Time out,- men til hvem?

“Time out” er et begreb en del forældre har hørt om.
Mange får associationer til programmet “Nanny”, der kørte på TV 3 på et tidspunkt.
I dette indlæg vil jeg ikke gå nærmere ind i hvorvidt, det er en god ide at bruge “time out” til dit barn, men jeg vil nævne det som en mulighed for dig. Ja, dig!

Hvorfor, tænker du måske? Eller måske tænker du “Ja, selvfølgelig”.
Men lad os først blive enige om hvad vi taler om.

Hvad er en timeout

“Time out” begrebet er – (ud over sportsverdenen) knyttet til en redskab, man kan benytte til at opdrage sit barn med. Med metoden viser man barnet, hvilken adfærd der belønnes (ønskes). Det gøres ved at henvise barnet til en tænkepause, ofte, på sit eget værelse, når barnet har en ikke ønsket adfærd. Barnet kan komme tilbage i fællesskabet, når barnet er klar til at udvise, hvad der anses som værende passende adfærd.
Som du måske fornemmer på min beskrivelse, er det ikke noget jeg praktiserer, – for børn.

Har du også oplevet det her?

Når jeg her lægger op til en voksen “time out”, så skyldes det i høj grad egen erfaring. Jeg har nemlig rigtig mange gange oplevet, at jeg nåede et punkt, hvor jeg havde lyst til at tage den ene unge og slå med den anden med eller sætte dem i hver sin krog, – men det handlede faktisk altid om mig! Handlede om at jeg mistede kontrollen, fordi jeg ikke have redskaberne, viden nok eller overskuddet til at håndtere situationen på en hensigtsmæssig måde. Og så er det i virkeligheden slet ikke barnet, der skal have en time out.

Hvem skal så have den time-out?

Når jeg har stået i disse situationer, hvor jeg løb tør for redskaber til at håndtere mine børn, så fik mine børn nogle gange en “time out”. Men det var i virkeligheden mig der skulle have haft den. Det var mig der ikke tænkte konstruktivt og det var mig der tilspidsede situationen.
Måske er det noget du kan nikke genkendende til? Måske ikke.

For mig er det derfor helt oplagt, at jeg som forælder tager en “time out”, – Ikke mit barn.
Og lur mig, – mon ikke mit barn lærer noget af det? Mon ikke mit barn vil tage ved lære af det jeg gør?

Du behøver ikke være enig, – slet ikke. Og det behøver ikke at være sådan, at det altid er dig det handler om. Men nogle gange kunne det jo være tilfældet og det er egentlig bare det jeg godt kunne tænke mig, at give videre i dette indlæg.

Er det i virkeligheden dig det handler om?

Så hvis du har lyst, kan du jo overveje, næste gang du står i en situation, hvor du mener dit barn skal have en time-out. “Er det rimeligt?” “Er det i virkeligheden mig det handler om?”
Hvis man skal oversætte en time-out til noget, man kan bruge som voksen kunne det være en tænkepause, hvor man kan få ro nok i hovedet til at tænke konstruktivt. En pause som tages et andet sted, rent fysisk, end der hvor behovet for “time outén” opstod.

Så hvis det faktisk er dig, der har brug for en pause, så tag den “time-out”. Sørg for at du, sådan rent sikkerhedsmæssigt, kan forlade rummet eller situationen et øjeblik, – og gør det.

Få ro nok i dine tanker til at kunne gå tilbage og opfør dig hensigtsmæssigt. Vær klar til at være den der nedtrapper og ikke optrapper situationen.

Vær ærlig overfor dig selv – Vær detektiv

Og hvis du kan mærke at du mangler redskaber, så vær ærlig overfor dig selv.
Lokaliser hvilket eller hvilke områder du mangler redskaber til.
Handler det generelt om opdragelse? Er det altid de samme situationer der giver konflikter? Handler det fx jalousi? Eller grænsesætning?
Måske vil du opdage at det tit er de samme situationer, der udløser udfordringer hjemme hos jer? Måske ikke.
Hvis relevant, så vær detektiv for en stund og find ud af, hvad det handler om hjemme hos jer i disse “jeg-har-virkelig-lyst-til-at-nogen-skal-have-en –time-out-nu”- situationer.
Lav evt. en liste over hvad det handler om og begynd at finde steder, hvor du kan finde redskaber til netop dine/jeres udfordringer.

God fornøjelse
Lotte