Om

Lotte SsmallXMin baggrund
Jeg er oprindeligt uddannet bygningskonstruktør og blev i 2009 certificeret coach. Jeg har i mange år arbejdet som mellemleder i byggebranchen og havde i en årrække selvstændig coach-virksomhed ved siden af mit arbejde i byggebranchen.

Hvorfor har jeg lavet denne side?
Som mange andre forældre til sensitive børn opdagede min mand og jeg på et tidspunkt, at vores datter på mange områder var anderledes end andre børn vi kendte.(Læs evt. blogindlæg her om at erkende at ens familie er anderledes ). Jeg blev heldigvis opmærksom på Elaine Arons bog “Særligt sensitive børn“og det blev hurtigt klart for os, at vi var en “sensitiv-familie”.
Det var meget tydeligt for os, hvor stor en forskel det gjorde for hele familien, når vi foretog mindre ændringer i hverdagen,- ændringer som gavner når man er meget følsom. Og det også blev klart for os, hvor uendelig meget det betød for hendes trivsel trivsel, at vi forstod hende og hendes følsomhed og brugte redskaber til at understøtte netop det.

Når det sensitive barn ikke bliver favnet i sin sensitivitet, så kan hverdagen blive en stor udfordring i stedet for en glæde,- og det er da en helt utrolig spild af tårer og frustrationer. Det synes jeg vi skal undgå. Derfor har jeg lavet siden her til at inspirerer forældre til særligt sensitive børn med råd og redskaber til hverdagen.

Det er mit håb at nå ud til rigtig mange forældre og dermed børn,- og det er i bund og grund årsagen til at den hjemmeside, du nu er inde på, blev til.
Siden er i dag meget velbesøgt og det gør mig rigtig glad at kunne nå ud til så mange forældre og andre der har interesse i de sensitive børns trivsel.

Kig dig omkring.

God fornøjelse.

Kærlig hilsen
Lotte

Bliv inspireret af nogle af mine mange blogindlæg her.