”Slap- af”- tid, handleture og ”no-goes” for sensitive børn

sensitive børn, sensitive voksne, råd om sensitivtetDa vores datters sensitivitet begyndte at blive mere tydelig, omkring 2års – alderen, og ved start i dansk institution, kom der mange nye reaktioner som har stor indflydelse på den måde, vi i dag indretter vores hverdag på.,
Reaktionen kom, som jeg husker det, ikke lige med det sammen, men alligevel relativt hurtigt efter opstarten. Så snart vi var hjemme fra institutioner, – efter hvad vi som oftest fik at vide, var ”en rigtig god dag”, så rullede konflikterne. Og ALT kunne blive til en konflikt! Det var nogen gange relativt voldsomt, men jeg tror alligevel det tog lidt tid, inden vi kunne se, at det mere var reglen end undtagelsen. Med den nye viden jeg havde fra Elaine Arons bog om sensitive børn, blev det dog hurtigt klart for os, at vores datter var overstimuleret og ikke kunne regulere sig selv og dermed ændre situationen. Vi indførte derfor ”slap – af” – tid. Hos os er det 45 – 60 minutter, lige efter institutionstid, hvor vores datter enten kan lege selv eller se en god børnefilm på dvdén. Vores datter vælger som regel det sidste og vi føler også, at det er det, der virker bedst for hende.
Vi foretager os typisk også rolige aktiviteter imens, fx lave aftensmad, læser eller ser med på filmen;-)

Hvad der virker for det enkelte barn, vil selvfølgelig afhænge af dets personlighed, grad af sensitivitet, interesser og alder. Bud kunne være: bøger, høre lydbånd, skrive, tegne, lave andre kreative ting, lave puslespil, samlesæt, lege (alene) med ynglingslegetøjet, lege (alene) i hule. For alle aktiviteter gælder selvfølgelig, at de ikke må være for stimulerende. Mht. computerspil, har vores datter endnu ikke en alder, hvor vi har nogen erfaring med det. Jeg gætter på, at det kan virke rigtig godt for nogle, specielt lidt ældre børn. De fleste forældre er i forvejen opmærksomme på typen de vælger/godkender og så tror jeg også, at det er mindst lige så vigtigt, at iagttage hvordan barnet ser ud til at reagere på det pågældende spil. Hvad der virker for det enkelte barn , vil selvfølgelig være forskelligt og man må prøve sig frem.

Hos os, er det dog værd at bemærke, at det som regel er en velkendt film, vores datter vælger. Der er således tale om film, hun kender rigtig godt og jeg gætter på, at det derfor kræver minimal hjerneaktivitet at se dem. En sjælden gang falder valget på de programmer, der er på tv. Da det er nye afsnit hver gang, er det selvfølgelig mere udviklende for hjernen, da det kræver en vis grad af aktivitet. Men i lige netop denne situation, skal vi være heldige med typen af udsendelsen, for at det har den ønskede virkning, nemlig at det virker beroligende på hendes hjerne og nervesystem. Da jeg selv er særlig sensitiv, kender jeg det i høj grad fra mig selv. Er jeg overstimuleret, kan et afsnit af ”Venner” (som jeg, indrømmet, næsten kan uden ad)være det helt rigtige for at få mig ned i gear.
I virkeligheden er der jo tale om en form for meditation for at få nervesystemet i ro og nulstille det så det også fungere passende, resten af dagen. Og jeg vil gå ud fra at enhver aktivitet, der kræver fokus og ro eller det at ”gå ind i sin egen verden” i virkeligheden kan bruges. Hvis du selv er særlig sensitiv, er der måske allerede noget du bruger som pause for dig selv, som kan være en inspiration i forhold til dit/jeres barn.

En gang imellem lader jeg/vi os rive med, af gode ideer, initiativer eller fantastisk vejr, til aktiviteter lige efter institutionstid. Men gang på gang, må vi bare konstaterer, at det virkelig hører til sjældenhederne at det fungerer. Men hvis vi derimod hjælper vores datter med at værne om ”slap-af”- tiden, så har vi som oftest dage, hvor tingene fungerer (og de andre dage skal jeg nok også skrive om, i kommende blogindlæg;-)).

Handle..Et absolut ”no-go”
En ting som at handle sammen på en hverdag er et absolut ”no-go” for os. Det fungerer ikke for nogen af os og vi vælger derfor at lade være med at tvinge det igennem. Vi prøver gerne at arrangere det sådan, at en` af os handler mens den anden henter eller observerer slap-af tid, eller også handler jeg lige efter aftensmaden. (Kan anbefales til særlig sensitive. Det er så dejligt stille og roligt i forretningen;-)).
Det kan selvfølgelig være en logistisk udfordring, men hos os giver det til gengæld en ro, som vi sætter stor pris på og vi synes det er det værd. Vi kan sagtens tage ud at handle, men i så fald vil vi typisk gøre det i en weekend og det vil ”tælle som en aktivitet”.

Alt det andet, – som vi gør og ikke gør                                   
Ligesom en almindelig handle – tur ikke fungerer, for os, på en hverdag, så er der også andre ting vi har gavn af at fravælge. For eksempel undlader vi som oftest at besøge andre på hverdage og hvis vi gør, skal det kun være en` dag i løbet af ugen. Det er der imod meget lettere for os at have besøg. Men det vil stadig være noget vi begrænser til en-to gange på en hverdag, i løbet af ugen.
Med hensyn til aktiviteter i weekender, så er det for os sådan, at vi maksimalt har 3 ”aktiviteter” på en weekend – dag, men det afhænger selvfølgelig af hvor stimulerende de er og hvor lang tid de tager. Vi vil typisk undgå at have 3 aktiviteter begge weekenddage.
Er man typen, der foretrækker en dag med besøg hos hhv. vennepar og familie, efterfulgt af en tur i svømmehallen eller biografen og så ”grill-kom-sammen” om aftenen, så vil de fleste nok hurtigt konstatere at det vil være for meget for det sensitive barn. I vores familie er der også modsatrettede ønsker til hvad en dag skal indeholde. Heldigvis behøver vi jo ikke alle sammen, at være sammen hele tiden og vores erfaring er, at det kan være en god ide, at lave ting i hold, efter mentalitet og præferencer. Når vi gør det på denne måde, fungerer det godt for os alle sammen og der er meget mere ro på.
For nogle lyder det måske begrænsende og det handler selvfølgelig om at finde de løsninger, der er rigtige i netop ens egen familie.

For os tager det tid at lære vores datters sensitivitet at kende, men efterhånden som vi gør fremskidt, bliver hverdagen også langt mere rolig og det er lettere for os, at støtte vores datter i at forstå sin egen sensitivitet og gøre den til en force frem for en forhindring.

 

Om Lotte Skøt Petersen

Lotte er stifter af Sensitiv-Familie.dk og rådgiver og inspirerer forældre til særligt sensitive børn med løsninger til hverdagen. Løsninger tilpasset det enkelte barn, den enkelte familie og netop deres udfordringer.
Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 kommentarer til ”Slap- af”- tid, handleture og ”no-goes” for sensitive børn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *