Har du også tænkt på det?
Har du også tænkt på det? Om der er kommet flere sensitive?
Der er for mig ingen tvivl om, at der har været særligt sensitive mange generationer tilbage. Måske er du enig med mig i, at de særligt sensitive har været her hele tiden. Måske ikke. (Læs evt. mit blogindlæg “Særligt sensitive, hvor kom de fra?” – her).
Men det jeg har tænkt over er, om der er kommet flere? Og ikke bare flere, men mange flere?
Jeg synes det er et fornuftigt spørgsmål, da der “pludselig” virker til at være rigtig mange særligt sensitive, både børn og voksne.
De inkompetente forældre (?)
Og jeg kan lige så godt tage den med det samme, de fleste af jer, har formentlig hørt det før: Den dér med, at det høje antal af særligt sensitive børn, skyldes inkompetente forældre med dårlige undskyldninger. Jeg hører eller læser efterhånden jævnligt om mennesker, der mener, at der må være rigtig mange forældre der kalder deres børn “særligt sensitive”, som en undskyldning for børnenes dårlige opførsel.
Jeg vil i den forbindelse nævne 3 ting:
1) Hvis man kan forveksle resultatet af dårlig eller manglende opdragelse med særlig sensitivitet, så tror jeg ikke umiddelbart, man har haft særlig sensitivitet tæt inde på livet eller læst om emnet.
2) Ingen forældre opdrager perfekt. Heller ikke forældre til særligt sensitive børn. OG HELLER ikke forældre til børn der ikke er særligt sensitive.
3) Jeg kan afsløre at forældre til særligt sensitive børn, periodevis kan føle sig meget frustrerede og meget pressede af omgivelserne.
Derfor prøver de faktisk nogle gange at gøre som “andre siger” de skal.
Fx prøver forældrene at sætte flere grænser for barnet eller prøver i højere grad at “presse” barnet til flere nye oplevelser, selvom barnet ikke vil. – Det kommer det sjældent noget godt ud af. Og hvis/når disse ting prøves af, får forældrene ikke et barn der reagerer forkælet, men et ulykkeligt barn der, på den lange bane, mistrives.
Det er altså ikke et spørgsmål om at forældrene ikke vil opdrage som “alle andre”,- men at det ikke virker at opdrage som “alle andre”.
Men hvad skyldes det så?
En sensitiv eksplosion i den nye generation?
Men tilbage til min pointe. “Lige pludselig” er der mange sensitive, både børn og voksne.
Personligt tror jeg ikke, at der er sket en markant stigning i antallet af særligt sensitive over de sidste generationer.
Men jeg tror til gengæld, at der er sket en markant ændring i forhold til:
- Hvor tydeligt den særlige sensitivitet kommer til udtryk
- Hvor bemærket den særlige sensitivitet bliver
- Hvor meget viden der er om særlig sensitivitet
Lad mig tage udgangspunkt i de to sidste sætninger.
I dag er der en helt anden viden om børn, et helt andet fokus på børn og nogle helt andre krav, både “ude” og hjemme, til børn end da mine forældre var børn.
At der fx er så stor fokus på børns trivsel udenfor hjemmet, er i mange situationer rigtig godt.
I forbindelse med særlig sensitivitet betyder det bl.a. at der bliver lagt mærke til det, hvis barnet reagerer anderledes end gennemsnittet.
Det fører i nogle tilfælde til, at man fx i skolen opdager særligt sensitivitet hos et barn, hvor man i tidligere generationer i nogle tilfælde måske blot ville have rystet på hovedet af barnet og måske endda havde fundet på et ”passende” øgenavn.
Derudover vil der naturligvis også være flere sensitive der bliver “opdaget” alene af den grund, at viden om særlig sensitivitet i dag heldigvis kan findes rigtig mange steder fx på internettet, i netmagasiner, aviser og fagblade. Det gør det meget lettere for forældrene, der typisk er dem der ser tegnene på den særlige sensitivitet hjemme, – rent faktisk at opdage personlighedstrækket.
Jeg tror dog kun de to ovennævnte punkter, står for en lille del af det øgede antal af særligt sensitive vi ser i disse år. Jeg tror i langt højere grad, at det skyldes at sensitiviteten kommer mere til udtryk p. g. a. den måde vores hverdag fungerer på.
Kedlen: Når det sensitive træk træder frem
Særligt sensitive menneskers nervesystem sorterer ikke indtryk på samme måde som nervesystemet hos ikke særligt sensitive mennesker.
Særlig sensitive mennesker modtager flere indtryk og bearbejder dem dybere. Og det betyder, sagt med andre ord, at særligt sensitive tager rigtig mange data ind og bearbejder rigtig mange data. Det kan forståeligt nok resultere i, at en overstimulering af nervesystemet lettere forekommer.
Den særlige sensitivitet kan, hos nogle, være relativt ubemærket fordi den særligt sensitive person ikke bliver overstimuleret. Men når der så sker en overstimulering, er det min oplevelse, at det eller de sensitive træk pludselig bliver meget tydelige.
Jeg forestiller mig i denne situation, den særligt sensitive person lidt som en utæt vandkedel på et komfur. En kedel med en masse utætheder.
Når kedlen koger begynder der at komme damp ud af tuden. Men ikke kun ud af tuden. Når trykket er stort nok, kommer dampen også ud af alle de små utætheder.
Utæthederne er billede på alle de forskellige måder hvorpå den sensitive kan reagere, ved overstimulering. Når vandet ikke koger, er der ingen der ser utæthederne (forudsat hullerne er over “vandkanten” selvfølgelig). Det er først når vandet koger, at utæthederne opdages.
Sådan kan det også være for en del særligt sensitive. Deres sensitive træk træder primært frem, når deres nervesystem bliver overstimuleret.
Jeg mener at denne overstimulering sker alt for tit i dag og det er i høj grad derfor vi ser flere sensitive i dag end for fx bare 30 år siden.
Bægeret flyder over, – hver dag!
Desværre er det sådan, at den måde som vores samfund og dermed vores hverdag fungerer på i dag, gør at mange sensitive voksne som børn generelt overstimuleres i hverdagen, – hver dag!
D. v. s. at der er en del særligt sensitive, som måske ellers ikke ville have mærket noget nævneværdigt til deres sensitivitet i “gamle dage”, – som “lige pludselig” begynder at reagerer p. g. a. den hverdag vi har valgt at have i dag.
Men hvad er det så, der kan gøre at flere særligt sensitive bliver overstimuleret i dag end for fx. 30 år siden? Det har jeg selvfølgelig gjort mig nogle tanker om og jeg deler dem med dig herunder i forenklet form.
Hvis du også har nogle tanker omkring årsager, som du har lyst til at dele, er du meget velkommen til at skrive i kommentarfeltet under indlægget.
Hvorfor over – stimuleres sensitive af en almindelig hverdag?
Du vil finde, at jeg har tilladt mig at generalisere mine tanker omkring nedenstående.
Eksempler, – For børns vedkommende:
I dag | Tidligere (eksempelvis for 30 år siden, da jeg gik i skole) |
Skole | |
Højt antal elever i klasserne, ikke ualmindeligt med 25 – 28 elever | Lavere antal elever i klasserne, ofte under 25 elever) |
Uro i skoleklasser | Ro i undervisningen |
Mange skift mellem undervisningsformer | En undervisningsform, – eller meget få |
Uforudsigelighed pga. skolens alsidighed | Forudsigelighed |
Stor fokus på gruppearbejde | Primært individuelt arbejde |
Undervisning der er styret af emner, ikke klasseropdeling | Undervisning der er styret af klasseopdeling |
Hjemme: | |
Flere faste fritidsaktiviteter | Få eller ingen fritidsaktiviteter. |
Forventning fra venner om at være “online” og tilgængelig | “Online” var ikke blevet hverdagskost på dette tidspunkt. |
Højt niveau af digitale input | Ingen digitale input |
Travle/stressede forældre med internet – adgang: Risiko for fravær af nærvær. | Trætte forældre uden internet – adgang. Større chance for nærvær i relationen til forældre |
Relevante link til nogle af disse punkter, kan du finde i bunden af indlægget.
(Jeg er nødt til lige at pointerer, at jeg ikke mener at det er bedst at holde sig til en undervisningsform. Jeg må bare konkludere at for mange skift og specielt for mange, uforudsigelige skift mellem undervisningsformer, kan være for meget for nogle grupper af børn. Derudover mener jeg det er rigtig godt at folkeskolen ser og benytter de muligheder der er for indlæring på nye spændende måder. MEN det kræver, for nogle børn, at der så tages særlige hensyn, for at de fungere med denne type undervisning.
Eksempler ,- For voksnes vedkommende:
I dag | Tidligere (eksempelvis for 30 år siden, da jeg gik i skole) |
Arbejdsmarkedet | |
Stor konkurrence: Præster mere og bedre end dine kollegaer | Udfør dit arbejde godt |
Stor fokus på stor – rumskontor | Enkeltmandskontor |
Omstillingsparat | Forudsigelighed |
Der skal ofte under pres | Der arbejdes periodevis under pres |
Stor fokus på arbejde i team | Primært individuelt arbejde |
Stor fokus på videre – uddannelse | Fokus på “alders erfaring” |
Forventning om at være “online” og tilgængelig 24/7 | Forventning om at du er på arbejde fra 8-16 |
Hjemme: | |
Flere faste fritids – aktiviteter hos evt. børn som de voksne ofte er involverede i | Få eller ingen fritids – aktiviteter hos evt. børn som de voksne er involverede i. |
Forventning fra venner og familie om at være “online” og tilgængelig | “Online” var ikke blevet hverdagskost på dette tidspunkt. |
Højt niveau af digitale input | Ingen eller meget få digitale input |
Mere travlhed og evt. stress | Moderat fysisk træthed? |
Samfundets alarmklokke
Men hvad kan man så bruge det til?
I mine øjne er det, for det første, rigtig vigtigt at være opmærksom på, at den almindelige hverdag vi har i dag, kan virke overstimulerende på en stor procentdel af befolkningen, -de særligt sensitive.
(Iht. bogen “Særligt sensitve børn” af Elaine Aron er mellem 15 og 20 % af befolkningen født særligt sensitive).
Det er rigtig vigtigt både på det menneskelige og samfundsmæssige plan at denne gruppe også trives. Jeg mener at man, både som privat person og i erhvervslivet, skal være opmærksom på problematikken med denne gruppes trivsel, forholde sig til den og handle på baggrund af den.
For det at så mange særligt sensitive trigges af vores hverdag fortæller mig også en anden ting: Vi er på vej ud af et helt forkert spor.
Man skal nemlig huske at:Det ikke kun handler om at de sensitive reagerer. Det handler også om at de senstive reagerer før andre
[pullquote width=”300″ float=”left”]-Det handler ikke kun om at de sensitive reagerer.
Det handler også om at de senstive reagerer før andre.[/pullquote]
Jeg forestiller mig at det som de særligt sensitive reagere på nu, vil være noget som “ikke særligt sensitive” også kan begynde at reagere på. De reagerer bare først, når de har været udsat for det i længere tid og i højere grad. Udsat for en hverdag i et højt tempo med mange indtryk og stor omskiftelighed.
Hvis jeg har ret i ovenstående antagelse, så betyder det, at hvis vi fortsætter “i samme spor”, med en hverdag som nu, – så vil der være mange “ikke særligt sensitive” der vil reagerer, på den lange bane, med manglende trivsel og stress. Derfor synes jeg det er vigtigt, ikke at se på antallet af sensitive som et tegn på imkompetente forældre, men som et signal om en reel samfunds udfordring, der skal tages alvorligt.
Hvad så nu?
Samfundet har over en relativt kort årrække udviklet sig langt mere end hvad det samlet har over de sidste mange 1000 år. Spørgsmålet er, om vi som mennekser er indrettet til den hverdag, vi har skabt. Jeg tror det ikke.
Der er mange fordele ved det samfund vi har i dag, men der er også ulemper. Og vi skal huske, at vi er mennesker. Og selv om viden, maskiner og effektivitet er vigtige elementer i vores samfund, så er det intet værd, hvis vi ikke trives og funger med det.
Og vi er som mennesker forskellige. Det er også vigtigt.
Vores hjerner besidder stor kapacitet, men hvis ikke resten af os fungerer, så har vi ikke megen gavn af vores fantastiske hjerne.
Vi er “bare” mennesker og hvis vi er kloge så indretter vi os efter det.
Lotte
Er dit barn særlig sensitivt? Er du i tvivl? Tag testen her.
5 kommentarer til Sensitive, – er der kommet flere?