“Det er gået SÅ fint”- om at hente et barn, der er nano – sekunder fra “nedsmeltning” pga. overstimulering

sensitive børn, sensitivt barn, hsp, nedsmeltninger, overstimulering, redskaber til sensitive børn, redskber til forældre til sensitive børn, råd sensitive børn“Nedsmeltning” pga. overstimulering.

Du kender det måske. Du ankommer til institutionen/skolen for at hente dit sensitive barn og bliver mødt med et “Det er gået SÅ fint”. Ved siden af pædagogen ser du dit sensitive barn sidde, – et barn der, set med dine øjne, er faretruende tæt på en “nedsmeltning” pga. overstimulering..
Jeg kender situationen fra vores egen familie, men hører den også igen og igen fra mange af jer. Det er noget, rigtig mange forældre til særligt sensitive børn kan nikke genkendende til.

Lad mig med det samme sige, at dette blogindlæg ikke er en kritik af pædagoger og/eller lærere.
Indlægget er blot en afspejling af det faktum, at forældre til særligt senstive børn, bliver eksperter i at aflæse, hvor deres sensitive barn er, ift. en nedsmeltning, pga. overstimulering. Og med de ressourcer pædagoger og lærere har til deres rådighed i dag, ift. antallet af børn, synes jeg ikke at vi som forældre kan forvente at pædagoger og lærere kan det samme.
Og så er det nu en gang sådan, at langt de fleste børn heldigvis føler sig mest trygge hjemme, og uanset hvordan skole/institution er, så er det ikke “hjemme” for barnet.

I den ovenfor nævnte situation er pædagogen som sådan ikke galt på den. Det er som regel virkelig gået fint, – set udefra.  MEN problemet er bare, at rigtig mange senstive børn vænner sig til at have en facade. Det gør de, for at klare dagen uden at bryde sammen, fx i gråd eller vrede.
Grundene til at det sensitive barn, kan have brug for at græde eller blive vred i løbet af en helt almindelig dag, kan være mange. Eksempler kunne være:  en uforudset begivenhed, en oplevelse der var for voldsom fx. med andre børn, følelser der er “for store”,  situationer hvor barnet bliver presset  for meget i.f.t. sin komfortzone og for mange skift (fx. mellem mad, samling, tur, legeplads, perler, vild leg, tøj på, hjem …osv. ).
Mange af os voksne kender det nok også, i nogen grad, fra os selv. Det er ikke rart at blive meget ked af det eller meget vred foran andre. De fleste af os, vil nok foretrække, hvis vi bliver kede af det på arbejde, – at smutte ud på toilettet og få tudet færdig derude. Eller at gå en tur, hvis vi bliver meget vrede.

For mange sensitive børn, er det også vigtigt at holde facaden, for giver barnet først efter for sine følelser, kan det være svært at få kontrol over dem igen og så kan barnets dag blive meget svær.
De fleste senstive børn har erfaringsmæssigt lært sig, at andre børn ikke reagerer så meget eller så kraftigt, som de selv gør. Og da de, lige som alle andre, har et naturligt ønske om at passe ind, tilpasser de sig. Også selvom det betyder, de ikke kan være sig selv.
Typisk “falder” denne facade, når barnet igen føler sig tryg og på hjemmebane og ved, at det kan få lov at reagere og være sig selv. Det kan være, blot ved synet af mor eller far,  når man kommer ud fra skolens eller institutionens matrikel eller når man kommer indenfor døren der hjemme.
Derfor oplever rigtig mange forældre, at de henter et barn i børnehave eller institution, som for andre, virker til at have det fint, men som “går i flitsbue” eller bryder helt sammen, når mor eller far kommer for at hente det. Det senstive barn kan ikke længere holde sine følelser “nede”, og følelserne vælter frem på mere eller mindre hensigtsmæssige måder.
Som forælder kan det være rigtig svært at stå med et barn der bryder sammen, når man kommer for at hente det, fordi mange samtidig føler eller forestiller sig, at pædagoger eller lærere kigger meget undende og i nogle tilfælde måske lidt dømmende til. Det kan virkelig sparke til følelsen af at være en “møg-mor” eller “møg-far”.

Jeg synes ikke at det er forventeligt, at pædagoger og lærer kan have denne ”aflæsningsevne” i forhold til overstimulering, som forældrene har optrænet. Men i min optik, er det virkelig vigtigt, at vi som forældre, ved hvad det rent faktisk er, der sker, hvorfor det sker og hvordan vi bedst støtter barnet, når en overstimulering er på vej.

For er det nyt for èn, at ens barn er sensitivt, kan man godt være noget forundret over at ens barn ser ud til at reagere meget anderledes end de andre børn, når de bliver hentet. Så hvis du kender den nævnte reaktion fra dit barn og hvis du har følt dig alene, så kan jeg love dig for, AT DET ER DU IKKE! Det er noget som de fleste forældre til særligt senstive børn oplever, relativt ofte.

Det kan være rigtigt hårdt, at opleve sit barn have disse “nedsmeltninger”, og det kan også være svært at have overskud til, fordi det tit sker på tidspunkter, hvor man måske også selv er træt efter en lang dag. Og des mere træt man er, des mere urationel bliver man også tit. Nogle gange kan barnets nedsmeltning nærmest føles som et personligt angreb på en. Så er det vigtigt at huske, hvorfor det sker, nemlig pga. af en overstimulering af nervesystemet. Er du selv den sensitive forældre, kender du måske oven i købet “nedsmeltninger” fra dig selv.

Det er vigtigt at huske, at sensitive børn sagtens kan få disse nedsmeltninger, i en rummelig og god institution eller skole. Det kan fx. være, at der har været lige lovlig mange aktiviteter på hjemmefronten og så kan en almindelig dag i skole eller institution få bægeret til at flyde over, for det sensitive barn. Det kan også være, at de ting, der har “trigget” barnet i løbet af dagen, er ting, der er svære at ændre på.  Det kan også være at en af de andre børn, har haft en dårlig morgen og de følelser samler det sensitive barn så op.(Læs evt. blogindlægget om den emotionelle skraldespand her:  http://sensitiv-familie.dk/den-emotionelle-skraldespand/).
I mange tilfælde, er det heldigvis sådan, at der er noget, man kan gøre, for at barnet kan undgå en overstimulering eller i hvert fald en voldsom overstimulering.
Her er nogle eksempler: Det kan være at barnet har brug for, at blive forberedt på, hvad der skal ske i løbet af dagen. At barnet ikke deltager i gruppearbejde eller måske kun er i en “minigruppe” på 2 personer. Måske har barnet brug for en pause eller at få lov til at melde fra til nogle sociale aktiviteter fx. at sidde i rundkreds til samling. Nogle særligt sensitive børn har også gavn af, at blive taget ud af de situationer der typisk bliver stressede og så få lov at gøre det på andre tidspunkter,  hvor der er færre børn og dermed mindre stress på. Det kan også være, at der er behov for færre fritidsaktiviteter og mere ro på hjemmefronten.
Hvis I tit oplever overstimulering, og endnu ikke kender årsagen, kan det være en god ide at begynde detektivarbejdet og undersøge hvilke faktorer netop jeres barn reagerer på.

Det er meget forskelligt hvad der virker for det enkelte barn, i den enkelte situation. Man kan påvirke barnet meget via sin egen ro, stilhed og nærvær og det at være forudseende i forhold til netop det mønster, man ved barnet typisk udviser i disse situationer. For de fleste handler det om øvelse og “trial and error” (prøve sig frem og gøre det der virker). Det er dog ikke unormalt, at man må have en vifte af håndteringsmuligheder i sin “nedsmeltningsbog”, for det der virker den ene dag, virker ikke nødvendigvis den næste, hvilket kan være rigtig frustrerende som forælder.

Det allervigtigste, når dit barn har en “nedsmeltning” er, at være opmærksom på, at barnet ikke længere er modtageligt for irettesættelser, skæld ud og informationer generelt. Vær så rolig som du kan. Kom kun med korte beskeder, og kun hvis det er nødvendigt. Hvis barnet er et sted, hvor der er mange andre, så tag barnet “ud” af situationen. Tilbyd trøst. (men ikke for mange gange, for tæt på hinanden). Tilbyd fysisk trøst fx i form af kram, hvis barnet foretrækker det. Hold barnet tæt ind til dig, hvis det virker for jer. Hvis barnet ikke ønsker fysisk kontakt, så forhold dig roligt i en afstand der virker god for barnet, men så barnet kan se dig og ved at du er der, hvis det har brug for dig. For nogle kan det være godt at tale beroligende til barnet. Andre børn har bare brug for helt ro.

Jeg har personligt øvet mig rigtig meget i at rumme disse, i perioder, daglige nedsmeltninger og jeg synes at det kan være hårdt. For mig kræver det en god kontakt med min egen sensitivitet og min egen ro. Det har periodevis betydet en hel del meditation for mit vedkommende! De fleste nedsmeltninger klares efterhånden rigtig godt, af både vores sensitive datter og os forældre, simpelthen pga. træning i at håndtere dem. Men nogle gange smutter det selvfølgelig for mig. Jeg er ikke super-mennekse. En gang imellem er jeg bare for træt til, hele tiden at være 10 skridt foran. Nogen gange er jeg selv overstimuleret og min lunte er kort og så må jeg sige bare sige pyt, og få afsat tid til at jeg selv kan lade op.

Julen er lige om hjørnet nu og den kan være en stor udfordring, især når man er særligt sensitiv. Alting er anderledes. Nye indtryk, nye rutiner, underlige arrangementer og masser af familie. Det kan være svært for alle, senstive eller ej.
Jeg håber at jeres jul ikke bliver præget af for mange “nedsmeltninger”, men i stedet af ro, glæde og julehygge.

Kærlige tanker og glædelig jul
Lotte

p.s. Jeg er klar over at mange har juletravlt nu, men skulle du have lyst til at dele dine egne erfaringer herunder (også gerne efter jul;-)) er du meget velkommen til at skrive en kommentar under indlægget. Måske har du nogle tricks eller gode erfaringer andre kan bruge.

Om Lotte Skøt Petersen

Lotte er stifter af Sensitiv-Familie.dk og rådgiver og inspirerer forældre til særligt sensitive børn med løsninger til hverdagen. Løsninger tilpasset det enkelte barn, den enkelte familie og netop deres udfordringer.
Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

13 kommentarer til “Det er gået SÅ fint”- om at hente et barn, der er nano – sekunder fra “nedsmeltning” pga. overstimulering

Skriv et svar til Nadja Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *