Bøger til Særligt sensitive børn-Her får du min personlige top 5

Ok, jeg er (særlig sensitiv) en bogorm

Hvis du har været omkring bloggen mere end en gang ved du allerede nu at jeg er lidt af en bogorm.

Jeg ELSKER bøger. Jeg synes bøger er fantastiske. De hjælper os med at udvide vores horisont og opelske vores fantasi. De hjælper os med at skrue ned for både de ydre og indre indtryk og have fokus på kun en ting: Historien. Det er er gammeldags mindfulness. Det virker. Det er sundt. Lige som det er sundt at bygge en drage eller se på snegle i skoven.

Bøger er der altid når man har brug for dem og de kan indeholde de dybeste hemmeligheder, de største sandheder, mægtige grin og sjove trolde der prutter.

Jeg holder løbende øje med de bøger der kan være interessante når man er forælder til et særligt sensitivt barn. Der kommer hele tiden nye til og det er utrolig dejligt. Lige pt ser min top 5 af bøger, også til særligt sensitive børn, ud som herunder.

Der er naturligvis en masse andre skønne børnebøger som også er gode til særligt sensitive børn, -bøger der ikke primært har fokus på ting som er relevante i forhold til særlig sensitivitet. Fx læser vi pt. bøgerne om drengen Vitello for vores 5 årige og de er et kæmpe hit.

De bøger jeg har valgt at have fokus på her på min top 5 er bøger med emner der specifikt kan være relevante for særligt sensitive børn, men det betyder naturligvis ikke at jeg synes at man kun skal læse bøger af denne type.

Jeg håber det kan inspirerer.

Frede Frøs fantastiske tale

Bøger til sensitive børn top 5-Frede_Frøs_fantastiske_tale
Vejrtrækning for børn og frøer
Jeg er vild med denne historie. Underoverskiften på bogen er ” Hvordan børn (og frøer) kan bekæmpe angst, vrede og anspændthed ved hjælp af vejrtrækningen”. I bogen møder vi Frede Frø som er meget bange, fordi han skal holde foredrag om vejrtrækning henne på frøskolen, men han ved ikke noget om det.
Heldigvis har hans venner Krokodille, Løve, Humlebi og hr. Kløvert alle nogle rigtig gode ideer til hvordan man kan trække vejret og de ved hvordan lige netop den måde at trække vejret på virker.

Historien, synes jeg, er god, fordi det ikke er min oplevelse, at det er en af disse historier hvor barnet med det samme opdager at” nu prøver de voksne at lære mig noget”.
Til vejrtræknings – ideerne er knyttet bevægelse og eller lyd og det er bevægelser og lyde som barnet kan relatere til. Det gør, i mine øjne, bogen ganske særlig.

Forfatteren ved hvad der virker for børn
Bogen er skrevet af Michael Chissick som har undervist børn i yoga i mange år og som har erfaring med bla. børn med særlige behov. Jeg synes det er ret tydeligt at bogen er skrevet af en der ved hvad der virker for børn og det får den top point for, af mig. Bogen er illustreret af Sarah Peacock der arbejder som lærer. Illustrationerne er søde og meget beskrivende.

Bogen kan bruges både af forældre og fagpersoner.
Du kan bla. købe den her. 

Den magiske trylledyne

Bøger til særligt sensitive børn-Den magiske trylledyneÆgte godnat-læsningsbog
”Den magiske trylledyne” er en skøn godnat-læsningsbog som jeg virkelig kan anbefale.

Jeg skal ærligt indrømme at både min datter og jeg i første omgang blev lidt skuffede over de meget få illustrationer, men det har en helt fornuftig årsag, nemlig at der er tale om en rigtig ”godnatlæsnings-bog”. Med det mener jeg en bog som man bare lytter til med lukkede øjne, som det sidste inden man falder i søvn. Og den virker ganske glimrende synes jeg.

Barnet er hovedpersonen
Bogen er skrevet til barnet, så barnet med det samme er historiens hovedperson og det virker godt. Bogen handler om at barnet får sin trylledyne og om hvordan man putter med sådan en rigtig trylledyne.

Historien er sød, fantasifuld, varm og velskrevet og jeg kan absolut anbefale den.
Bogen er skrevet af Katja Bøggild Kvist og er med få men meget skønne illustrationer af Jakob Kramer.

Bogen kan bruges af forældre fx som en del af putteritualet.
Du kan bl.a. købe den her. 

Jeg tør bare ikke

Historier om angst hos børn
”Jeg tør bare ikke” er en helt ny bog for de 4-8 årige fra Dansk psykologisk forlag. Bogen Bøger til særlgit senstiive børn-Jeg tør bare ikkehar fokus på børn og angst og indeholder 8 velvalgte hverdagshistorier om angst, som barnet kan reflektere over og som kan være udgangspunkt for nogle rigtig gode snakke. Historierne kommer ikke nødvendigvis med lykkelige eller helt ”lukkede” slutninger, men det gør ikke noget da pointen netop er refleksion og samtale.

Emner det sensitive barn kan relatere til
Jeg synes der er valgt noget meget relevante emner, som jeg tror mange særligt sensitive børn kan få glæde af, bl.a. er der historier om ikke at turde sige noget, om at være bange for dyr som andre ikke er bange for, om for at være bange for at skulle noget nyt eller anderledes og have lyst til at blive hjemme.

Bogen er delt op i 4 historier fra en børnehave og 4 historier fra en skoleklasse, således at man kan vælge historier som barnet forholdsvis let kan relaterer til.

Bogen er skrevet af Kate From og Rikke Mølbak som har skrevet flere rigtig gode bøger. Bogen er illustreret meget fint af Claes Movin. Bløde, behagelige og beskrivende illustrationer.

Bogen kan fint bruges både af forældre og fagpersoner. Jeg synes dog ikke det er en godnat læsnings-bog.
Du kan bl.a. købe den her.

Evigglads eventyrlige afspænding

Bøger til særligt sensitive børn-Evigglads_eventyrlige_afspænding
Mindfulness i børnehøjde,- eller mariehønehøjde
Endnu en fantastisk bog skabt af de samme to skønne mennesker som står bag ”Frede Frøs fantastiske tale”.

I bogen møder vi Mariehønen Evigglad hvis venner enten er bekymrede, travle, triste eller kede af det. Det har Evigglad dog råd for. Evigglad har nemlig noget der kan hjælpe både mod bøller, sorg og andre udforinger og det er helt gratis, nemlig mariehøneafspænding.

Fine pointer og relevante emner
Mariehøne afspænding er baseret på yoga Nidra som også kaldes kropsscanning og som bl.a. bruges i mindfulness. Bogen får på en rigtig fin måde formidlet ikke bare hvordan man laver afspænding, men hvornår man kan bruge det og hvordan det virker. Der kommer nogle virkelig fine pointer undervejs og det formidles meget fint.
Jeg synes de eksempler der er valgt er meget brugbare. Fx har Frø det svært og er ked af det fordi der er så meget han skal nå, Flamingo er ked af det fordi de andre i skolen driller ham, Hund er ked af det fordi han skal skrive en historie han ikke kan komme i gang med og Drage er ked af at hans bedstefar er død.  Alle sammen pointer som er meget relevante.

Bogen kan bruges af både forældre, skolelærere og yogalærere og kan bruges allerede fra 0. klasse og op til fx 4 klasse.
Der er en fin og fyldestgørende introduktion til brug af bogen og mariehøneafspænding fx i klasseværelset.
Bogen kan virkelig anbefales og du kan bl.a. købe den her.

Viola går i børnehave:

Bøger til særligt sensitive børn-Viola_går i børnehaveMåske kender du Viola bøgerne?
Der er pt. 3 Viola bøger som alle tager emner og udfordringer op som kan være særlig relevante for særligt sensitive børn.
Gennem min kontakt med forældre har jeg oplevet at specielt  ”Viola går i børnehave” er et stort hit hos rigtig mange familier og derfor synes jeg den fortjener at komme med på top 5.

Svært at lege flere sammen
Bogen kommer fint ind på nogle af de udforinger der kan være også for det særligt sensitive barn i børnehaven. I denne bog er der fokus på leg og de følelser der kan dukke op når man er bedst til at lege 1 og 1 og måske let føler sig udenfor når flere leger sammen.

Bogen er rigtig god som udgangspunkt for snakke omkring hvordan det kan være at gå i børnehave og illustrationerne er søde og meget børnevenlige.
Jeg ved at bogen har været en stor hjælp for mange familier og det håber jeg den forsat vil være.

Bogen kan bruges af både forældre og i institution.

Bogen er skrevet af Christina Krøyer Mathiesen og illustreret af Louise Haladyn.

Jeg kan anbefale den og du kan bl.a. købe den her.

 

God læselyst.

Kærlig hilsen
Lotte

Om Lotte Skøt Petersen

Lotte er stifter af Sensitiv-Familie.dk og rådgiver og inspirerer forældre til særligt sensitive børn med løsninger til hverdagen. Løsninger tilpasset det enkelte barn, den enkelte familie og netop deres udfordringer.
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Blog. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Bøger til Særligt sensitive børn-Her får du min personlige top 5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *