Emotionel skraldespand – kan det passe? Om spejlneuroner

1. Indlæg fra vores gæsteblogger: Bente Sørensen.
Bente er uddannet fysioterapeut og læser psykologi på Københavns Universitet.

Begrebet spejlneuroner:
Spejlneuroner er nogle specielle nerveceller i vores hjerne, der lige som andre nerveceller tager imod input og efterfølgende igangsætter passende handlinger. Men der er det specielle ved spejlneuroner, at de også aktiveres, når barnet ser en anden person udføre en handling. , Når spejlneuronerne aktiveres, skabes der en form for ”skema” i barnets hjerne, uanset om barnet er aktiv handlende eller observerende. Når barnet f. eks. ser en anden person handle – vil spejlneuronerne gøre, at barnet intuitivt*1 ved, hvordan den anden person har det. Spejlneuronerne står bl.a. bag barnets evne til emotionel/følelsesmæssig forståelse og empati og dette oplever barnets både med krop og hjerne. Spejlfænomenet gør også en situation forudsigelig, da det skaber en følelse, vi kalder intuition – som lader os ane, hvad der kan ske. Groft kan man sige, at spejlneuronerne er aktive i enhver form for samspil mellem mennesker. At have spejlneuroner – er et af de vigtigste arbejdsredskaber vi har – uden spejlneuroner, er der ingen følelsesmæssig forståelse.

Nedenfor vil jeg specifikt skrive om samspillet mellem spædbarnet og omsorgspersonerne – altså, normalt mor og far.

Beskrivelse af hvad spejlneuronerne gør.
Spædbarnets medfødte spejlsystem udfoldes og udvikles, i kraft af, at barnet tilbydes relationer, der er egnede og passende for barnet.
Vi ser allerede spejlneuronernes virkning, når spædbarnet, få timer efter fødselen, begynder at imitere/efterligne bestemte ansigtsudtryk, som barnet ser. Med sin evne til imitation, har spædbarnet allerede fra første dag, mulighed for at etablere et gensidigt samspil med mor/far, der kan føre til, at spædbarnet udvikler sine første medmenneskelige relationer. Det har vist sig, at spædbarnet, allerede 36 timer efter fødslen, kan skelne mellem glade, triste og overraskede ansigtsudtryk. Forbindelsen mellem emotionelle/følelsesmæssige ansigtsudtryk og forskellige emotionelle tilstande, er til stede fra fødslen og når spædbarnet imiterer mors/fars ansigtsudtryk, aktiveres dets emotionelle måde af handle på.
I 2 – måneders alderen forsøger spædbarnet, aktivt, at afstemme sig følelsesmæssigt efter mor/far og i 3 – måneders alderen, udvikler spædbarnet en følelse af, at kunne påvirke mors/fars adfærd. På samme tidspunkt begynder spædbarnet også at kunne tilpasse sin egen opmærksomhed, d. v. s. at kigge der, hvor mor/far kigger. Det er de første tegn på, i hvor høj grad spædbarnet er indrettet til at afstemme sig intuitivt efter mor/far eller en anden omsorgsperson.

På grund af spejlneuronerne, har spædbarnet mulighed for at komme i følelsesmæssig kontakt med omgivelserne, ”at kommunikerer” med mor/far og udvikle den første forståelse af sig selv. Når spædbarnet ser en anden person, lægger det f. eks. mærke til personens gestus, sprogmelodi og kropsholdning og ved intuitivt, hvordan den anden person har det.

Igennem spejlneuroner kan spædbarnet også ”deltage” i andres handlinger, uden at imitere dem, hvilket gør det muligt for spædbarnet, at dele eller forstå andres intention/hensigter og følelser, såvel gode som dårlige, bare ved at iagttage dem.

Spædbarnets evne til at føle empati, skyldes også spejlneuroner. Det at spædbarnet ”spejler”, er ikke forbeholdt forholdet til far og mor, men det kan lige så vel være at spædbarnet spejler pædagogen eller bedsteforældrene. Spædbarnet får altså ved spejlneuroner, informationer om andre menneskers hensigter og følelser, ved at iagttage deres handlinger.

Så er spørgsmålet ”Hvordan sørger nervesystemet for, at spædbarnet ikke konstant opsluges af andres følelser? Der er forskellige teorier, men det jeg kort vil nævne er – at først efter barnets 3. år, udvikles og modnes det system, der skal hæmme barnets handlingsimpulser, d. v. s. først efter det 3. år, går nervesystemet ind og beskytter barnet så det ikke overstimuleres.

Ovennævnte er en beskrivelse af hvordan ikke – sensitive børns spejlneuroners fungerer.

Det er klart, at med det ekstra sensitive nervesystem, som det sensitive barn har, vil barnet bliver overskyllet af alle input som opfattes, d. v. s. alt hvad spædbarnet ser, hører, føler, smager og lugter – alt efter hvilke former for særlig sensitivitet, der er tale om. Spædbarnet registrere ikke blot input, for at kunne analysere og handle ud fra disse, men bliver nærmest bombarderet med input p. g. a. dets særlige sensitive nervesystem

Det at barnet spejler, er ikke begrænset til omsorgspersonerne. Barnet kan spejle alle omrking sig. Og dette betyder ofte, at barnet overskylles af andres følelser, uanset om det er positive eller negative følelser. Spejlneuronerne er det neuro(nerve) – biologiske forbindelsesled mellem det, barnet ser og det barnet føler.
Det kan være at barnet ser far smile, men barnet føler at smilet ikke når øjnene – altså er far ikke rigtig glad.

Spejlneuroner er altså en helt almindelig hjernefunktion, men da det sensitive barn, tager mange flere input ind, er de dermed også grunden til, at barnet kan mærke, hvordan andre har det på et niveau, der kan være temmelig foruroligende.
Det gør de oplevelser, der beskrives i Lottes blogindlæg “Den emotionelle skraldespand”– som en del forældre, til særlig sensitive børn står overfor – meget forståelige og forklarlige iflg. den psykologiske litteratur. Det giver os et billede af, hvorledes det normale nervesystem, hos sensitive børn, kan blive ekstremt aktiveret.

*1 evnen til umiddelbar og direkte at opfatte sammenhængen, uden forudgående tænkning.