– Hjælp. Vores datter har det svært i januar

Kære LotteHjælp. Vores datter har det svært i januar 1

Jeg vil gerne sige tak for rådene i dine 3 velkomstvideoer.

I december måned har det været lidt hårdt for os. Jeg ved ikke om der var for mange “overraskelser” for vores sensitive datter. Men halv times “pause” hjalp meget.

Jeg er også selv sensitiv, derfor er de
cember måned ikke den nemmeste måned for mig og min datter på 7 år.

Det kunne være dejligt og få råd hvordan vi kunne hjælpe vores sensitive barn efter jul. Fordi der kommer stadig frustrationer engang i mellem.

Håber du kan forstå min ikke så gode dansk 🙂

Mvh.

N.

 

Kære N

Mange tak for din mail. Dejligt du kan bruge videoerne.
Jeg forstår fint hvad du skriver. Jeg synes dit dansk er rigtig godt.

Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller og jeg ved at mange oplever præcis det samme her i januar, som I gør. Derfor er jeg rigtig glad for du spørger, så vi kan få lidt fokus på de udfordringer januar kan byde på for særligt sensitive børn.

Jeg vil lige starte med at skrive lidt om december, da jeg kan læse mig til, at du måske kan være i tvivl om hvad det præcis var, der gjorde december svær for jeres datter.

December er typisk en måned der kan være hårdt for særligt sensitive, – store som små. Præcis som du skriver. Det skyldes flere ting. De to mest tungtvejende ting, er som jeg ser det, mængden af aktiviteter og spændingen.
Lad os starte med sidstnævnte. Julen er dejlig, men spændingen er for mange børn, uanset om de er særligt sensitive eller ej, overvældende.

Gaver
Juletræ
Julekalender (måske en lidt for spændende julekalender)
Juleferie
Julemand
Kalendergaver
Nisser i skolen

Og måske risengrød der bliver sat ud/op til nissen

Jeg kunne blive ved. Flere af disse ting, måske endda kombineret med ”fremmede” voksne der alt for ofte spørger barnet ”Nå, glææææder du dig så ikke til jul”. ”Kommer julemanden mon i år?” ”Har du været sød. Ellers får man jo ikke noHjælp. vores barn har det svært i januar.gle gaver”.

Der er mange ting at gå og tænke over for et barn. Nogle børn kan bruge meget energi på at tænke over ting som ”Findes julemanden?” ”Har jeg mon været sød nok?” ”Hvad skal jeg gøre for at jeg har fortjent at få gaver? ”
Samtidig kan barnet bruge rigtig mange ressourcer på ”bare” at gå og glæde sig til juleaften. Og der er en hel måned til at bygge presset op. Det kan blive ”for meget” for rigtig mange børn.
Nogle særligt sensitive børn kan blive fysisk dårlige, når de er meget spændte. De kan få ondt i maven eller endda lidt feber.

Så er der travlheden. Den kan også være svær for både børn og voksne.
Som særligt sensitiv tager man flere indtryk ind og bearbejder dem dybere. Det betyder at særligt sensitive børn i mange tilfælde har brug for mere tid til at bearbejde deres indtryk end knapt så sensitive børn.

Når december måned bare kører der ud af, nogle gange i et tempo hvor hverken forældre eller børn kan følge med, så bliver det særligt sensitive barn ofte overstimuleret. Det skal have en pause fra alle indtrykkene. Hvis det ikke sker, vil barnet i en del tilfælde blive overstimuleret og måske nå sit luknings- punkt. Her har barnet nået et punkt hvor det bare ikke kan mere. Det reager måske med stor vrede, frustration eller ked af det. Kendetegnet vil typisk være, at det er svært at ”komme ind” til barnet. Det er vigtigt ikke at begynde at belære sit barn i disse situationer. Men i stedet,

som forældre, tage ansvaret og sørge for at barnet får ro.

Det kan i sagen natur betyde at man må skrue noget ned for juleræset. Hvilket jeg kun kan bakke op om.
Men selvom man som familie har prøvet at sørge for at skrue lidt ned for december travlheden kan det stadig blive for meget for det særligt sensitive barn. Men som du selv skriver, så kan pauser gøre rigtig meget.

Og der er en del ting du kan gøre så december bliver lidt lettere. Du kan læse mine tips til december i indlægget ”Overlevelsesguide til december, – Sådan klarer I jer igennem julemåneden. Måske kan det bruges næste år.

 

Og det er netop alle disse ting der gør, at når vi så kommer til januar og børnene skal afsted til fx skole, så har vi nogle helt slatne børn, der faktisk trænger til ferie.

Og det er netop alle disse ting der gør, at når vi så kommer til januar og børnene skal afsted til fx skole, så har vi nogle helt slatne børn, der faktisk trænger til ferie

For nu har barnet brugt en måned på at glæde sig, og der er ofte sket alt for meget. Så nu hvor nytåret og julen er overstået, ferien er slut og spændingen er blevet udløst, så er barnet ofte bare træt, træt, træt. Og her er det så, at hverdagen starter ”for fuld skrue”, ofte allerede fra dag 1.

Derfor har vi en del børn (og vokse) som reagerer rigtig meget, når ferien er slut. Ikke bare fordi det er et skift, som jo kan være svært for nogle særligt sensitive børn. Men også fordi barnet måske ikke har den energi det har brug for, til bare at klare sig igennem dagen. Simpelthen fordi de lægger ud med et energi – regnskab, der allerede er i minus.

Det betyder, som jeg ser det, at vi helt lavpraktisk som forældre er nødt til at sørge for, at barnet igen får plus på energi – kontoen.

Og jeg tror der er stor sandsynlighed for, at når jeres datter reagerer som hun gør, så er det fordi hun ikke rigtig har fået ”plus” på sin energi – konto efter jul. Hun er stadig ved at ”lade op” efter december.

Hjælp. Vores datter har det svært i januar 2
Men hvad gør du så, når din datter reagerer som hun gør?
Det allervigtigste er at have fokus på at lave og gøre ting, som I ved gør jeres datter glad og giver hende energi. Det kan være meget forskelligt hvad der virker fra barn til barn. Og som forældre ved du bedst selv hvad der er godt for jeres datter.

Men helt overordnet kan man sige, at det kan være godt et etablerer nogle fartbump i januar, eller hvornår man nu måtte have brug for det. Altså sørge for at farten bliver sat ned, så jeres datter for alvor kan få ladet op oven på december.

Det kan være en ide at checke jeres kalender. Hvis den er meget fuld kan I overveje om der er ting, der kan aflyses eller udsættes til der er mere overskud. I kan måske også overveje og hele familien altid skal med til det hele. Er det måske ok at dele sig op, så alle ikke skal med til alt?

Jeg kan anbefale at I prøver at lave en liste over hvad der giver jeres barn energi og prøver at gøre flere af de ting i hverdagen. Hvis jeres datter fx er meget glad for at lege noget bestemt, spille spil, lytte til lydbånd, lege ude eller noget helt femte, så prioriter det, når I har muligheden.

Og bare det at I som forældre er opmærksomme på ”Ok mit barn er fladt. Det skal lade op”. Den bevidsthed betyder, med al sandsynlighed, at I kommer til at se mange situationer med nye øjne. Og jeg tror det vil gavne både dig og din datter rigtig meget.

Ideer til fartbump kan være:

  • Fridage i ny og næ med fx bedsteforældre- hvis det er en mulighed
  • Pyjamasdage i weekender, hvor der ikke er noget på programmet og hvor mor og far har tid til fx ludo og familiefilm i sofaen
  • Hygge, fx med spil eller hvad barnet nu kan lide
  • Bygge hule
  • Samvær med nærvær
  • Få aktiviteter på hverdage udover skole
  • Nogle korte dage indimellem

Dette er blot nogle få ideer. Og det kan som sagt være meget forskelligt hvad det enkelte barn har brug for.
Helt overordnet kan man sige, at des mere fokus I har på ro i hverdagen og det at starte roligt op og få fyldt noget energi på jeres datter og dig selv igen, des bedre forudsætninger har I for, at få givet hele familien en rigtig god start på det nye år.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

En masse varme tanker herfra til jer alle sammen
Lotte

Leave a Reply

Pin It on Pinterest

Ved at anvende dette site, accepterer du brugen af cookies - Læs mere om cookies OK

Information om cookies

Hvad er en cookie?

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil websites gemmer på din computer, for at de kan genkende computeren næste gang du besøger websitet. En cookie er passiv fil og kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

Cookies benyttes ikke til at lagre personlig data. I tilfælde hvor systemet har behov for at lagre personlig data, bliver det lagret på serveren, og kan derfor ikke tilgås af andre websider.

Fravalg af cookies

Hvis du ikke ønkser, at websites skal kunne benytte cookies, kan du bede din browser om at blokere for dem. Hvis du beder din browser blokere for cookies, vil du ikke blive registreret når du besøger denne eller andre websites. Du skal dog være opmærksom på, at mange funktioner på et website er afhængige af cookies. Blokerer du dem kan du derfor risikere, at websites holder op med at fungere efter hensigten.

Spørgsmål

Har du spørgsmål omkring sitets brug af cookies, er du velkommen til at tage kontakt med sitets ejer. Kontaktinformationer finder du på websitet.

Hvilke cookies bruges på dette site?

Funktioner på sitet

For at visse dele og funktioner på sitet kan fungere, benyttes cookies - f.eks. til at gemme indstillinger, valg eller lignende.

Statistik

For at vide hvor mange der besøger siden og for at kunne forbedre brugeroplevelsen, benyttes cookies for at følge besøgendes adfærd. Al data indsamles anonymt af 3. part.

Fravælg cookies

Fravælg cookies

Hvordan du fravælger cookies afhænger af, hvilken browser du benytter. Her finder du fremgangsmåden til de mest almindelige browsere: