Særligt sensitive, – hvor kom de fra?

Særligt sensitive?….Det er vist noget forældre har fundet på!

Rigtig mange forældre til særlig sensitive børn har oplevet det: At blive mødt med modstand. Med kommentarer der tydeligt signalerer, at det der med særlig sensitive børn, – det er noget man må længere ud på landet med.

Mange tror simpelthen ikke på at særligt sensitive findes. “Ja, men der var da ingen særligt sensitive, da jeg var barn!” er en af gengangerne. (Ja, du har hørt den, ik`?).
Som forælder kan det være svært at blive mødt med kommentarer som denne, fordi det let kommer til at føles som en kritik af ens måde at opdrage sit barn på.

Som forælder til et særlig sensitivt barn, er det i forvejen let at blive i tvivl, om man gør det rigtigt, så den slags kommentarer kan være hård kost. Og man kan ikke vide sig sikker nogen steder. Kommentarerne kan komme når som helst. Det kan være fra et familiemedlem eller kollegaen, en forælder eller fra  en lærer eller pædagog.

Burde vi gribe det anderledes an?

Og man BLIVER i tvivl. Det gør man. Det kan (også) være rigtig udfordrende at være forælder til et særligt sensitivt barn. Ofte har man ingen, eller næsten ingen, man kan spørge til råds og ingen, der forstår hvorfor man har sorte rande under øjnene og ikke har vasket sin unges hår to gange denne uge. Det ER svært. Og jeg tror det er de færreste der kan undsige sig, at de kommer til at tænke over, om de burde gøre noget anderledes.

Drop tvivlen!

Faktisk oplever jeg, at de fleste forældre til særligt sensitive børn, som udgangspunkt, har en rigtig god fornemmelse af deres barn. Og som regel har de fat i den lange ende (og ellers kan de hurtigt få det). De ved godt, hvad der virker og ikke virker for deres barn. Selvfølgelig kan der være udfordringer, – det er klart. Men grundlæggende er der altså sjældent noget vigtigt at sætte en finger på.

Er der noget, vi som forældre kunne gøres anderledes eller bedre ? Sikkert.

Men sådan er det for alle forældre. Så selv om det er svært, så luk ørerne, mærk med maven, hvad der virker hos jer.

Det er vigtigt at huske, at de særligt sensitive hele tiden har været her. Det kan godt være at din mor eller farfar ikke gik i klasse med nogen, der var særligt sensitive. Men det er der en god grund til. Der var ingen der vidste at det var “en ting” og det hed heller ikke noget. Eller det vil sige, – det passer jo ikke helt. For det hed mange ting.

Gammelkloge tøsedrenge og sarte piger

Der blev brugt mange forskellige ord til at beskrive de særligt sensitive.

Eksempler kunne være: tøsedreng, sart, for følsom eller hysterisk. Eller hvad med pivskid, genert, gammelklog, pylret eller forsigtig? Du kan måske selv tilføje nogle flere udtryk.  Der er ingen tvivl om, at der er og altid har været mange særligt sensitive, også i vores forældres generationer. De “hed” bare noget andet.

Særligt sensitive har været her hele tiden

Så min pointe er bare, – at de har, og vi har, – været her “hele” tiden. Så lad ikke dem, med de dårlige argumenter, skubbe til din, eventuelle, tvivl. Husk særligt sensitive er ikke et nyt fænomen. Nu ved vi bare at der er flere særligt sensitive og vi ved hvad der ligger til grund for sensitiviteten. Der er kommet positive ord på og vi er begyndt at tale om personlighedstrækket.
DET er forskellen.
Hold fast i dig selv.
Vi skrives ved.
Lotte

Test: Er dit barn særligt sensitivt?