Clairvoyant barn
Er et særligt sensitivt barn et clairvoyant barn?
Elaine Aron, som har skrevet bogen “Særligt sensitive børn” og som er den førende forsker indenfor området sensitivitet i USA, kommer i den ovenfor nævnte bog også ind på emnet “spirituelle børn”. Hendes erfaring er, at der ofte er et sammenfald mellem særlig sensitivitet og det at have “mystiske” oplevelser i de tidligere år.
Elaine Aron skriver relativt kort om emnet, men lægger stor vægt på vigtigheden af netop dette træk og hvor utrolig stor en gave, det kan være, når der bliver taget hånd om denne gave på en god og tryg måde. Til trods for, at rigtig mange forældre oplever, at deres børn, har oplevelser, som man kan kalde “mystiske”, så er det svært at finde nogle, der tør tale om emnet. Da jeg allerede har bevæget mig ind på området “sensitive børn” og da jeg selv oplevede at have særlige evner allerede som barn, så synes jeg det er oplagt ,at jeg åbner op for at italesætte denne udfordring.
Er psykiske evner lig særlig sensitivitet?
Jeg vil skynde mig at understrege, at det at være et særlig sensitivt barn, IKKE er ensbetydende med at være det Elaine kaldet et “spirituelt” barn. Så sidder der forældre, som netop har fundet ud af, at deres barn er særlig sensitivt, og tænker “Årh, nej! Ikke mere nu”, – så kan de godt tage det roligt. De forældre, der har børn, som hører under denne “kategori” (børn med psykiske evner), ved det nemlig med stor sandsynlighed allerede.
Hvad kalder vi børn med psykiske evner og havd kan de?
Personligt fortrækker jeg benævnelsen “børn med psykiske evner”. Mest fordi udtrykket “spirituelle” børn eller måske endda “indigo-børn” på mange forældre virker “højtflyvende”, skræmmende og meget “alternativt”. Begrebet “børn med psykiske evner” dækker for mig, over børn, der fx har, hvad der synes at være en ekstrem stæk intuition, børn der taler med “nogen” forældrene ikke kan se eller børn der ”ved at moster Anna kører galt, før hun gør det. Dette er som sagt blot eksempler. Disse børn har samlet en bred vifte af evner. Og jeg indrømmer gerne at flere af dem, kan være svære at forholde sig til.
Svært at tale om de psykiske evner
Mange forældre til denne type af børn, føler at de står helt på bar bund. De har ofte ingen eller en meget lille referenceramme til at håndtere børnenes oplevelser. De føler ikke, at der er nogen steder de kan henvende sig og få redskaber, uden der bliver ”vendt øjne” af dem. Nogle overvejer at kontakte en clairvoyant, men det kan også virke grænseoverskridende for mange. Som forælder kan det også være rigtigt svært at ens barns evner, i den grad “skubber til” hele ens forståelsesverden. Når man som forældre til disse børn, ikke har noget sted at henvende sig eller nogen at dele udfordringerne med, kan man let komme til at føle sig alene. Men rigtig mange forældre står altså med denne type udfordring og det er faktisk ret normalt. Og selvfølgelig har forældre til disse børn, i lige så høj grad, som forældre til andre typer af børn, brug for at blive taget seriøst, når de mangler redskaber til at støtte deres børn bedst muligt.
Kommer de så til, at arbejde som clairvoyante?
Det er vigtigt for mig at italesætte, at disse børn eksisterer, og jeg vil gerne have det “lidt ned på jorden”. Jeg har udover mit arbejde som coach også arbejdet som byggeleder i mange år. Og selv om jeg fra barn af, har kunne ting, som det ikke var min opfattelse, at mine kammerater kunne, – og selvom jeg altid har haft en anderledes verdensopfattelse end gennemsnittet, så er min verden samtidig meget praktisk. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet. Så lad os få det “ned på jorden”. Disse børn er absolut ikke “unormale” og det er muligt for forældrene, at forstå disse børns verden bedre, med den rigtige viden. At dit/jeres barn har nogle særlige evner, behøver ikke at betyde, at den eneste rigtige levevej er fx. at blive clairvoyant. De psykiske evner, er er bare nogle af de mange evner/talenter netop dit/jeres barn har, og det er ikke til at vide, hvad der netop fanger dit/jeres barns interesse. Masser af børn har psykiske evner og er klar over det, men synes bare ikke, at det er vanvittig interessant og vil for eksempel hellere spille fodbold. Jeg er godt klar over, at mange forældre (måske specielt fædre) vil foretrække fodbold. Det er jo til at forholde sig til. Men mit håb er, at børnene, får afmystificeret deres evner og selv får lov at vælge interesser, og bliver støttet i dem.
