles som et overgreb på børnene?
Børnene kender allerede mindfulness
Først og fremmest er det værd at bide mærke i, at de yngste børn allerede har stor mindfulness – de er netop nærværende i nu’et, de observerer alt ’med friske øjne’ og accepterer uden at dømme. Først senere påvirkes de til at aflære meget af dette. Vi lærer dem at tænke frem på alle de kommende aktiviteter, til at kategorisere i godt og skidt, til at vurdere deres egen præstation osv osv. Denne udvikling er et stykke henad vejen nødvendig for at kunne sortere indtryk og forberede sig på de mange forskellige ting, der skal ske i løbet af en dag. Men jo mere vi fjerner os fra nu’et og den umiddelbare oplevelse, jo mere risikerer vi, at grublerierne og de tunge tanker følger med. Med træning i mindfulness lærer vi børnene det værdifulde i også at huske den evne til nærvær og ikke-dømmende nysgerrighed, som de bærer i sig. Og vi lærer dem at slippe grublerierne og i stedet fokusere på det, der er lige nu og her.
Det er afgørende, at man i den proces ikke påtvinger børnene én rigtig måde at være på. Vi tænker ikke udelukkende positive tanker og sidder helt stille med ro i kroppen. Tværtimod er det vigtigt, at børnene støttes i, at alle deres tanker er i orden. De har de følelser, de har, og tænker det, de tænker, og det er lige præcis, som det skal være. Der kan være handlinger, som vi af moralske grunde ikke ønsker i fællesskabet, f.eks. at slå eller tale nedsættende. Men barnet selv og dets følelser er altid ok. At træne mindfulness vil ofte føre til mere ro i barnet, men det må ikke være et påtvunget mål.
Derfor er det vigtigt, at de, der gerne vil træne mindfulness med børn, er klædt på til opgaven. For det kan af børnene føles som et overgreb og faktisk få dem til at tvivle på egne tanker og følelser, hvis de oplever, at kun de positive tanker og ro i kroppen er tilladt. Det er svært for specielt de yngste børn at sige fra overfor de voksne, og det gør vores ansvar så meget desto større.
Med den rette accepterende tilgang, vil de fleste børn derimod allerede fra børnehavealderen møde mindfulness-øvelserne med nysgerrighed og tryghed. Netop fordi øvelserne bekræfter dem i, at de er lige som de skal være!
Mindfulness øvelse til grublerier ved sengetid
Hvis du selv vil lave en lille øvelse med dit barn, kan du starte med at fortælle dit bekymrede barn, at du kan se, at han/hun har det skidt på grund af alle tanker, han/hun tumler med. Du kan spørge barnet, hvad der bekymrer det mest. Det er jo vigtigt, at du hører, hvis der faktisk er foregået noget, du skal reagere på. Når barnet har forklaret sig, så sig, hvis der er noget, du vil gøre ved det. Hvis det ikke er noget, der skal reageres på, så forklar barnet, at du godt kan se, at det går ham/hende på. Men at det er noget, der er sket – det bliver ikke anderledes af at barnet ligger og spekulerer over det nu. De andre involverede skænker det måske slet ikke en tanke. Det er overstået. Hvis det er ved sengetid, så sig til barnet, at nu er det snart tid til at sove. Bemærk, hvordan der er her og nu, f.eks. at barnet er hjemme, at vi er trætte, at det så er rart at kunne lægge sig i en blød seng og hvile. Og at I kan lave en lille øvelse, som måske kan få tankerne til at forsvinde.
Du kan guide dit barn ved at bede det ligge behageligt, gerne på ryggen, så du kan mærke det trække vejret, hvis du holder det på maven. Barnet kan lukke øjnene, hvis det vil – mange vil helst ikke, og det er helt i orden. Bed så barnet om at lægge mærke til, hvordan det føles at trække vejret. ”Mærk, hvordan luften kommer ind i kroppen og ud igen. Mærk, om luften kommer helt ned i maven, eller den kun er i brystkassen over maven”. Læg evt din hånd på barnets mave. Fortsæt med at sige: ”Du skal ikke prøve at lave din vejtrækning om men bare lægge mærke til, hvordan den er lige nu. Læg mærke til, hvordan fødderne har det lige nu – hvordan det føles at hælen ligger på madrassen. Og læg mærke til, hvordan det føles, at benene og numsen ligger på madrassen. Og ryggen og hovedet. Mærk så, hvordan hænderne føles, om de måske føles varme eller kolde – og læg mærke til armene og skuldrene. Læg mærke til hvordan ansigtet føles – ved panden, omkring øjnene, næsen og kinderne, munden og hagen. Og mærk så igen, hvordan det føles i maven, når luften trækkes ud og ind. Mærk om maven bevæger sig. Og mærk nu hele kroppen, om der er steder, der føles urolige, eller om kroppen føles tung og rolig. Og mærk, om der er et roligt sted inden i. Et sted hvor der ikke er noget du skal. Der er ingen krav, og intet skal være anderledes end det er. Og du er lige som du skal være. Prøv at mærke det – at du er lige som du skal være.” Tal roligt og langsomt barnet gennem denne øvelse, som for de yngste børn (4-9 år) kun tager et par minutter og for de 10-14-årige kan tage omkring 8-10 minutter og hvor du kan sætte flere detaljer på gennemgangen af kroppen. Og husk altid at respektere, hvis barnet ikke ønsker at være med.
God fornøjelse!
Lone Ross
Du kan læse mere om mindfulness til børn og unge og forskningen bag på www.loneross.dk
