Sensitive voksne: Var det nu også det, der blev sagt?

http://www.dreamstime.com/stock-image-stressed-young-woman-sweater-beach-cell-phone-long-hair-image34522101Måske kender du det? Tanker der kører i ring.  Andre misforstår dig eller du misforstår dem. Du føler dig træt og stresset og bruger oceaner af tid på at gå og spekulere over noget nogen har sagt, gjort eller skrevet. Det påvirker dig rigtig meget og du har svært ved at fjerne fokus fra det. Lyder det bekendt?
Hvis du er den særligt sensitive forælder i jeres familie, er der en vis risiko for, at du har prøvet at befinde dig i netop denne situation..

Det er ikke så længe siden jeg fik en sød besked på skype. Kort og enkel. Et forslag. Thats it. MEN beskeden skubbede til min dårlige samvittighed. Og den fik mig til at føle mig presset til noget jeg ikke havde lyst til. Så skal jeg ellers love for at tankerne begyndte at rulle der ud af. Dels voksede min dårlige samvittighed. Og forslaget om at gøre noget, jeg ikke havde lyst til, fik mig virkelig til at føle mig presset. Jeg begyndte at stresse mere og mere ved tanken om det. Og var til sidst temmelig meget ude af balance. Så meget at jeg nærmest ikke kunne tænke på andet. Det kørte helt ud af en tangent for mig. Næste dag var jeg stadig påvirket af det. Mine øjne var røde, og enhver med et minimum af indføling kunne lure at noget virkelig gik mig på.

MEN hvad var det nu lige der var blevet sagt, eller i dette tilfælde skrevet?

Var der i beskeden nogen intention om at give mig dårlig samvittighed?

Nej

Var der nogen intention om at presse mig til noget jeg ikke havde lyst til?

Slet ikke!

Det endte med at jeg småvrissende og småtudende fortalte afsenderen hvordan jeg følte det. Til stor overraskelse for hende. Da gassen var gået af ballonen måtte jeg så lige tage to skridt tilbage og se det hele lidt oppefra. Der var igen tvivl om, at jeg havde gjort en fjer til 5 høns. Jeg havde fået stresset mig selv, -overstimuleret mig selv med mine tanker. Det er langt fra unormalt for særligt sensitive, at vi faktisk selv kan bidrage til en tankemæssig overstimulering.

MEN hvad skulle jeg have gjort?
Jeg kan kun tale for mig selv, men for mig knækker filmen, så snart jeg ikke står ved mig selv og det er jeg ellers blevet god til. Jeg blev i tvivl om, hvad jeg skulle gøre og påførte mig selv stress med min tvivl. Hvis jeg med det samme havde taget beslutningen “Nej, det kan jeg ikke. Det skriver jeg lige tilbage”. Så havde jeg været i ro, mentalt. Men det, ikke, at have taget beslutningen igangsatte en kaskade af tanker. Og min besked tilbage kunne jo have været så enkel. Ikke “jeg føler mig presset. Jeg magter det ikke. Hvorfor skal du give mig dårlig samvittighed!?” Nej. Svaret var faktisk bare et helt enkelt svar, på et helt enkelt spørgsmål:

“Det kan jeg desværre ikke”.

Jeg reagerede som jeg gjorde, fordi jeg i forvejen var overstimuleret og ikke havde passet godt nok på mig selv. Normalt ville jeg have undgået en sådan reaktion (i hvert fald i den grad) men da jeg allerede var overstimuleret, var min lunte bare for kort.

Hvis du oplever en periode, hvor der er underskud på kontoen og du begynder at reagere uhensigtsmæssigt  på dine kollegaer, venner, familie eller partner, så stop op en gang:
Har du passet godt nok på dig selv? Hvad kunne du gøre for dig selv, som er godt for DIG?
Ville det, lige nu og her, som en begyndelse, fx være en mulighed lige at give dig selv 15 minutter? Sætte dig ned med en god kop the, lukke øjnene, trække vejret dybt og tænke på noget af det bedste du ved, – eller slet ikke tænke, måske?

Hvis du finder dig selv i en situation, hvor du aner, at du reagerer uhensigtsmæssigt, så træd evt. to skridt tilbage:

1) Hvad er hvad? Del det op. Hvad blev det sagt (eller skrevet) og hvad får det dig til at føle? To helt forskellige ting sandsynligvis. Svar på det der blev sagt (eller skrevet), i stedet for at begynde at involvere alle dine følelser, (med mindre selvfølgelig, at du faktisk står i en situation, hvor det er relevant).

2) Tag en beslutning om ikke at lade dine grænser blive overskredet. Du behøver ikke gøre et nummer ud af det. Mange gange er svaret bare “Nej, det kan jeg desværre ikke”.  Når du har taget beslutningen undgår du en masse tvivl og stress.

OG når du har sørget for at du har overskud på kontoen
OG når du passer godt på dig selv og respekterer dine egne grænser,

så får du lettere overskuddet til at sige ja til de vigtige ting (også selvom det en gang imellem betyder at du må ud af din komfortzone).

Pas godt på dig selv, – siger jeg af egen erfaring;-)
Hav en skøn dag.
Lotte

 

p.s. Kunne du lide dette blogindlæg vil du måske også kunne bruge ” Ud med “Robot-mor”- om nærvær og sensitive forældre ” http://sensitiv-familie.dk/ud-med-robot-mor/

Om Lotte Skøt Petersen

Lotte er stifter af Sensitiv-Familie.dk og rådgiver og inspirerer forældre til særligt sensitive børn med løsninger til hverdagen. Løsninger tilpasset det enkelte barn, den enkelte familie og netop deres udfordringer.
Dette indlæg blev udgivet i Blog, Den særligt sensitive forælder og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Sensitive voksne: Var det nu også det, der blev sagt?

Skriv et svar til Lotte Skøt Petersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *