En ikke helt almindelig anmeldelse
Intentionen med dette indlæg var egentlig at skrive en helt “almindelig” ” anmeldelse af bogen “Hvordan man har en usynlig bror”. Men spørgsmålet er om man kan skrive en helt almindelig anmeldelse af en ikke helt almindelig bog. Det kan jeg så ikke.
Indlægget er”stukket helt af fra mig” og jeg har besluttet at lade være med at være så fokuseret på, at det skal være en helt almindelig anmeldelse.
Læsningen (og anmeldelsen) af denne bog satte en masse tanker i gang på hos mig og det er vel egentlig også meningen med netop denne bog.
I dette indlæg får du derfor i stedet:
- Nogle få udvalgte tanker om sorg, børn og forældre
- Min meget korte anmeldelse af bogen “Hvordan man har en usynlig bror”
- Links i relation til forældre, børn og sorg
Jeg har ikke selv haft dyb sorg inde på livet mens vi har haft små børn og jeg kan derfor ikke tage udgangspunkt i mig selv i dette indlæg. Jeg har søgt hjælp hos google og det lokale bibliotek. På sidstnævte har jeg især fundet en masse godt materiale og det er bl.a. det jeg tager udgangspunkt i, i dette indlæg.
Svært at rumme sin egen sorg.
Når en familie er i den ulykkelige situation at have mistet et nært familiemedlem, det kan fx. være en hustru og mor, en mand og far eller en barn /en bror eller søster, så kan sorgen naturligvis være overvældende.
Nogle af de forældre der har sorgen tæt inde på livet, kan have svært ved at rumme deres egen sorg. Derfor kan det i en perioder måske virke uoverskueligt som forælder også at skulle støtte sit barn i forhold til at rumme de svære følelser, barnet kan opleve som en del af sorgprocessen. I den situation kan det for nogle være en god ide, at bruge sit netværk så ens barn kan få den nødvendige støtte i sorgprocessen, – også i starten, når man måske ikke selv har overskuddet. (Jeg har indsat nogle links om børn, forældre og sorg, nederst i dette indlæg). Netværk kan være gode venner eller nær familie der kan træde til. I nogle tilfælde kan det være professionel hjælp, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt.
“Hun sover bare”
Når man er der, hvor man er klar til at tale om sorgen med sit barn, så er der mange råd 
omkring hvordan man kan gribe det an. Det er jeg på ingen måde ekspert i.
Jeg har indsat nogle link nederst i indlægget, som måske kan være en hjælp i den forbindelse.
En ting jeg dog meget gerne vil komme ind på, i relation til at tale om døden med sit barn er de “historier” vi fortæller både os selv og vores børn om døden. Fx. “Mor sover og vågner ikke op igen”. Eller “lillesøster blev syg og nu er hun i himmelen hos Gud”.
Det er sætninger mange af os nok kan genkende, – men er de gode?
Der er to ting der er vigtigt i forhold til disse eksempler. Dels kan netop disse eksempler, for nogle børn betyde at de i stedet for at opleve en afklarethed omkring tabet, i stedet bliver forvirrede og stiller meget relevante spørgsmål som fx.” Dør jeg så også, når jeg skal sove i aften?” eller “Dør jeg så, når jeg bliver forkølet næste gang?”. Det er jo helt forståelige spørgsmål, og derfor er det også så vigtigt at få talt sammen og få svaret på spørgsmål så misforståelser og unødige bekymringer undgås.
Kan vi ikke gøre det lettere at leve med døden?
Men en ting er hvordan man konkret får formuleret sig og hvilke spørgsmål det kan genererer. En anden side af samme sag er hvilke historier vi fortæller om døden. Hvad er døden for os?? Hvordan fungere det at være død? Hvor er man? Kan man se den døde? Kan man tale med den døde? Disse spørgsmål bliver naturligvis ikke lettere af at man måske ikke helt selv kender sine egen personlige svar på disse spørgsmål. Det kan resultere i, at man som forælder får fortalt nogle “historier” om døden, som man måske senere i sorgprocessen bare må konstatere, slet ikke tilfredsstiller det følelsesmæssige behov der er i familien.
Men hvad er det der sker, når vi dør?
Hvad skal man sige?
Jeg tror rigtig mange oplever, at den måde vi generelt taler om døden på, kan gøre det meget svært at leve med døden på en god måde. Netop derfor synes jeg at bogen “Hvordan man har en usynlig bror” er helt fantastisk.
Anmeldelse af “Hvordan man har en usynlig bror”
Bogen er skrevet af Cozmo som i dag er 12 år gammel.
Cozmo skrev bogen, for 2 år siden, da hans bror på 7 år døde.
Bogen var til hans lillebror på 2 år, så han kunne lære hvordan man er familie på en anden måde, – en familie med en usynlig bror.
Bogen er kort og består af tegninger som Cozmo selv har tegnet og nogle ganske korte tekster. Som der står i forordet: “Vi har altid håbet døden ikke var en endestation. Men Cozmos bog gjorde visionen meget konkret og satte rammen om familiens nye liv: vi have ikke længere mistet. Vi havde fået en usynlig søn og bror”.
Og det synes jeg i virkeligheden er kernen i hvorfor denne bog er SÅ vigtig. Kærligheden og forholdet til en elsket slutter ikke fordi hjertet hos den ene holder op med at slå. Men de historier vi fortæller os selv og vores børn, levner bare ikke altid plads til at leve på den gode måde, med det fysiske tab af en elsket.
Bogen fortæller så fint og med få virkemidler hvordan den man elsker stadig vil være en del af ens liv, – og være i ens hjerte.
Jeg har stor tiltro til, at denne bog kan gøre en stor forskel i mange hjerter, og for store som små, der oplever sorg.
Som jeg skrev ovenfor har jeg kæmpet lidt med at det her ikke blev en “almindelig” anmeldelse. At den i virkeligheden var alt for kort. Men måske er den bare lige i øjet. Kort og præcis – og måske rammer dette indlæg lige i hjertet præcis som “Hvordan man har en usynlig bror”.
Lotte
Links
Hvordan man har en usynlig bror- som kan købes her.
Cozmo har i dag lavet bogen i mange forskellige udgaver fx “Hvordan man har en usynlig mor”, Hvordan man har en usynlig bedstemor, ven, kæreste, barnebarn osv.
Du kan se de forskellige titler her.
Bogen koster 99,- eks. forsendelse. En del af overskuddet fra bogen går bl.a. til at hjælpe børn, der oplever sorg.
Du kan bestille bogen her.
Liv-linie i sorgen: Tilbyder støtte og ledsagelse til familier med børn 0-18 år, der har mistet eller snart skal miste, en forælder eller søskende.
Liv-linie i sorgen er en hjælpetjeneste, der stiller livlinekonsulenter til rådighed. Livlinekonsulenten kan tilknyttes den enkelte familie i det øjeblik en forælder eller søskende til et mindreårigt barn dør eller er terminalt syg. Du kan se Liv-linie i sorgens hjemmeside her.
Hjælp til børn i kræftramte familier – Kræftens bekæmpelse.
Bogen “Mindelegen”: Meget relevant bog med inspiration til at mindes den man savner. Bogen indeholder dels konkrete anvisninger til at lave “huskekasser” og dels en højtlæsningsdel, der beskriver en leg man kan lege for at mindes den man savner.
Køb bogen direkte hos forlaget. Du sparer fragten og bogen sendes samme dag.
Er I en mindre gruppe der har lyst til at vide mere om “mindelegen” så kommer forfatteren gerne ud og fortæller og viser eksempler på huskekasser.Du kan kontake Lise Brix her: lise@brixdanielsen.dk .
Børnetelefonen: 116 111
Link til udgivelser om sorg og død henvendt til børn og unge.
Kender du nogle relevante links som ikke er med ovenfor må du meget gerne sende mig en mail med dem. Skriv til info@sensitiv-familie.dk
På forhånd tak.
